Myndigheder koordinerer ikke deres indkøbspolitik

En rapport fra Nordisk Ministerråd anbefaler bedre koordinering og mere indsamling af data i de nordiske landes regeringer

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Spild af penge og en uoptimal udnyttelse af synergier mellem bæredygtige og effektive indkøb. Det er konsekvenser, når ministerier og andre statslige myndigheder ikke snakker sammen om deres indkøbspolitik.

En arbejdsgruppe under Nordisk Ministerråd har set på tilrettelæggelsen af offentlige indkøb i de nordiske lande.

- En af vores hovedkonklusioner er, at der er en masse forskellige ministerier og myndigheder på regeringsniveau, der beskæftiger sig med offentlig indkøbspolitik på forskellige måder, forklarer Isa-Maria Bergman, der har været med til at udarbejde rapporten 'Mainstreaming GPP in the Nordic countries - a scoping study'.

Hun har været en del af arbejdsgruppen under Nordisk Ministerråd, og arbejder til daglig i Finland som seniorrådgiver inden for grønne offentlige indkøb i et statsejet kompetencecenter.

Ingen koordination
Rapporten ser hovedsageligt på, hvordan grønne offentlige indkøb kan blive bedre integreret i den generelle tilgang til indkøb. Og her er klare potentialer. Rapporten har set på de fem lande Finland, Sverige, Danmark, Norge og Island og et typisk billede er, at et ministerium arbejder med energieffektivitet i offentlige indkøb, mens der et andet sted arbejdes med innovative indkøb og et helt tredje sted fokuseres der på grønne indkøb med miljøperspektiver.

- Der er sjældent nogen koordination mellem politikkerne, og det er et område, som bør forbedres, pointerer Isa-Maria Bergman.

Det gælder for eksempel i forhold til udvikling af indkøbsværktøjer.

- Nogle steder bruges der dobbelt så mange penge på noget, fordi det samme bliver udviklet af forskellige myndigheder.

Norge går foran
De offentlige myndigheder bør fra start tænke mere over at putte flere funktioner ind i samme værktøjer, da det gør det langt enklere og effektivt for indkøbere ude i marken at bruge. Dermed er chancen også langt større for, at der overhovedet bliver inddraget hensyn til eksempelvis bæredygtighed.

Isa-Maria Bergman ønsker ikke at fremhæve enkelte lande på godt og ondt, men nævner dog, at Norge adskiller sig fra de andre lande ved at have samlet alle de pågældende problemstillinger for indkøb i én myndighed. Det er sket relativt nyligt, men det giver et stort potentiale for at skabe en sammenhængende og brugbar politik for indkøberne, pointerer hun.

For få facts
Et andet fællestræk for landene er, at de samler for få informationer om offentlige indkøb.

- Der er en enorm mangel på aktuel statistisk data om for eksempel, hvor meget der købes ind på forskellige områder, men også omkring hvor mange, der har miljøaspekter med i deres indkøb, siger Isa-Maria Bergman.

Og med de værktøjer som allerede findes i dag i EU og nationalt, så bør landene faktisk rimeligt nemt kunne få adgang til væsentlige oplysninger, mener hun.

 

Find rapporten fra Nordisk Ministerråd her

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet