Naturen vender tilbage

Danmark bliver ikke meget grønnere end på denne årstid, men lige her ved den jyske vestkyst er det Filsøs blå flade, som dominerer. Danmarks sjettestørste sø er et helt lille hav, og luften og vandet er fyldt med fugle og deres stemmer. Det er ynglesæson, og den slags går ikke stille for sig - heller ikke i dyrenes verden.

For bare fem år siden havde udsigten været helt anderledes. Her ville der have været grønne, dyrkede marker, så langt øjet rakte - kun brudt af Filsø Gods’ borglignende kornsilo og tørreanlæg. I 70 år var området et af landets mest intensivt dyrkede områder efter at være blevet afvandet, men i oktober 2012 var Filsø takket være Aage V. Jensen Naturfond genskabt som en af landets største søer.

I dag tøver eksperter ikke med at kalde den genskabte sø for et mirakel. På få år er den blevet en af Danmarks bedste søer målt i naturrigdom, og her er fundet sjældne arter af planter, som får biologernes begejstring til at minde om fodboldkommentator Flemming Tofts under fodbold-EM i 1992.

Filsø er et eksempel på, at naturen vender tilbage til Europa. Rewilding, naturgenopretning … essensen er den samme: Mennesket giver plads til naturen, og selvom det først og fremmest sker på naturens betingelser, har flere kommuner oplevet, at der også er penge i det. Der kommer flere turister, ejendomspriserne stiger, og naturområder spiller også en stor rolle for evnen til at tiltrække eller fastholde indbyggere. Det viser flere rapporter, blandt andet om genopretningen af Skjern Ås naturlige løb.

I Varde Kommune, hvor Filsø ligger, har den genskabte sø allerede sat sig gunstige spor i kommuneøkonomien:

- Vi får flere turister på grund af Filsø, og de nævner specifikt søen som en af de mest positive oplevelser. Det kan mærkes i en kommune som vores, hvor det også giver fremgang til erhvervslivet, siger Vardes borgmester Erik Buhl Nielsen (V).

Landbrug bliver forladt

Udviklingen sker over hele Europa, men mens det i Danmark koster store penge og er kompliceret,  fordi jorden skal frikøbes, eller der skal bruges penge på at genoprette naturen, kommer det i andre lande i højere grad af sig selv.

Stadig større områder bliver forladt eller opgivet som landbrugsområder, fordi udbyttet er for magert og arbejdet for hårdt og de unge hellere vil have en uddannelse i byerne end leve som bjergbønder.

Beregninger viser, at fire ud af fem europæere allerede i 2020 vil bo i eller omkring store byer, og i 2050 vil 30 millioner hektar landbrugsjord være forladt, særlig i bjergegne og andre steder hvor jorden er svær at dyrke. Det svarer til et areal på størrelse med det halve Frankrig.

Det giver naturen en enestående chance for at rykke ind igen, og resultatet er allerede nu tydeligt: I store dele af Europa stiger andelen af naturområder, og arter, som ellers var forsvundne eller udryddelsestruede, dukker op. For nylig kunne Portugal fejre, at den iberiske los igen yngler i landet efter at have været væk i årtier.

I Danmark bliver landbrugsjord ikke opgivet på samme måde; tværtimod er presset på landbrugsjorden hårdt og højt, men nogle områder er alligevel oplagte at tage ud af drift. Det gælder især de drænede områder, som efterhånden synker så lavt ned, at de bliver svære at holde fri for vand. I Filsø var det et spørgsmål om tid, før jorden måtte opgives, erkender Erik Buhl Nielsen.

- Nogle mener, at vi godt kunne have dyrket fem-ti år mere derude, men jorden var sunket 60 centimeter. I dag må vi konstatere, at det var rettidig omhu at få genskabt Filsø, selvom jeg selv nok hørte til dem, der var lidt skeptiske overfor, hvad der ville ske, siger han.

Det rene mirakel

Selvom naturen i Danmark er presset, viser erfaringerne fra de seneste 30 års indsats for at forbedre vandmiljøet, at det nytter. Faktisk er det en enestående god historie, siger journalist, deltidslandmand og ekspert i naturudvikling Kjeld Hansen. Han er forfatter til flere bøger om landskabets udvikling i Danmark.

- Der er sket en gigantisk forbedring, og det er vigtigt at fortælle, at det kan lade sig gøre. 70 procent af vores vandløb har nu en god naturtilstand, og åer og bække er forvandlet fra lorterender til gode ørredvandløb med masser af liv. Og vi har fået dyr tilbage i Danmark, som vi troede var forsvundet for altid. Hvis du havde spurgt mig i 1994, hvordan chancerne var for at få havørnen tilbage til Danmark, ville jeg have sagt, at det ikke kunne lade sig gøre. Året efter var den der, og nu er her 75 par. Her er vandrefalk, stor hornugle, odder, ravn - og vi ville også have haft vildsvin, hvis vi ikke skød dem ved grænsen, siger Kjeld Hansen.

En stor del af arbejdet kan vi takke de gamle amter for, understreger han. De havde en størrelse, som gjorde det muligt at tænke stort og på tværs.

[gallery ids="50420,50418,50417,50416,50415"]

- Men der er også kommuner, som har gjort et stort stykke arbejde. Aarhus for eksempel har været god til at tænke klimaindsatsen sammen med naturen. Aarslev Engsø og Egå Engsø er tænkt som vådområder, som kan bremse og forhindre oversvømmelser i Aarhus, men de er samtidig blevet fine naturområder. Og Vejle Kommune har bid for bid taget hele Vejle Ådal og udført en række naturprojekter, siger Kjeld Hansen.

Nogle kommuner har fundet ud af, at det kan svare sig at gå sammen om større naturprojekter. Det gælder blandt andet partnerskabet Fishing Zealand, som foruden en række organisationer består af efterhånden 11 kommuner på Sjælland. Formålet er at forbedre vand-naturen - hvad enten det er kyster, søer, fjorde eller åer - og samtidig tiltrække lystfiskere.

En af de første kommuner, som gik ind i samarbejdet, var Vordingborg. Her siger borgmester Knud Larsen (V), at projektet har vist sin berettigelse.

- Vi er den danske kommune, som har den længste kyststrækning. Vi er samtidig en kommune, som i høj grad lever af turisme, og derfor var det naturligt for os at gå ind i, og vi kan da også se, at det virker at give lystfiskerne bedre muligheder, siger Knud Larsen.

Lystfiskeri er big business - en Cowi-rapport anslår, at lystfiskeri i Danmark bidrager med en omsætning på mere end tre milliarder om året, og potentialet er større endnu.

- Det er jo ikke de fattigste turister. Har man råd til at være lystfisker, har man også råd til at spendere lidt på ferien, konstaterer Knud Larsen.

Landbrug og turisme?

Også i andre dele af Europa har regioner fundet ud af, at en rigere natur giver flere penge fra turister og kan være med til at fastholde indbyggere i områder, som ellers ville blive helt forladt. Vildmarkssafarier, lystfiskeri, sæl- og hvalture og økoturisme er blandt de aktiviteter, som nogle steder i dag giver en bedre økonomi end det traditionelle landbrug og samtidig giver plads til naturen.

Kjeld Hansen mener, at det samme kan lade sig gøre i Danmark, men at det kræver et paradigmeskift omkring landbruget.

- Der er A- og B-kommuner på det her område. A-kommunerne har fundet ud af, at der er god økonomi i at gen- og nyskabe naturen. Det er nødvendigt med en måde at tænke på, hvor landbruget ikke er et mål i sig selv. Den tankegang er i stigende grad ved at indfinde sig i resten af Europa, hvor landbrugsstøtten målrettes til grøn omlægning, og hvor landbruget skal bidrage med andet end produktion til gengæld for pengene. Den erkendelse mangler stadig herhjemme, mener Kjeld Hansen, der har svært ved at se kæmpe svinebesætninger fungere side om side med turisme og rig natur.

I Varde Kommune mener borgmester Erik Buhl Nielsen, at det godt kan lade sig gøre at genskabe natur midt i en landbrugskommune som hans egen.

- Det kræver, at man har forarbejdet i orden og som kommune er villig til at gå i dialog med alle parter: lodsejerne, borgerne og eksperterne - dialogen er vigtig, og jeg tror, det er vigtigt for at få opbakning, siger borgmesteren.

Kjeld Hansens råd er et andet:

- Tænk stort. Ikke 5 eller 20 hektar hist og pist; der skal slås et ordentligt herresving, men så virker det også.