Billede
I en rundspørge til landets borgmestre mener kun 2 ud af 31, at deres kommune kan klare sig med færre midler til nedrivningsstøtte. 13 angiver et behov for flere midler eller markant flere midler. Foto: Jens Henrik Daugaard / Polfoto

Nedrivningspuljen nedrives

40 kommuner mister muligheden for at søge nedrivningsmidler, men udkantskommuner kan ikke klare sig uden den økonomiske håndsrækning, lyder meldingen fra flere borgmestre.

oprydning

Af Jonas Sloth Bach | [email protected]

Den økonomiske håndsrækning til at nedrive boliger er helt afgørende for indsatsen i landdistrikterne, lyder meldingen fra flere borgmestre. I en rundspørge til 31 af udkantskommunerne, som Kommunen har lavet, erklærer samtlige borgmestre sig således enige i, at nedrivningspuljen spiller en væsentlig rolle for at kunne udvikle og forbedre landdistrikterne. Men på trods af, at tusindvis af boliger er så forfaldne, at de egner sig bedst til nedrivning, er nedrivningspuljen skrumpet fra 200 millioner om året til 55 millioner om året frem mod 2020. Samtidig har regeringen bebudet, at antallet af kommuner, der har mulighed for at få økonomisk assistance til at fjerne de forsømte ejendomme, skal reduceres fra 70 til 30. Endnu er der ikke sat navn på de kommuner, der mister muligheden, og udkantskommunerne venter nervøst.

“Den nuværende regering har i den grad ført sig frem på at ville løfte udviklingen udenfor byerne, og her får man rigtig meget for relativt få midler, og derfor er det synd, at det bliver begrænset så meget, som det gør nu.”

Stor forskel til lille pris

Faxe Kommune har de statslige midler i 2015 været med til at finansiere nedrivningen af 23 huse, og det har gjort en kæmpe forskel, fortæller borgmester Knud Erik Hansen (S).

- Det er noget, der virkelig betyder noget for udviklingen i landsbyer og mindre byområder, og vi vil enormt gerne fortsætte indsatsen, og det er vi meget kede af, vi ikke kan, siger han. Knud Erik Hansen forventer nemlig ikke, at Faxe er på listen over de kommuner, der får mulighed for at søge fra puljen i fremtiden. I 2015 fik man omkring fem millioner, og uden den hjælpende hånd vil man ikke være i stand til at prioritere nedrivningsindsatsen i nær samme omfang, siger han. Derfor har borgmesteren svært ved at forstå regeringens prioritering.

- Den nuværende regering har i den grad ført sig frem på at ville løfte udviklingen udenfor byerne, og her får man rigtig meget for relativt få midler, og derfor er det synd, at det bliver begrænset så meget, som det gør nu, siger Knud Erik Hansen.

Brug for flere midler

Kun to af de 31 kommuner mener, de kan klare sig med færre midler, og 13 kommuner angiver et behov for flere eller markant flere midler, viser rundspørgen til borgmestrene. Derfor giver det ingen mening, at regeringen vil indskrænke både ansøgerfeltet og puljens størrelse, mener Landdistrikternes Fællesråd.

- Det bekræfter os i, at der ikke er sat midler nok af. Der er simpelthen behov for en meget større indsats, end det, der er lagt op til i de kommende år, siger formand Steffen Damsgaard. Ifølge ham er nedrivning en afgørende og effektiv vej til at skabe mere attraktive udkantsområder.

Ambitioner savnes

I Jammerbugt har man de seneste år væltet 137 huse med støtte fra puljen, og der er fortsat et behov for at nedrive 20 om året, fortæller borgmester Mogens Gade (V), der kalder indsatsen for ‘noget af det mest positive, vi har gjort indenfor landdistriktspolitikken’.

- Det giver så meget positiv effekt rundtomkring, at de her huse, der aldeles ikke er egnet til menneskebolig og skæmmer landskabet og samfundet, kommer væk, siger han. Udover begrænsningen af de økonomiske midler ærgrer han sig over, at kommunernes indtægter fra salg af grunde ikke længere kan bruges til at medfinansiere nedrivningen.

- Vi er slet ikke færdige endnu med at rydde op, og det her er to ting, der peger den helt forkerte vej, siger Mogens Gade.

Hans borgmesterkollega Knud Kristensen (K) i Vesthimmerlands Kommune, der med 230 nedrivninger har været blandt de mere aktive kommuner, understreger, at nedrivning spiller en helt væsentlig rolle for udviklingen og forbedringen af landdistrikterne. Hans ambition er at fjerne yderligere godt 200 boliger, men uden støtte er det utænkeligt.

- Hvis ikke vi får mulighed for at søge, så er vi færdige med at nedrive boligejendomme, slår Knud Kristensen fast, men der er også brug for bedre muligheder for at finansiere istandsættelse og nemmere adgang til realkreditlån, påpeger han.

- Jeg synes, vi mangler en regering, der tager fat i den problemstilling, siger han.

Land & by

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet