Jesper Petersen
ph.d I religionshistorie med speciale i Islamiske studier, Lunds Universitet
Niels Valdemar Vinding
Post.doc., Københavns Universitet, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
Imamer til møde i Islamisk Kulturcenter. At de fleste imamer arbejder ulønnet som rådgivere uden reel magt over familieanliggender som skilsmisse kommer bag på mange danskere. Også fagprofessionelle, skriver forfatterne bag ny bog om sharia i Danmark.
Imamer til møde i Islamisk Kulturcenter. At de fleste imamer arbejder ulønnet som rådgivere uden reel magt over familieanliggender som skilsmisse kommer bag på mange danskere. Også fagprofessionelle, skriver forfatterne bag ny bog om sharia i Danmark.
Jens Nørgaard Larsen, Ritzau Scanpix

Myndigheder misforstår imamers rolle

Mange kommunale medarbejdere kunne nyde godt af større viden om islam og sharia, skriver forfattere bag ny fagbog om de muslimske samfund i Danmark.

synspunkt

Danske imamer får med jævne mellemrum henvendelser fra kommuner og kvindekrisecentre, fordi borgere står med shariarelaterede problemstillinger, som den sociale sektor ikke er i stand til at løse. Politikeres opfattelse af imamer som roden til integrationsproblemer står her i skarp kontrast til de fagfolk, der søger hjælp til at løse shariarelaterede problemstillinger hos de selv samme imamer.

Tilgangen til shariarelaterede problemstillinger i samfundet er usammenhængende og bygger på en lang række misforståelser af, hvad sharia er, og hvordan sharia praktiseres af danske muslimer. Undertegnede forfattere forsker til dagligt i danske muslimers shariapraksis, og udkom i oktober med lærebogen ”Sharia og Samfund: Islamisk Ret, Etik og Praksis i Danmark”, hvori vi klæder fagfolk på til at arbejde med shariarelaterede problemstillinger.


Imamer foretager ikke skilsmisser

Hvad stiller man for eksempel op, når en kvinde i tillæg til sin skilsmisse i Familieretshusets ønsker en islamisk skilsmisse? Der eksisterer ikke en institution i Danmark, hvor muslimske kvinder kan få sådan en skilsmisse, så sagen kan ikke sendes videre i systemet. Ofte vil sådan en henvendelse føre til, at en imam får et opkald eller en sms.

I nogle sager kan imamen overtale ægtemanden til at lade sig skille, men hvis manden stritter imod, så er imamen ofte magtesløs. Han har ingen domsmagt, og i den islamiske jura er det manden, der foretager skilsmissen. Ikke imamen.

  Imamen har ingen interesse i at offentliggøre, at han har løst en problemstilling, for så får han mange flere tidskrævende sager.

Langt størstedelen af danske imamer udfører deres rolle som frivillige uden løn. De har typisk påtaget sig hvervet grundet en religiøs interesse og ikke for at skulle tjene som mæglere i skilsmissekonflikter. Mange imamer vil slet ikke involveres, især ikke hvis ægtemanden er voldelig, hvilket ofte er tilfældet i de sager, hvor kvinder søger hjælp hos kommunen eller tager på krisecenter. Det er velkendt, at det for en imam kan være forbundet med alvorlige sikkerhedsrisici at involvere sig i en sag med en voldelig ægtemand, og derfor vælger de fleste at holde behørig afstand.


Kvinden finder bare en anden imam

Når en imam fra tid til anden involverer sig og faktisk får løst en konflikt, kommer det sjældent ud til offentligheden. Imamen har ingen interesse i at offentliggøre, at han har løst en problemstilling, for så får han mange flere tidskrævende sager. Ligeledes har medarbejdere i det offentlige ingen interesse i at tale højt om successager, for samarbejde med imamer er i det nuværende politiske klima noget, der kan tiltrække en negativ politisk opmærksomhed.

Det skal for en god ordens skyld nævnes, at imamer naturligvis også kan udgøre problemer og kan være med til at forværre situationen for kvinder og andre involverede. Det er veldokumenteret i islamforskningen og bliver hyppigt beskrevet i danske medier. Det kan med andre ord betragtes som almen viden. De problematiske imamers magt misforstås dog ofte.

Ingen imamer i Danmark har domsmagt. Hvis en imam ikke vil hjælpe med en islamisk skilsmisse eller ligefrem formaner kvinden om at blive i et islamisk ægteskab, så vil de fleste kvinder enten med det samme eller efter et kort mæglingsforløb søge videre til den næste imam. Dette fænomen kaldes imam-shopping.

  Det er vigtigt at understrege, at muslimske kvinder, der ufrivilligt sidder fast i islamiske ægteskaber, også praktiserer sharia...

Imamen kan med andre ord ikke fastholde en kvinde i et ægteskab. Det kan derimod hendes mand, familie og måske hendes nærmiljø. Det er muligt, at imamen spiller en birolle, der forstærker den tvingende og sociale kontrol, men han er ikke problemets rod.


Problemet er social kontrol

Kvinder kan sidde fast i islamiske ægteskaber i årevis, for der er p.t. ikke en løsning på deres problem. Hverken det offentlige eller de islamiske autoriteter kan hjælpe. Desværre bevæger vi os heller ikke tættere på en løsning. Det er til trods for, at der faktisk i et årti har været tilstrækkelig forskning til konkret at beskrive problemerne. Desværre fortabes den politiske debat ofte i meningsløse kampe mod imamer og sharia, men kvindernes egentlige problemer adresseres ikke. Politikere, der leder an i kampen, fremstår dog handlekraftige.

Det er vigtigt at understrege, at muslimske kvinder, der ufrivilligt sidder fast i islamiske ægteskaber, også praktiserer sharia, og medmindre de ønsker at forlade islam, så vil de fortsat praktisere sharia efter deres skilsmisse. Sharia omfatter eksempelvis troen på Gud, bønnen, velgørenhed og en pendant til næstekærlighed, og for mange kvinder er det vigtigt fortsat at kunne være gode muslimer på trods af deres skilsmisse. Danske politikeres kamp imod sharia in toto er med andre ord meningsløs, for sharia er en uadskillelig del af islam.

Det er den tvingende og sociale kontrol, der udøves over kvinderne, der er problemet. Disse to former for kontrol udspiller sig blandt muslimer i et islamisk symbolunivers, hvor man anvender begreber fra sharia. Det vil sige, at kvindernes problem oftest er tvingende og social kontrol udøvet af deres mand og eventuelt af kvindens familie og nærmiljøet, men når kontrollen udøves blandt muslimer, så italesættes den med islamiske begreber. Tilsvarende bliver den italesat med kristne begreber blandt katolske immigranter og hinduistiske begreber blandt hinduer.


Kontrol er et multireligiøst problem

Både tvingende og social kontrol er velkendte fænomener, og det betyder, at medarbejdere i kommuner og kvindekrisecentre allerede besidder de fleste af de faglige kompetencer, der skal til at løse problemerne. Der kræves dog en opkvalificering i sharia – både teoretisk og en indføring i dansk praksis – så disse medarbejdere kan afkode dynamikkerne og få øje på problemets rod.

Den tvingende og sociale kontrol, ressourcesvage kvinder udsættes for, følger nogle velkendte mønstre uanset om den foregår blandt hinduer, muslimer eller kristne. Mønstrene kommer blot til udtryk på forskellige måder, og derfor er faglig viden om dansk shariapraksis vigtig, når muslimske medborgere henvender sig. Viden om dansk shariapraksis sætter fagfolk i stand til at identificere den tvingende og sociale kontrol, som er kvindernes egentlige problem. Desuden sætter faglig viden medarbejdere i stand til at navigere i det religiøse rum, hvor de shariarelaterede problemstillinger opstår og løses.


Sharia på tværs

Islamisk skilsmisse er blot en blandt flere shariarelaterede problemstillinger, der ikke kan løses uden viden om problemernes rod. Også bandemedlemmer anvender islamisk symbolik, når de udtrykker deres maskulinitet; i fængslerne samles indsatte muslimer om islam som fælles identitet, når de udfordrer fængselspersonalet. Udenfor lever unge dobbeltliv for at balancere familiens ønsker med deres egne. Der er masser af problemstillinger at tage fat på.

Dog bliver ingen af disse problemstillinger løst uden viden om islam og sharia. Tværtimod vinder små grupper af yderligtgående muslimer og politikere, der gerne vil fremstå som handlekraftige, sejre for sig selv, mens problemerne forværres og kulturkløften bliver dybere. De handlekraftige politikere vinder stemmer, mens de yderligtgående muslimer vinder følgere. Men borgernes problemer løses ikke.

Vi peger i vores bog ”Sharia og Samfund” ikke på hurtige løsninger, men vi viser, hvordan problemerne kan forstås. Det vil sige, at vi klæder fagfolk på til at bringe deres egne kompetencer og faglighed i spil, og vi håber, at bogen også vil fjerne en del af berøringsangsten, nogle måske føler i forhold til sharia og islam.

Bøger

Børn & unge

Integration

Kultur

Synspunkt

Tema: Nye veje

Tilmeld dig nyhedsbrevet