"Mit ideal er at alle skal have lige forudsætninger fra starten"

Kommunerne skal starte op på lige vilkår, og det kræver mere refusion, en ny udligningsmodel og fokus på vækst i de vanskeligt stillede kommuner, mener Flemming Bonne, SF’s kommunalordfører.

kommunalordførere

Af Lærke Cecilie Lindegård | [email protected]

”Må jeg byde en spandauer med creme?”

Vi har egentlig kun bestilt kaffe, men tjeneren på den lille baggårdscafé i Nakskov bymidte vil være gæstfri.
Det er ikke hvem som helst, der er kommet på besøg – det er jo byens tidligere borgmester. En regulær bykonge, der ved kommunalvalget i 1997 i Nakskov Kommune fik over 4.000 personlige stemmer og i samme ombæring blev den første borgmester, der regerede med et SF-flertal i ryggen.

Og Flemming Bonne lægger ikke skjul på sit politiske hjertebarn: ”Jeg kan bedre lide kommunalpolitik. Hvis jeg skulle vælge mellem at være borgmester i Lolland og sidde i Folketinget, så ville jeg helt klart vælge borgmesterposten.” 

Men den tid er ovre. I dag er Flemming Bonne kommunalordfører for SF. Her bruger han, i egen vending, flest ord på at tale om skævhederne mellem de 98 kommuner:

”Vi skal tilstræbe, at den kommunale service er nogenlunde ens. Mit ideal er, at alle skal have lige forudsætninger fra starten.”

Og det skæve udgangspunkt skal ændres fra centralt hold, mener Flemming Bonne, der indtil kommunalreformen sad i spidsen for en af Danmarks fattigste kommuner, Nakskov.

Udligning til eftersyn

En af løsningerne er at ændre udligningssystemet. Simpelthen få givet det et uvildigt eftersyn. Og det kommer stensikkert til at ske med S og SF i regering:

”Der er nogle sociale kriterier, som bør styrkes i udligningsordningen på bekostning af noget andet. Og det er den øvelse, som vi skal have uvildige instanser til at kigge på.”

Men det handler ikke kun om at flytte penge rundt mellem kommunerne. For den øvelse kan Flemming Bonne mærke, at SF’erne i hovedstadsområdet ikke er store tilhængere af længere. Og partiet har trods alt stadigvæk de fleste vælgere i storbyerne, selv om SF i dag også står fint i de jyske landområder:

”Vi skal tilbage til flere refusionsordninger. Jeg tror, vi skal lave en fifty-fifty-ordning, hvor staten kan tjene ligeså meget som kommunerne. For eksempel har staten jo en interesse i, at vi får styr på det specialiserede område. Men det får vi ikke med den finansiering, hvor kommunerne skal bære de store byrder,” siger han og skal til at tage en tår af kaffen, men sætter koppen igen:

”Det vigtigste er at fordele væksten. Altså, de vanskeligt stillede kommuner har jo ikke set skyggen af en statslig arbejdsplads i mange år.”

Han bebuder, at han efter sommerferien vil stille et beslutningsforslag om en vedvarende og langsigtet plan for, hvor de nye statslige og regionale arbejdspladser skal ligge. Noget, som han mener vil udfordre regeringen, der hidtil kun har leveret ”overskrifter i pressen, som er forsvundet og glemt igen”.

Aftale til urafstemning

Én ting, som Flemming Bonne ikke kan gøre meget ved, men blot harcelere over, er KL’s forhandlerrolle:

”KL er jo i dag med til at skabe uhyre dårlige rammer for en stor del af kommunerne. Og de er med til at blåstemple den her aftale, som ikke er en aftale, men et diktat fra VKO. Og hver gang vi diskuterer i Folketinget, så vender den tilbage lige i hovedet på os andre: Jamen, det har kommunerne selv indgået aftale med regeringen om.”

Han mener, at det er på tide, at kommunalbestyrelserne for alvor diskuterer, hvad de vil med KL i fremtiden:

”Jeg så gerne, at kommunalbestyrelserne fik lov til at afgøre sådan en økonomiaftale med en urafstemning. Jeg er sikker på, at den så ville blive forkastet. Vi har jo et system på arbejdsmarkedet, hvor medlemmerne skal godkende aftaler ved en urafstemning. Det bør man også have, når man laver en kommuneaftale. Det er jo bare et led i en demokratisk proces.”

Læs interview med Dansk Folkepartis Hans Kristian Skibby i Kommunen nr. 16.

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet