Ni ud af 20 ministerier bruger uddannelsesklausuler

Trods ny lovgivning om uddannelsesklausuler ved offentlige udbud indeholdt kun hvert tiende statslige udbud sidste år en klausul om praktik- og lærepladser.

Af Morten Munkholm | [email protected]

Danmark har et praktikpladsproblem af rang. Sidste år stod i omegnen af 12.000 elever uden en virksomhedspraktikplads, og det på trods af, at vi om få år ser ud til at komme til at mangle dygtig faglært arbejdskraft.

Derfor har parolen fra regeringen og Enhedslisten været klar: Det offentlige må hjælpe det private med at løse problemet - helt konkret med en erhvervsuddannelsesreform, praktikpladscentre og ikke mindst uddannelsesklausuler ved de offentlige udbud.

Men i ministerierne har de tilsyneladende selv svært ved at leve op til det politiske ønske.

Det er kun ni ud af 20 ministerier, der har brugt ordningen. Ud af 579 udbud er 108 blevet vurderet til at være omfattet af reglerne om uddannelsesklausuler, og ud af dem har kun 57 indeholdt uddannelsesklausuler, viser en aktindsigt foretaget af Kommunen.

- Det er for lidt. Simpelthen. Reglerne blev indført for at få klausuler ved alle relevante udbud, og hvis vi er nede i en procentsats som her, så har staten da så sandelig noget af et efterslæb, specielt når man tænker på, at meget af diskussionen har gået på, hvordan kommuner og regioner halter bagefter, siger arbejdsmarkedsprofessor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

Hos analyseinstituttet KORA er de ligeledes forundrede over statistikken.
- Det er umiddelbart ikke mange udbud, hvor der har været anvendt uddannelsesklausuler. Vi skal sørge for at få nogle gode kvalificerede målinger på, hvor mange praktikpladser vi konkret får ud af ordningen. Det offentlige skylder i forhold til at få gjort noget ved problemet med manglen på praktikpladser, siger forskningsleder Torben Pilegaard Jensen.

Kriteriumklø
Langt de fleste udbud bliver sorteret fra, fordi de ikke vurderes at være såkaldt relevante, hvilket vil sige, at de skal have en kontraktværdi på over ti millioner kroner, vare mere end et halvt år og have en driftsmæssig karakter. Og især det sidste giver anledning til diskussion.

- Det med driften er svært, for det er jo ikke et objektivt kriterium. Når det bliver en skønsopgave, så risikerer man, at udbudsgiveren vælger den nemme løsning med ikke at indsætte klausuler, siger Henning Jørgensen.

Som et eksempel har både Arbejdsmarkedsstyrelsen og Skat haft et udbud med en stor programmøropgave på over 10 millioner kroner og en varighed på over seks måneder. Her har Skat vurderet det som relevant at anvende en uddannelsesklausul, mens Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke har. Og i LO vil de derfor ikke udelukke, at kriterierne bør justeres.

- Tallene tyder på, at udbudsgiverne måske lidt for ofte tager udgangspunkt i, at det ikke kan lade sig gøre, og så kun vælger få steder, hvor det kan lade sig gøre. Det er jo ikke meningen med ordningen, men vi vil gerne give den lidt mere tid til at virke, forklarer faglig sekretær Ejner K. Holst.

Lempelig lov
I Enhedslisten har de fra starten ment, at lovgivningen var for lempelig.
- Det er da underligt, når så mange udbud bliver vurderet relevante, at der så ikke i dem allesammen er indsat uddannelsesklausuler, siger uddannelsesordfører Rosa Lund.

Hun er især utilfreds med det såkaldte følg eller forklarprincip, som går ud på, at staten skal forklare sig, hver gang de ikke bruger klausulerne i deres udbud. En gennemgang af indberetningerne i Kommunens aktindsigt viser dog, at forklaringerne er få fra ministeriernes side.

- Det her viser, at følg eller forklar-princippet ikke er så godt, som vi havde håbet. Det er beviset på, at vi bliver nødt til at lave en mere håndfast lovgivning på området, også når det gælder arbejdsklausuler, hvilket vi arbejder på nu, siger Rosa Lund.

En af de styrelser, der mangler at forklare sig i indberetningerne, er Bygningsstyrelsen.

Her havde de sidste år 55 udbud, hvoraf der kun ved 14 blev anvendt en uddannelsesklausul.

- Tallene er et udtryk for, at vi har brugt reglerne fra det tidspunkt, hvor vi kunne. Det var først ved sommertide, at vi kunne gå i gang med at indføje klausuler i vores kontrakter. Og det har været sådan, at langt de fleste af vores udbud lå i starten af året sidste år, siger kontorchef Bo Kobber Petersen.

Han kalder det en læringsproces at få anvendt sociale klausuler og påpeger samtidig, at man de sidste år var længe om at få en vejledning på plads på området.

- Vi har skullet holde tungen lige i munden i forhold til de EU-retlige udbud, hvor der er grænser for, hvilke bestemmelser vi kan indføje i kontrakterne, fortæller Bo Kobber Petersen.

Ting tager tid
Hos regeringspartiet Socialdemokraterne vil man gerne give ministerierne mere tid til at få styr på reglerne, før de konkluderer på resultaterne.

- Det er i hvert fald for tidligt at konkludere, at det ikke virker. Det er først trådt i kraft i 2013, og udbudsprocesser kan tage lang tid, så umiddelbart er det en god begyndelse, og så skal vi følge udviklingen nøje, siger erhvervsuddannelsesordfører Ane Halsboe-Jørgensen.

Hun påpeger dog samtidig, at regeringen har en meget klar overordnet holdning til uddannelsesklausuler.

- De skal bruges i alle de tænkelige sammenhænge, hvor det giver mening. Vi har så fra politisk hold sagt, at der er nogle retningslinjer for, hvor vi synes det især giver mening. Og det er vigtigt, at de bliver fulgt, siger hun.

Hos Enhedslisten mener de ikke, at regeringen har gjort nok for at øge antallet af praktikpladser. Derfor sidder de klar med et idékatalog, som de nok skal tage med, hver gang chancen byder sig ved forhandlingsbordet.

- Vi kunne indføre et mere håndfast regelsæt om uddannelsesklausuler, men vi kunne også indføre en regel om, at arbejdsgivere, der tager lærlinge, betaler mindre i arbejdsmarkedsbidrag, mens de, der ikke løser opgaven, betaler lidt mere, forklarer Rosa Lund.

Kvalitetsløft
I arbejdsgiverorganisationen Håndværksrådet vækker forslag som Enhedslistens stor bekymring. Her går de nemlig overhovedet ikke ind for uddannelsesklausuler ved offentlige udbud.

- Vores indgangsvinkel er, at de enkelte udbudsgivere langt hellere skal tage en snak med de konkrete virksomheder om, hvad mulighederne er, fremfor at tvinge noget igennem, forklarer chefkonsulent Heike Hoffmann.

Derfor er hun også glad for at se statens indberetninger fra det første år med følg eller forklar-princippet.

- Det er positivt, at det virker, som om staten ikke bare bevidstløst har indsat klausuler i alle udbud. Det viser jo, at udbudsgiverne rent faktisk sætter sig ned og overvejer fra gang til gang, om det overhovedet giver mening, siger Heike

Hoffmann, der dog samtidig erkender, at der er et problem med mangel på praktikpladser.

Men det er for Håndværksrådet noget, der bør løses med et kvalitetsløft fremfor uddannelsesklausuler.

- Det kvalitetsløft, der ser ud til at komme med reformen af erhvervsuddannelserne, vil betyde, at flere virksomheder vil være interesserede i at indgå uddannelsesaftaler. Praktikpladsmanglen handler især om, at der de senere år ikke har været nok kvalificerede på uddannelserne, siger hun.

En udmelding, der for både Torben Pilegaard Jensen og Henning Jørgensen er svær at give medhold i.

- Hvis du spørger mig, om jeg vil have en øl eller en Gammel Dansk, må jeg svare, at det ene jo ikke udelukker det andet. Selvfølgelig skal vi have et kvalitetsløft, men vi skal da også samtidig sørge for uddannelsesklausuler, så der kommer flere praktikpladser, lyder det fra arbejdsmarkedsprofessoren fra Aalborg.

Dyre klausuler
Fra første januar i år skulle kommuner og regioner ligesom staten anvende det såkaldte følg eller forklar-princip til at skaffe flere praktikpladser. Flere steder har de dog været i gang længe.

- Vi indførte de første klausuler i 2003. Og det har ikke kun været arbejdsklausuler, men også klausuler for at få virksomheder til at tage lærlinge, forklarer tidligere beskæftigelsesrådmand i Aarhus Kom­mune Hans Halvorsen (S).

For ham er der ingen tvivl om, at det har været en god investering. Men ifølge Produktivitetskommissionen gør uddannelsesklausulerne teoretisk set vores udbud dyrere, ved at færre kan byde ind på dem.

Derfor anbefalede de i februar, at det offentlige helt droppede dem. I Bygningsstyrelsen er det dog ikke en erfaring, de endnu har draget.

- Vi kan se, at vi har en del udbud, hvor der er relativt få, der byder ind. Men vi kan ikke sige, at det specielt knytter sig til uddannelsesklausulerne, for det var også noget, vi oplevede, før vi anvendte klausulerne sidste år, fortæller kontorchef Bo Kobber Petersen.

Og anbefalingen får da også både eksperter og ikke mindst LO op i det røde felt.
- For at bruge et Aksel Larsen'sk udtryk, så giver jeg ikke fem flade øre for Produktivitetskommissionens vurdering, for det er en enøjet fremstilling. De ser ikke på, hvad der sker, hvis vi ikke gør det, siger Ejner K. Holst.

For erhvervsskoleeleverne overskygger praktikpladsproblemet i stor stil diskussionen om priser.

- Man får, hvad man betaler for. Og vi må så spørge os selv, om vi har lyst til at betale for flere dygtige faglærte i fremtiden, eller om vi bare skal tage den billige løsning og se, hvad der sker, siger Morten Ryom, formand for Erhvervsskoleelevernes Organisation.

Arbejdsmarked

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet