Plejekrævende borgere i Aarhus og Viborg har - i et forsøg, hvor man har erstattet det fysiske tilsyn fra nattevagten med et virtuelt -
fået installeret et videokamera over deres seng. Foto: Bengt-Göran Carlsson Nordicphotos
Plejekrævende borgere i Aarhus og Viborg har - i et forsøg, hvor man har erstattet det fysiske tilsyn fra nattevagten med et virtuelt - fået installeret et videokamera over deres seng. Foto: Bengt-Göran Carlsson Nordicphotos

Natlig overvågning af borgerne skiller vandene

Aarhus og Viborg forsøger sig med natlig overvågning af plejekrævende beboere. Men forskellig tolkning af, hvornår en borger kan sige ja, betyder, at der i de to kommuner er stor forskel på, hvilke borgere der kan få installeret et kamera.

samtykke

Af Mathilde Friis-Andersen | [email protected]

På plejehjem og bosteder i både Viborg og Aarhus Kommune fravælger plejekrævende ældre og handicappede tilsyn af nattevagten, fordi de vågner af det. Det kan være et problem, hvis de har brug for hjælp.

Derfor har man i Viborg forsøgt at sikre både ro og tryghed ved at installere et kamera i beboerens hjem, så nattevagten kan 'kigge' ind via sin smartphone i stedet for at åbne døren og tænde lyset.

 Også i Aarhus har man forsøgt sig med 'Nattero', som projektet hedder. Men der er forskel på, hvilke borgere man i de to kommuner har vurderet var i stand til at give det informerede samtykke, som overvågning ifølge serviceloven kræver.

Det giver tryghed 

På bostedet Fynbohus i Viborg, der huser 24 udviklingshæmmede med psykisk sygdom, installerede man sidste år kameraer over 19 beboeres senge. Resultaterne er indtil videre lovende.

- Det har givet en kæmpe tryghed. Både blandt beboerne, fordi der nu er nogen, der holder øje med dem, men også blandt personalet, der ofte har været stresset over at være hos én beboer og dermed ikke kunne holde øje med de andre, forklarer forstander Anne Vind.

"Jeg er helt overbevist om, at de forstår, hvad de har sagt ja eller nej til. Det, at tre beboere har sagt nej, illustrerer jo også, at de ved, hvad det her handler om."

 I Aarhus har man lavet forsøg med 'Nattero' på plejehjemmet Ceres Huset, men her måtte man indskrænke det til kun at involvere tre beboere, fordi den juridiske afdeling spændte ben.

- Vi spurgte vores jurister, om vi kunne få lov til at lave forsøg med 'Nattero', og det kunne vi, hvis vi fik et informeret samtykke. Men ud fra den måde, som vores jurister fortolker et informeret samtykke på, kunne vi kun få samtykke fra tre ud af ti, siger projektleder Birgitte Halle.

For Aarhus’ juridiske afdeling kræver et informeret samtykke nemlig, at borgeren er ved sine fulde fem og véd, hvad der bliver sagt ja eller nej til - også hvis man kommer og spørger igen om et par timer.

En kreativ idé 

I Viborg har man samme juridiske tolkning af, hvad det kræver at kunne give et informeret samtykke. Men her fik man den idé at udvikle en mere pædagogisk samtykkeerklæring, og det har betydet, at der alligevel er stor forskel på, hvilke borgere de to kommuner har tilbudt at deltage i projektet.

- Det var vigtigt for os, at vi fik illustreret, at det her handlede om noget, der ville ske i forhold til beboerne på Fynbohus, fortæller chefkonsulent i Job og Velfærd Jan
Skougaard.

Han fik sammen med forstander Anne Vind den idé, at man kunne bruge billeder til at hjælpe beboerne med at forstå, hvad 'Nattero' gik ud på. Det kunne juristerne ikke se noget forgjort i, og de fik derfor en kommunikationsmedarbejder fra kommunen til at tage nogle billeder. Med et billede af beboeren, der ligger i sin seng, og et billede af Anne Vind, der står med sin smartphone i hånden, understøtter billederne i samtykkeerklæringen visuelt, hvad 'Nattero' går ud på.

Borgeren er helt med

Det er ifølge Anne Vind med til at sikre, at beboerne på Fynbohus er helt med på, hvad de har sagt ja og nej til - også selvom det er en gruppe borgere, man i andre sammenhænge ikke nødvendigvis kunne få et informeret samtykke fra.

- Jeg er helt overbevist om, at de forstår, hvad de har sagt ja eller nej til. Det, at tre beboere har sagt nej, illustrerer jo også, at de ved, hvad det her handler om, siger hun.

Ud over de tre beboere, der   har sagt nej til at medvirke i projektet, har personalet vurderet, at to beboere ikke var i stand til at give informeret samtykke. Derfor er det kun 19 af Fynbohus’ 24 beboere, der har kamera over sengen.

Tilbage i Aarhus har juridisk chefkonsulent Jørn Nielsen aldrig hørt om noget, der hedder ‘et pædagogisk informeret samtykke’. Han mener, det virker noget søgt.

- Altså enten giver man et informeret samtykke, eller også kan du ikke give et samtykke. Juridisk set har et billede ikke nogen gyldighed. Det her er jo et spørgsmål om borgernes retssikkerhed, og ikke så meget om, hvorvidt kommunerne kan spare penge eller nedsætte ressourceforbruget for personalet ved ikke at have dem til at gå rundt om natten og åbne døre. Det handler helt essentielt om, hvad vi som samfund og offentlig myndighed kan tillade os at tvinge nedover hovedet på en borger, uden at borgeren måske helt ved, hvad vi gør.

Hensyn eller besparelse?

Jacob Birkler, der er filosof og medlem af Etisk Råd, peger på, at man bør fokusere på, hvad formålet med samtykkeerklæringen er.

- Hvis man har som mål at få en borger til at gøre noget bestemt, så er det selvfølgelig problematisk, siger han og fortsætter:

-Jeg har oplevet utallige gange, at man peger på hensynet, men at det i nogle tilfælde alligevel står i skyggen af det, som det faktisk i høj grad også handler om: Nemlig at det kan være en besparelse, køre lettere, hurtigere eller mere smidigt, hvis man sørger for, at man kan holde øje på afstand, forklarer Jacob Birkler.

For ham lyder det dog til, at hensynet til beboernes nattesøvn vejer tungest i Viborg.

I Aarhus ærgrer man sig

I Aarhus ærgrer lederen af 'Nattero', Birgitte Halle, sig. Set med hendes sundhedsfaglige briller er det ikke i orden, at kommunen ikke har samme muligheder for at hjælpe svage borgere, som de har i Viborg:

- Der står jo i sundhedsloven, at vi skal hjælpe borgerne på den bedste måde og drage omsorg. Nu har vi så nogle nye, teknologiske muligheder for at hjælpe, og det kan ikke være rigtigt, at der er en juridisk vending, der gør, at vi ikke må. Det synes jeg simpelthen ikke er i orden.

I Viborg overvejer de ligefrem at udbrede den nye pædagogiske praksis, forklarer chefkonsulent Jan Skou-
gaard.

-Jeg kan sagtens forestille mig, at vi kommer til at bruge samtykkeerklæringer, hvor man formidler med andet end tekst på andre områder. Blandt andet vores ældreområde har fulgt det her med interesse, men også andre kommuner har syntes, at det her var spændende, fortæller han.

Bøger

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet