- Mit navn er Anja. Jeg er narkoman.

Utallige gange har Anja Ples-ner Bloch fremsagt denne sætning i en kreds af stofmisbrugere. Møderne var væsentlige i behandlingen på mange af de mere end 20 døgninstitutioner, hvor hun gennem mere end et årti vandrede ud og ind.

Fællesskabsfølelsen, roen og varmen fra stearinlysenes skær på møderne var en enorm kontrast til gadens rå kulde, ensomhed og desperation. Men det var også her, at Anja Plesner Bloch mødte det, som hun i dag kalder en religiøs og sekterisk behandling. På møderne erkendte hun sin magtesløshed som individ, overgav sig til en højere magt og gentog de 12 principper, der til sammen udgør kernen i den amerikansk importerede 12-trinsbehandling. Eksempelvis det tredje trin, der lyder, at ’Vi tog en beslutning om at lægge vores vilje og vores liv over til omsorgen fra Gud, som vi opfattede Ham.’

Oplevelserne er grunden til, at Anja Plesner Bloch i dag er en af de mest kritiske stemmer overfor det danske behandlingssystem, blandt andet i sin egenskab af formand for foreningen ’Brugernes Akademi’ på Facebook, der tæller mange tidligere og nuværende stofbrugere.

Semi-religiøse systemer

For selvom religiøsiteten er nedtonet, siden Anja Plesner Bloch forlod sin sidste døgninstitution, visiterer kommunerne stadig i høj grad stofmisbrugere til behandling på døgninstitutioner, der praktiserer 12-trinsbehandling eller forskellige modifikationer heraf. Langtfra alle er imidlertid begejstrede for 12-trinsprincippernes store indflydelse på det offentligs behandling af nogle af landets mest sårbare mennesker.

- Jeg kunne aldrig finde på at sige noget til, at folk selv går ud og vælger at betale for de her behandlinger og møder, men jeg mener, at vi som samfund bør have en grundig og dyb diskussion af, om vi ønsker at basere offentlig finansieret behandling på udøvende semi-religiøse systemer, siger psykolog Liese Recke, der i dag er chef for en kommunal rusinstitution i Oslo.

Udbredt behandling

12-trinsbehandlingen opstod oprindelig hos foreningen Anonyme Alkoholikere tilbage i USA i 1930’erne, men optræder nu i mange afskygninger også indenfor stofmisbrugsområdet. Blandt de mest kendte variationer i Danmark er Minnesota og en tilbagefaldsbehandling baseret på

den såkaldte Gorski-metode.

To ud af tre døgninstitutioner benyttet af kommunerne i 2011 nævner 12-trinsmetoden eller en af de senere variationer heraf som en del af deres behandlingsmetoder. Det viser en gennemgang af den seneste rapport over kommunale indskrivninger for stofmisbrugere fra Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. Samlet behandlede disse steder mere end 500 brugere svarende til 70 procent af de indskrevne klienter i døgnbehandling i 2011.

- Det tror jeg er et meget retvisende billede og nok i virkeligheden et minimum, for der kan godt være nogle, der gemmer sig lidt og ikke nævner begreber som Gorski eller Minnesota. 12-trinsmodeller og blødere varianter af det er stadig helt dominerende, når det gælder døgnbehandling af stofmisbrugere, siger Peter Ege, tidligere socialoverlæge i Københavns Kommune, der har arbejdet med stofmisbrugere i over 40 år, inden han i 2011 lod sig pensionere.

I dag sidder han sammen med Anja Plesner Bloch og Liese Recke i bestyrelsen for organisationen Gadejuristen, der giver retshjælp og andre ydelser til udsatte mennesker.

Besat af sygdom

Kritikerne af 12-trinsmodellen hæfter sig ved, at behandlingen ikke blot fremmer en omvendelse til et liv uden stoffer, men samtidigt inspirerer til en form for religiøs omvendelse. I løbet af opholdet på en døgninstitution skifter mange ikke blot holdning til det at tage rusmidler, men også til hvem de er som menneske, hvad for et samfund de lever i og hvad de skal tro i forhold til religion.

- Det gør selvfølgelig, at de mennesker, som meget intensivt og i et svagt øjeblik i deres liv bliver introduceret til denne ideologi, på godt og ondt kan forandre sig radikalt – ligesom mennesker, der bliver en del af Jehovas Vidner eller tilslutter sig Faderhuset, siger Liese Recke.

Mange formår imidlertid ikke at holde fast i afholdenheden og 12-trinsprogrammets filosofi, og for dem kan faldet blive meget dybt.

- Mange får det faktisk dårligere end, da de startede, fordi det er en alt eller intet-ideologi. For eksempel er det sådan, at man lærer, at det ikke er muligt med et kontrolleret forbrug. Enten er du fuldstændig afholdende – eller også er du besat af sygdommen, forklarer Liese Recke.

Du er problemet

For Anja Plesner Bloch blev følelsen af afmagt, skam og ydmygelse total, hver gang hun kom ud fra døgnbehandlingerne og ikke formåede at være stoffri. Det førte gerne til søgen efter en endnu vildere rus. Alligevel var hun selv med til gang på gang at få den kommunale sagsbehandler til at sende hende et nyt sted hen, der praktiserede 12-trinsbehandlingen.

- Jeg troede jo ikke, at der var andre, der kunne hjælpe mig, og jeg fik altid at vide, at det er dig, der er noget galt med. Det er ikke Programmet, men dig, der ikke har været villig nok, ikke har arbejdet hårdt nok med trinene og sørget for at have en ordentlig kontakt med din højere magt, siger hun.

Trin seks lyder da også, at man skal være villig ’til at lade Gud fjerne alle disse karakterdefekter’.

Begreber som Gud og den højere magt i de 12 trin behøver dog ifølge udøverne ikke nødvendigvis at referere til en religiøs magt eller kristendom. Man kan som bruger lægge heri, hvad man vil.

De seneste mange år synes religiøsiteten i det hele taget at være blevet nedtonet væsentligt i døgninstitutionerne. Retorikken er udadtil mindre dogmatisk, de 12 trin dysses ned, medicin accepteres i højere grad og fagligheden er styrket med flere forskellige faggrupper som læger.

- Der er meget stærke holdninger til stedernes tro på en højere magt, og nogle betragter det nærmest som en sekt, hvilket jeg nu kan have svært ved at følge. Man kan altid diskutere, hvad der foregår ude i praksis, men umiddelbart er der kun få og forhåbentlig ingen tilbage, der åbent bekender sig til den egentlige klassiske Minnesota-ideologi, siger professor Mads Uffe Pedersen fra Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.

Begrænset udbud

12-trinsmetoderne kan fremvise samme resultater for effekten som andre metoder, og det er noget af det, man som kommune må forholde sig til, mener konstitueret leder af Rådgivningscenter København, Alberte Bryld Burgaard. Desuden lyttes der meget til misbrugernes egne ønsker, og mange efterspørger selv disse behandlinger.

- Men der er rigtig mange 12-trinsinspirerede tilbud, og jeg ville da hilse det velkommen, hvis pakken af tilbud blev udvidet med flere steder, der har andre indfaldsvinkler til behandling. Men vi må også forholde os til de tilbud, som eksisterer, forklarer Alberte Bryld Burgaard.

Hun understreger, at København også benytter en række tilbud, der ikke er 12-trinsbaserede, ligesom der er store variationer i tilbuddene.

- Der er rigtig stor forskel på, i hvilken grad tilbuddene har religiøse elementer og i hvilken grad der er total afholdenhed, eller om de også inddrager nedtrapning, siger hun.

Liese Recke møder tit argumentet, at behandlingen faktisk hjælper mange ud af deres misbrug, men hun har svært ved at forstå ræsonnementet.

- Hvis jeg skal tage den videre, så kan jeg spørge, om det offentlige så ikke også skal sende alkoholikere på koranskoler. For radikale muslimer drikker jo ikke, og disse skoler vil sikkert kunne hjælpe mange ud af deres alkoholisme, siger hun.

Dårligt uddannede

På Island og i Sverige har 12-trinsmodellen fået endnu bedre fat end i Danmark, mens Norge er mere skeptisk. Sidstnævnte har desuden flere offentlige tilbud om uddannelse og opkvalificering af medarbejdere for at ruste dem til at arbejde indenfor misbrugsbehandling. Billedet er anderledes i Danmark. Bortset fra en diplomuddannelse under Socialministeriet bliver hovedparten af behandlerne i dag certificeret og uddannet på private 12-trinskurser af få ugers varighed.

- Noget af personalet på de her institutioner vil jeg nærmest kalde deciderede røvere, for man behøver hverken at være pædagog, socialrådgiver eller have anden faglig baggrund for at blive uddannet til behandler efter 12-trinstraditionerne. Men de her tilbud har kunnet vinde så stort et fodfæste, fordi de offentlige uddannelsestilbud har været for ringe, siger Peter Ege.

Han mener, det er en del af forklaringen på, at 12-trinsmodellerne i dag sidder så tungt på markedet.

- Det er nogle af de billigste tilbud, fordi de har et mindre professionelt personale, og derfor er de ikke så løntunge som nogle af de andre institutioner, siger han.

Efterlyser retningslinjer

I år er Statens Institut for Folkesundhed kommet med en rapport om den lægelige behandling af stofmisbrugere i kommunerne, og den ene af forfatterne bag, professor Ulrik Becker, hæfter sig ved, at det er muligt at finde frem til 134 institutioner, der har forskellige former for tilbud om behandling af stofmisbrug.

- Og det er altså i et land af Danmarks størrelse, så mange af stederne er meget små, og så er det ikke muligt at opretholde en ordentlig kvalitet. Centralt bliver vi nødt til fra det offentliges side at stille større krav til dokumentation af, hvad det er for en behandling, der foregår, siger Ulrik Becker.

Han savner desuden langt klarere og bindende nationale retningslinjer for, hvad der er god behandling, særlig i forhold til stofmisbrugere med psykiatrisk sygdom. KL ser gerne centrale guidelines.

- Vi efterlyser både nationale retningslinjer og en national godkendelsesordning på misbrugsområdet, fordi det her er et komplekst område. Og jeg tror bestemt, vi får det, men det tager jo tid, siger Anny Winther, formand for KL’s social- og sundhedsudvalg.

Social- og Integrationsministeriet har igangsat et arbejde for at fastlægge nationale mål, og i denne uge er evidensbaserede metoder netop til diskussion på en misbrugskonference afholdt af KL. Derimod er den mere religiøst vinklede kritik ny for Anny Winther.

- Jeg er ikke bekendt med det religiøse præg, men jeg læner mig op ad, at det er metoder, der i udstrakt grad bruges både i Danmark og i udlandet, og det må vel også være tegn på, at det er noget, som man mener virker, siger hun.

På den forkerte side

For Anja Plesner Bloch blev de 12-trinsbaserede institutioner aldrig vejen ud af misbruget, selvom hun jævnlig drømte om livet på den anden side.

- Jeg husker, hvordan jeg altid i julen gik og kiggede ind ad folks vinduer med de her julestjerner og tænkte: Hvorfor har jeg det ikke sådan? Nærmest som den lille pige med svovlstikkerne. Og om sommeren stod jeg i lejligheden og kiggede ud og tænkte: Hvorfor er det ikke mig, der lever livet derude? Jeg følte altid, at jeg var på den forkerte side af, hvor livet var. Jeg ville gerne have det godt, men jeg fik det ikke godt af de ting, som jeg fik at vide, at jeg skulle gøre, fortæller hun.

Det blev en graviditet for 16 år siden, der for alvor fik skubbet Anja Plesner Bloch på rette spor og gav hende lyst til at leve det liv, som hun ellers flere gange havde været ved helt at opgive.

I dag kæmper Anja Plesner Bloch som formand for Brugernes Akademi med at råbe politikere og fagpersoner op i håbet om en mere kritisk stillingtagen til 12-trinsbaserede behandlingsmetoder.

- Det offentlige bør være en garant for behandlingens kvalitet. Jeg mener, at det kan gøres bedre, siger hun.

Misbrugere behandles med Gud som sidemand

Misbrugere behandles med Gud som sidemand

Interesseret i et abonnement? – klik her

Prøv Kommunen.dk gratis i 14 dage.