Når illegalt træ trylles om til lovligt træ

Fusk med stempler på tømmer er en nem måde at gøre ulovligt træ til lovligt træ i Cameroun. Myndighederne er for korrupte og ressourcefattige til at gøre noget ved det. Det gør FSC til den bedst mulige garant for lovlighed, mener forsker.

tema: tropisk træ

Af Redaktionen | [email protected]

 

“De kom med deres lastbiler, op til 20 om dagen, så rydningen gik stærkt. Deres bæltekøretøjer var forrest. Oktober, november, december og januar var de her,“ forklarer Jude Nghain. 

Han kommer fra det engelsktalende og fattigere nordlige Cameroun og arbejder på daglejervilkår her i en af plantagerne ved landsbyen Sagbayeme i det centrale Cameroun. 

Jude fortæller, hvordan en tømmervirksomhed på fire måneder forvandlede skoven. Imens står han uroligt og fægter med armene over hovedet. For ud over heden og luftfugtigheden er en konstant sværm af tørstige fluer med til at gøre ophold her ude i skoven temmelig anstrengende.

“Folk i landsbyen er bange. Når de (repræsentanter for tømmervirksomheden, red.) kommer og giver drinks til landsbyens ledere, har den almindelige mand ikke noget at skulle have sagt.“

Men Jude fortæller også, at mange i landsbyen ser skovrydningen som en gevinst, for nu kan de lave plantager rundt om de veje, som rydningskøretøjerne har efterladt. Han griner, for Jude ved godt, at træet er rigtigt mange penge værd.

Kommunen og DanWatch er i Cameroun for at se på illegal skovfældning. EU er den største køber af træ fra landet., og ifølge OECD var halvdelen af det træ, der forlod Cameroun i 2007, ulovligt. Den illegale skovrydning giver ingen eller kun ringe indtjening til lokalsamfund og stat, samtidig med at skov, fauna og levevilkår ødelægges.

Et typisk eksempel

En lokal udviklingsorganisation, Centre pour l’Environnement et le Développement (CED), har taget os med ud til Sagbayeme for at se et “typisk eksempel på ulovlige aktiviteter“. CED har specialiseret sig i at overvåge skovene og informere folk i landsbyerne om deres rettigheder. Her i Sagbayerne kan CED konstatere, at flere af de efterladte stubbe er mindre end de lovmæssige 80 cm i diameter, der skal sikre, at små træer efterlades, så skoven med tiden genetableres.

I landsbyen vil den lokale leder, Bitja Guilaume, gerne tale med os. Også han føler sig snydt af tømmervirksomheden. Han var egentlig meget godt tilfreds med de 2.000 CFA (23 kroner) per kubikmeter træ, som virksomheden betalte landsbyen, indtil en fagmedarbejder fra CED fortæller ham, at mindsteprisen for den type træ, Iroko, der vokser omkring landsbyen, er tæt på 100.000 CFA (1.100 kroner) per kubikmeter. 

Men det var også aftalt, at virksomheden skulle efterlade en vej og en bro til landsbyen.  Ingen af delene blev etableret tilfredsstillende, mener han. Vejen er ingen vej, men nærmere et spor gennem skoven. Og broen består af et par væltede træstammer og en bunke grus. Ingen af delene ser ud til at kunne overleve et kraftigt regnskyl.

Ifølge loven om skovdrift i Cameroun skal virksomheder og landsbyer indgå aftaler om ’lokale udviklingsprojekter’, når fældningen foregår i såkaldte ’community forests’. Der er altså ikke bare tale om ’goodwill’-projekter.

Fusk med stempler

De efterladte stammer, der lå bag Jude ude i skoven, er blevet stemplet med nogle koder, som skal hjælpe myndighederne til at spore træets oprindelse. Men fagmedarbejderen fra CED kan oplyse, at den kode, der er anvendt, ikke svarer til dette område, men til et område cirka 15 kilometer herfra. I det område er der ikke flere træer, så virksomheden fælder altså træer her uden for Sagbayeme helt åbenlyst uden såkaldte koncessionsrettigheder.

 De efterladte stammer er klare beviser på illegal skovbrug. Og CED’s generalsekretær, Samuel Nguiffo mener, at eksemplet fra Sagbayeme udmærket illustrerer, at Cameroun har en forholdsvis avanceret skovlovgivning, men at det kniber med implementeringen:

“Det, der stadig mangler, er sanktioner over for virksomhederne. Ingen virksomheder, der har brudt skovlovgivningen, er for alvor blevet straffet for det. Af og til får en virksomhed en bøde, men loven giver mulighed for at sende virksomhedsejere i fængsel - det er aldrig sket. Loven siger, at virksomheder kan blive frataget retten til at rydde skov - det er aldrig sket. Selv ikke når virksomhederne har været dybt involveret i alvorlige illegale aktiviteter og er blevet taget i det flere gange,“ siger Samuel Nguiffo.

Negative signaler

Han har også en forklaring på, hvorfor myndighederne er så tilbageholdende overfor virksomhederne.

“Første grund er, at regeringen ønsker at tiltrække udenlandske investeringer, og de gør, hvad de kan, for at beskytte dem. At sætte folk i fængsel, som har investeret penge i landet, vil sende et negativt signal til potentielle investorer. Den anden grund – og sikkert den vigtigste – er korruption. Hvis systemet er korrupt, er det nemt at forestille sig, at virksomheder involveret i illegale aktiviteter kan købe sig ud af sanktioner.“

Træet fra skovene omkring Sagbayeme har altså fine stempler, der ’dokumenterer’ træets lovlige oprindelse, og vil fint kunne eksporteres til  Danmark, også efter EU’s krav til lovlighed træder i kraft i 2013 - det såkaldte FLEGT-program. Og det udstiller den svaghed ved programmet, at man sætter for stor lid til lokale myndigheder, der reelt ikke har kapaciteten til at løfte opgaven, påpeger Samuel Nguiffo.

“At underskrive en aftale er én ting, at implementere den er noget andet. Og vi skal gøre os meget umage med, at implementeringen bliver effektiv, før FLEGT for alvor kan bidrage til at bekæmpe illegalt tømmer her i landet,“ siger han og uddyber:

“Udfordringen bliver at monitorere alt, hvad der foregår i skovsektoren. Det er en gigantisk opgave, især fordi mange af virksomhederne vil gøre, hvad de kan, for at skjule deres illegale aktiviteter. Derfor må alle lokalsamfund, alle lokal-administrationer og alle ngo’er samarbejde om at monitorere skovene, hvis vi bare skal have en chance for at kontrollere, hvad der foregår i skovsektoren. Det er en gigantisk opgave.“

Anbefaler FSC

Paolo Omar Cerutti, der forsker for Center for International Skovforskning (CIFOR) i Cameroun, har de seneste 6 år studeret FSC-certificerede tømmervirksomheder i Cameroun. Han har sammenlignet ’lovligt tømmer’ med ’certificeret tømmer’, og han mener klart, man bør gå efter FSC-certificeret træ.

“Min personlige erfaring er, at det certificerede tømmer, der kommer ud af Cameroun i dag, er meget bedre, end det, der ’bare’ er lovligt. Det giver køberen meget bedre garanti for, at virksomhederne overholder god praksis i skovene, “ siger han.

Ét af principperne i FSC er, at tømmeret er fældet i overenstemmelse med den lokale lovgivning, og FSC’s eget kontrolsystem er noget mere effektivt end myndighederne, påpeger Paolo Omar Cerutti.

Samuel Nguiffo mener, at flere af de eksisterende certifikater, der skulle garantere lovlighed – eksempelvis OLB – i praksis ikke er uafhængige af virksomhederne, og at de derfor ikke kan betragtes som en garanti for lovlighed.

“Man bør ikke give køberne det indtryk, at de er garanteret et lovligt produkt, når det system, man baserer garantien på, ikke fungerer,“ siger han og nævner, at FSC heller ikke umiddelbart godtager nogle af de alternative certifikater som en garanti for lovlighed, men altid får egne kontrollører til at undersøge det, før en FCS-certificering kan komme på tale. :

Rejsen til Cameroun er delfinansieret af Danidas oplysningsbevilling.

 

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet