Museer scorer, mens biblioteker bløder

Siden kommunalreformen er bibliotekerne blevet kraftigt beskåret, mens teatre og særligt museer er blevet tilført midler.

kultur

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Turen til nærmeste bibliotek er blevet længere for mange danskere. Folkebibliotekerne er blevet skåret med 390 millioner kroner i de kommunale budgetter fra 2007 til 2012. En væsentlig årsag er lukningen af mange filialer.

”Paradokset er jo, at bibliotekerne er den langt mest brugte kulturinstitution i det her land, og der er vækst i antallet af opgaver. Samtidig kan man se, at det på kulturområdet er bibliotekerne, der bliver skåret, mens det ikke sker for andre kulturinstitutioner, og nogle bliver ligefrem udvidet,” siger Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening, der står bag tallene. 

Museerne er dem, der har fået tilført flest nye midler med 84 millioner kroner. De seneste par år har mange museer fusioneret, og det kan faktisk godt have øget prioriteringen af museerne, mener Louise Ejgod Hansen, der forsker i blandt andet kulturstøtte og kulturpolitik ved Aarhus Universitet.

”De små lokalhistoriske museer har svært ved at tiltrække folks opmærksomhed, så hvis man vil museumsområdet i en kommune, så bliver man også nødt til at satse på det,” siger hun.

Kultur som identitet

Tallene kan også være udtryk for, på hvilke områder kommunerne har fokus på at brande sig selv, og her er bibliotekerne ikke den mest oplagte måde at differentiere sig fra nabokommunen, påpeger Louise Ejgod Hansen. 

Et andet område der tilføres penge er musikarrangementer. Ekstra penge til flere kulturområder overrasker ikke formanden for børne- og kulturchefforeningen, Flemming Olsen.

”Jeg tror, et væsentligt element handler om, at kulturen får større og større betydning som identitetsskaber i kommunerne, og der er en række kommuner som på forskellige måder brander og italesætter sig selv med en kulturel profil,” siger han. 

Han peger på, at museerne netop spiller en central rolle som formidler af kulturarv og kunst. En rolle som han tror, vil fylde mere for kommunerne i fremtiden. For teatrenes vedkommende dækker tallene også over, at der er kommet flere egnsteatre, der skal dele den samme støtte fra staten. Nogle kommuner har derfor været nødsaget til selv at spæde til for at sikre deres lokale teatre.

Det værste overstået

For Michel Steen-Hansen er kommunernes prioriteter mellem biblioteker og andre kulturinstitutioner særligt paradoksalt, fordi politikerne i stigende grad flytter opgaver over til bibliotekerne. En ny undersøgelse fra Danmarks Biblioteksforening viser, at 2/3 af landets biblioteker nu udfører borgerserviceopgaver på forskellige niveauer, og det er tæt på en fordobling i løbet af de seneste to år.

Ifølge Flemming Olsen var målsætningen med kommunalreformen netop at skabe bæredygtige kommuner, og det har betydet lukning af en række små biblioteksfilialer.

Omvendt understreger han, at set fra chefforeningens synspunkt er bibliotekerne en meget væsentlig kultur- og informationsinstitution i lokalmiljøet. Det vil de også være fremover. Blandt andet får de en afgørende betydning i forhold til digitaliseringsstrategien og opkvalificering af borgernes it-kompetencer.

”Derfor vil vi se, at der bliver arbejdet benhårdt med at udvikle biblioteket, og derfor er det også min antagelse, at vi de kommende år vil se mindre reduktioner i budgetterne på biblioteksområdet,” siger Flemming Olsen. 

 

 

Kultur

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet