Natur og netværk forebygger i Vordingborg

Vordingborg Kommune har arbejdet mere målrettet med forebyggelse end de fleste andre. Naturen i kommunen har en vigtig rolle - det samme har civilsamfundet.

prioritering

Af Susanne Sayers | [email protected]

Når fru Bayrak forsøger at kvitte smøgerne, eller hr. Mortensen skal genoptræne, vil det i Vordingborg ofte foregå i naturen.

Den sydsjællandske kommune er velsignet med skov, strand, marker, Møns Klint, blomstrende enge og andre herligheder, og samtidig er der efterhånden adskillige hyldemeter videnskabelige rapporter, som dokumenterer, at naturen er god til både at forebygge og i nogle tilfælde også forkorte sygdomsforløb.

- Samtidig er der borgere, som har et anstrengt forhold til det kommunale system og føler sig utilpasse mellem fire vægge. For dem er det befriende, at det foregår i det fri, siger Dorrit Gutmann, der er sundhedschef i kommunen.

Vordingborg Kommune er mere trængt på sundheden end de fleste. I gennemsnit lever kommunens borgere lidt over 78 år, et par år mindre end landsgennemsnittet og mere end fire år mindre end i de mest velhavende kommuner nord for København. Mange borgere ryger, drikker for meget, bevæger sig for lidt, spiser usundt, er ensomme og har i det hele taget en livsstil, som øger risikoen for belastende sygdomme og tidlig død.

Dorrit Gutmann erkender, at det til tider kan være svært at være optimist, når uligheden i sundhed i Danmark bare stiger og det er så komplekst at gøre noget ved.

- Men det er vigtigt at tro på, at det nytter. Og vi begynder også så småt at kunne se tegn på, at vores indsats virker, siger hun.

Antallet af rygere falder. Det tager Vordingborg Kommune ikke alene æren for; rygerloven har haft en stor indflydelse. Men samtidig ligger kommunen i topti blandt de kommuner, hvor lægerne henviser til kommunale tilbud, og kommunen forsøger trods begrænsede ressourcer at sørge for, at der er et relevant tilbud til alle.

Prioritering er nødvendig

- I begyndelsen gjorde vi som de fleste andre kommuner og skabte en masse åbne sundhedstilbud til kommunens borgere. Men det viste sig hurtigt, at det ikke var dem, som havde størst behov, som tog imod dem. Derfor gik vi tidligt væk fra den model og begyndte at prioritere de grupper, som havde problemer, siger Dorrit Gutmann.

Det skete også ud fra en økonomisk betragtning. Kommunen er som de fleste andre trængt, og kommunen måtte erkende, at der ikke ville være penge nok til de mest trængende grupper, hvis alle skulle have samme tilbud.

I dag bliver alle, som kommer i forbindelse med det kommunale system i forbindelse med sygdom, indbudt til en personlig visitation. Formålet er at få afklaret, hvordan borgeren bedst kan hjælpes. Nogle har brug for en tæt indsats, andre skal måske blot vises videre til andre og mere åbne tilbud og følges op på med en samtale efter nogen tid.

- Men vi sørger altid for at henvise videre - vi slipper ikke bare borgeren, siger Dorrit Gutmann.

Her har Vordingborg blandt andet skabt eller bygget videre på en række netværk og foreninger, som kan hjælpe. Det er blandt andet patientforeninger og frivillige sammenslutninger, som står klar til at støtte, hvad enten det er med ture i naturen, samtaler, at spise sammen, eller hvad der måtte være brug for og lyst til.

- Ensomhed er også et problem, som øger uligheden i sundhed, og derfor er vores netværk meget værdifulde. Vi arbejder tæt sammen med dem og patientforeningerne, siger Dorrit Gutmann.

Regeringen må hjælpe

- Her i Vordingborg prioriterer vi også vores sundhedspleje, og den er alfa og omega i forhold til den tidlige indsats. Sundhedsplejen er højt respekteret, og den når ud til alle familier og kan hjælpe, hvor der er behov. Der er nogle gange en tilbøjelighed til at se på sundhedsplejen som sådan en lidt gammeldags institution, fordi den har fungeret så længe, men den er uundværlig, siger Dorrit Gutmann.

Hun understreger, at kommunerne kan gøre rigtig meget, hvis de har fokus på det og er villige til at arbejde målrettet med det. Til gengæld kunne hun ønske sig, at der var mere fokus på forebyggelse fra Folketingets side.

- I dag er sundhedssystemet sammensat sådan, at der er flest penge til sygdomsbekæmpelse, mens det kniber med at få penge til forebyggelse. Alle ved, at forebyggelse betaler sig, men det tager mange år at dokumentere indsatsen. Forebyggelse er også så godt som gledet ud af sundhedsaftalerne, men der er nødt til at være konstant fokus på det, hvis vi skal uligheden til livs, siger Dorrit Gutmann.

Tre råd fra Vordingborg

Prioriter indsatsen

Åbne tilbud når sjældent den rigtige målgruppe. I Vordingborg er der individuelle visitationssamtaler til tilbud samtidig med, at kommunen er til stede på jobcentre, ved rehabilitering og så videre. Tilbuddene er i øvrigt udarbejdet i tæt samarbejde med de praktiserende læger, så der er medejerskab og lyst til at henvise.

Arbejd med netværk af frivillige

Patientforeninger kan tilbyde aktivitetsdage og kurser og viden; andre netværk af frivillige kan måske hjælpe med aktiviteter og fællesskab. Sørg for at anerkende netværkene for eksempel ved at holde en festdag for dem indimellem.

Brug naturen

Der er god videnskabelig evidens for, at ophold i naturen er godt mod stress og depression og kan gøre syge raske hurtigere. Samtidig er naturen et frirum; der er mulighed for gratis bevægelse, og den er altid åben. For mange er det mere tillokkende end fitnesscentre, og prisen er ingen hindring. Men den skal så at sige ‘åbnes op’ for dem, der ikke er vant til at være i den. Her kan netværk og kommunale aktiviteter være en hjælp.

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet