Mariann Nørgaard (V) er rådmand i Aalborg Kommune og formand for kommunens teknik- og miljøudvalg. Hun er den eneste kvindelige udvalgsformand for området i de 11 kommuner, som ligger i Region Nordjylland.

- Som politiker er jeg slet ikke i tvivl om, at det er den platform, jeg ønsker at arbejde på. Jeg har været rådmand for området i 12 år, og jeg har aldrig været i tvivl om, at det var det her område, jeg skulle gå efter. Jeg har meget målrettet gået efter det udviklingsorienterede – både i forhold til samarbejde med borgerne og samarbejde med developere i vores by. Det er det, der interesserer mig mest i forhold til at arbejde som byrådsmedlem, siger Mariann Nørgaard, som har arbejdet som ejendomsmægler og folkeskolelærer – et erhverv som ellers typisk fører til politiske poster inden for de mere bløde områder.

Hun har da også siddet i skole- og kulturudvalget i en valgperiode, men ellers har fokus været på det tekniske område.

Mariann Nørgaard er i den forstand noget af et særsyn, når man vender blikket mod kønsfordelingen på toppen af kommunernes teknik- og miljøudvalg: Taburetterne er besat af mænd, mænd og atter mænd. I gennemsnit er kun 18 pct. af formændene kvinder, viser dk-tekniks undersøgelse.

Afspejler moderrollen
Mariann Nørgaard mener selv, at fordelingen i teknikudvalgene er et udtryk for den gængse kønsfordeling i resten af samfundet.

- Det afspejler bare det danske samfund. Når du ser på hvilken profession mænd og kvinder vælger, er der stadigvæk flest kvindelige sygeplejersker, pædagoger og lærere, og det afspejler vel også den moderrolle, som mange kvinder har, siger Mariann Nørgaard.

Billedet af, om vi kan forestille os, at kvinder også kan have med teknik at gøre er åbenbart også langsommere under udvikling i yderområderne, end det er i storbyen: I Region Hovedstadens 29 kommuner er der 9 kvindelige formænd for teknik og miljø. Det bekræfter Ifølge Ulrik Kjær den dominerende forestilling om, hvordan det traditionelle kønsrollemønster slår igennem.

- Så kunne man være så fræk at sige: Hvor er man mest traditionelle og hvor er man måske lidt mere moderne. Og der vil man typisk sige, at i de mere urbaniserede dele af landet har man måske også bevæget sig længere væk fra den traditionelle arbejdsdeling mellem kønnene. Og set i det lys virker det jo ikke underligt, at det er i hovedstaden, at moderniteten er slået først igennem, også på det her punkt, siger Ulrik Kjær og fortsætter:

- Vi kan ikke sætte to streger under facit og sige, at det er derfor, det er sådan, men samtidig overrasker det mig på ingen måde, at der er et geografisk mønster i repræsentationen.

Vælgerne sætter krydserne
Men er det overhovedet et problem, at der ikke er flere kvinder repræsenteret på det tekniske område? Hvis kvinderne i høj grad selv fravælger området, og hvis man ikke kan sige noget om, at det har en negativ effekt på udvalgenes beslutningsprocesser at kvinderne er voldsomt underrepræsenteret, ja, så er det i sidste ende op til vælgerne at stemme anderledes, hvis repræsentationen skal være mere jævn.

- I sidste ende er det vælgerne selv, der sætter krydserne. Der er jo masser af kvinder på stemmesedlerne, vælgerne stemmer personligt – og de vælger så bare at stemme på nogle mandlige kandidater. Det betyder bestemt ikke, at der ikke er noget problem. Det betyder bare, at det er et problem, der skal ses i det rette lys: At det er noget, der er fremkommet på baggrund af en forholdsvist demokratisk proces. Så hvis nogen skulle være utilfreds med situationen, så skal man bare ændre det ved næste valg og sætte sit kryds ved en kvindelig kandidat, siger Ulrik Kjær.

Han peger på, at systemet i sig selv fungerer som det skal, og at vi får det vi gerne vil have qua de kønsroller, vi nu engang har.

– Og det er så måske dem, vi skulle i gang med at diskutere. Så længe mændene både har politik og erhvervsarbejde og så længe kvinderne både har politik og erhvervsarbejde – og så i øvrigt hovedansvaret for børn og så videre, så vil de her skævheder blive ved med at optræde, siger Ulrik Kjær.