Billede
Den 54-årige Sam Mansour, der kaldes boghandleren fra Brønshøj, har anket en dom på fire år for at propagandere for terror. Begrundelsen er ifølge hans forsvarer, advokat Thorkild Høyer, hensynet til ytringsfriheden. Foto: Polfoto

Nej til politisk mundkurv i retssager

Flest vælgere finder det OK, at politikere siger deres mening om afsagte domme, mens de er friske, viser meningsmåling. Klar forskel på holdningen blandt de blå og de røde.

ytringsfrihed

Af Michael Kjærgård | [email protected]

Et relativt flertal af vælgerne vil ikke afskære politikerne fra at kommentere domme, selvom sagerne endnu ikke er afgjort endeligt. Det viser en meningsmåling, som A&B Analyse har foretaget for Kommunen.

Spørgsmålet blev aktuelt før jul i forbindelse med domsafsigelsen ved Retten på Frederiksberg mod ”boghandleren fra Brønshøj”, Sam Mansour, der tidligere hed Said Mansour, for at opfordre til drab og propagandere for terror. Det var anden gang, han blev dømt for den type lovovertrædelse – i 2007 var han den første i Danmark, der blev kendt skyldig i at have opfordret til terror. Dengang fik han tre og et halvt års fængsel. I den seneste sag blev straffen udmålt til fire års fængsel.

Derimod fik Sam Mansour ikke, som anklageren havde krævet, frataget sit danske statsborgerskab, og det fik politikere på stribe til at kommentere og kritisere dommen.

Og det synes de fleste vælgere er i orden, viser menings-målingen fra A&B Analyse. På spørgsmålet, om politikere og andre fremtrædende personer skal afstå fra at kommentere afsagte domme, indtil en eventuel ankesag er afgjort efter typisk 1-2 års forløb, svarer 34,6 procent ”nej” og 14,0 procent ”nej, slet ikke” – altså 48,6 procent i alt. 27,4 procent svarer ”ja” og 14,3 procent ”ja, helt sikkert” – i alt 41,7 procent. ”Ved ikke”-andelen er 9,3 procent.

Skal politikere og andre fremtrædende personer afstå fra at kommentere afsagte domme, indtil en eventuel ankesag er afgjort efter typisk 1-2 års forløb?

Undersøgelse foretaget i A&B Analyses Danmarkspanel uge 50/51 2014. 1040 personer har deltaget i undersøgelsen (alle tal i pct.)

I forskellige grader er der altså opbakning til at politikerne kommenterede dommen – dog med klare forskelle mellem partierne. Den blå side er klart mest til at sige sin mening, mens den røde side er mere tilbageholdende. Socialdemokraterne er meget symbolsk tæt på fifty-fifty, mens De Radikale skiller sig ud med over en tredjedel ved-ikke.

”Ud med ham!”

Betegnende nok var det da også Dansk Folkeparti og Venstre, der gik mest direkte til biddet:

”Det er utroligt, at Said Mansour kun har fået fire år, og at han ovenikøbet får lov til at blive i Danmark. Hvornår får man så frakendt sit statsborgerskab? (...) Jeg håber, at sagen går om!” mente således Dansk Folkepartis værdiordfører Pia Kjærsgaard sekunderet af partifællerne, retsordfører Peter Skaarup og udlændingeordfører Martin Henriksen: ”For mig at se: klar udvisning, uanset om han har et dansk statsborgerskab at falde tilbage på eller ej,” sagde Peter Skaarup, og Martin Henriksen var enig med tilføjelsen: ”en skandale”.

Heller ikke Venstres politiske ordfører Inger Støjberg sparede på retorikken: ”Jeg håber inderligt, at Sam Mansour får frataget sit danske statsborgerskab og bliver udvist”, mens partifællen Karsten Lauritzen udbyggede: ”I det her tilfælde lader det til, at Mansour ikke engang ville blive statsløs, fordi han har et andet statsborgerskab. Derfor er det ret uforståeligt, at man ikke slår til, når man kan. Han er dømt for terror to gange.” Også Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen kommenterede: ”Mennesker, der begår så grov kriminalitet og som opfordrer til terror, har intet at gøre i Danmark”.

Påtale og politianmeldelse

De mange reaktioner fik højst usædvanligt retspræsident Torben Goldin fra Retten på Frederiksberg på banen med en regulær påtale til politikerne. I en pressemeddelelse henviste han til retsplejelovens § 1017, stk. 2, nr. 3, ifølge hvilken det er strafbart at fremsætte ”udtalelser, der er egnet til på uforsvarlig måde at påvirke dommerne, domsmændene eller nævningerne med hensyn til sagens afgørelse”.

Sam Mansours forsvarer, advokat Thorkild Høyer, var få dage efter ude med en politianmeldelse af Venstres Inger Støjberg og de tre DF-politikere Pia Kjærsgaard, Martin Henriksen og Peter Skaarup. Senere blev politianmeldelsen udvidet til tillige at omfatte Trine Bramsen (S) og Karsten Lauritzen (V).

Udenfor de juridiske cirkler ser vælgerne anderledes på det. 53,8 procent af dem, der har taget stilling, går i vekslende grad ind for, at politikerne skal kunne kommentere domme, før de eventuelt revurderes i en ankesag, og 46,2 procent er enten imod eller meget imod.

Skaarup: Overrasker ikke

Det kommer ikke overraskende for Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup:

- Politikere er jo folk, som nogle stemmer på, fordi de er enige i deres meninger og holdninger, og så kan man jo ikke undertrykke vores ret til at give udtryk for vores meninger og holdninger, siger han.

- Det ville være en begrænsning, hvis vi ikke måtte kommentere en dom. Alternativet er, at jeg skulle afholde mig fra at mene noget om en bestemt dom i måske årevis, indtil en ankesag er færdig. Skulle vi så undlade at diskutere, om vores love er stærke nok til at forhindre nogen i at opildne til terror? Tværtimod – det er nødvendigt, at vi gør det, siger Peter Skaarup.

Bramsen: Kun principielt

Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen vil ikke direkte kommentere menings-målingen, men siger, at politikerne skal forholde sig principielt til domme og ikke til dem enkeltvis.

- Især før domme er afsagt, skal man holde sig helt fra at kommentere, og man skal heller ikke blande sig i, om en dom skal ankes eller ej. Det, man kan gøre, er, at hvis man ikke synes om domme, så kan man tage det op, hvordan straframmer og andre straffebestemmelser er – altså på det principielle plan, siger hun.

Skipper: Hårfin grænse

Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper repræsenterer den vælgergruppe, der stærkest går ind for tilbageholdenhed. Det forhindrer hende ikke i at være ganske nuanceret:

- Jeg kan sagtens se, hvorfor det virker mærkeligt, at politikerne skal sidde på hænderne, men jeg går ud fra, at der er almindelig tilslutning til magtens tredeling også blandt dem i meningsmålingen, der mener, at man skal kunne kommentere, siger hun.

- Det er en hårfin grænse. Jeg har ikke selv blandet mig i andre politikeres kommentarer eller sagt, om jeg synes, de er gået for langt. Det har jeg ladet andre om; i stedet har jeg koncentreret mig om hensynet til de bagvedliggende principper. Hvis vi bare giver los, risikerer vi at påvirke domstolene, men jeg mener godt, man kan trække erfaringer ud af enkeltdomme og deltage i den offentlige debat om en sag uden at tilkendegive ønsker til udfaldet, siger Pernille Skipper.

Lauritzen: Brede rammer

Venstres retsordfører Karsten Lauritzen er mere på samme linje som DF's Peter Skaarup:

- Jeg er glad for, at befolkningen mener, at det skal være muligt for politikerne at kommentere en dom i en principiel sag. Nu er der jo endnu ikke truffet nogen afgørelse om den anmeldelse, som nogle af os er omfattet af, men jeg mener, der skal være brede rammer, for at politikerne kan kommentere domme, og det mener jeg faktisk også der er, siger han til Kommunen.

Uforsvarligt eller?

De afgørende spørgsmål i ”den anmeldelse, som nogle af os er omfattet af” er dels, om de pågældende udtalelser er ”egnede til at påvirke”, dels hvis ja, om det er ”på uforsvarlig måde”. Til sidstnævnte sagde Inger Støjberg i forbindelse med politianmeldelsen: ”Jeg mener ikke, det er uforsvarligt i et demokrati at diskutere, om en terrordømt skal have frataget sit statsborgerskab”.

Også Peter Skaarup var fast i mælet: ”Jeg forbeholder mig selvfølgelig retten til at ytre mig om mine politiske holdninger, herunder også, hvis en dom i mine øjne er helt ved siden af og der dermed er brug for at stramme lovgivningen”, sagde han, og netop lovgivningsarbejdet indgår også i Inger Støjbergs argumentation: ”Ærlig talt: Hvis man ikke kan få frataget sit statsborgerskab, når man er dobbelt terrordømt, så er der da god grund til at få strammet lovgivningen op.”

Hvilke hensyn der rent juridisk vejer tungest, overvejer man fortsat hos Københavns Politis anklagemyndighed, der forventer, at man inden denne måneds udgang kan aflevere en juridisk vurdering til Statsadvokaten for København, som så igen kan vælge at konsultere Rigsadvokaten. Hvornår en afgørelse kan komme til de anmeldtes og offentlighedens kendskab, er derfor helt uvist.

Sagt i Mansour-sagen

  • ”Det er utroligt, at Said Mansour kun har fået fire år, og at han ovenikøbet får lov til at blive i Danmark. Hvornår får man så frakendt sit statsborgerskab? (...) Jeg håber, at sagen går om!” Pia Kjærsgaard (DF)
  • ”I det her tilfælde lader det til, at Mansour ikke engang ville blive statsløs, fordi han har et andet statsborgerskab. Derfor er det ret uforståeligt, at man ikke slår til, når man kan. Han er dømt for terror to gange.” Karsten Lauritzen (V)
  • ”For mig at se: klar udvisning, uanset om han har et dansk statsborgerskab at falde tilbage på eller ej.” Peter Skaarup (DF)
  • ”Dommen over Said Mansour er og bliver en skandale. Han burde have fået frataget sit danske statsborgerskab.” Martin Henriksen (DF)
  • ”Mennesker, der begår så grov kriminalitet og som opfordrer til terror, har intet at gøre i Danmark”. Trine Bramsen (S)
  • ”Jeg håber inderligt, at Sam Mansour får frataget sit danske statsborgerskab og bliver udvist.” Inger Støjberg (V)

Bøger

Kommunikation

Tilmeld dig nyhedsbrevet