Billede

Ministeriums klausulrådgivning vurderes at være ulovlig

Beskæftigelsesministeriets retningslinjer for, hvordan det offentlige bør bruge arbejdsklausuler i deres udbud, er i strid med EU-retten, mener velanset advokatfirma. Ministeriet fastholder, at klausulerne er lovlige, men Venstre kræver en redegørelse.

løndumping

Af Morten Munkholm | [email protected]

- Kringlede regler skal ikke stå i vejen for ordentlige arbejdsvilkår, lød det fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), da hun i juni sammen med SF og Enhedslisten præsenterede et nyt cirkulære for, hvordan offentlige arbejdsgivere bør indføre arbejdsklausuler i deres udbud.

Men et nyt notat sætter spørgsmålstegn ved, om hendes ministerium overhovedet har forstået de kringlede regler, hun selv beskriver.

I en juridisk vurdering, som det anerkendte advokatfirma Norrbom Vinding har lavet for Københavns Kommune, finder de nemlig beskæftigelsesministeriets klausulrådgivning i strid med EU-retten.

- Københavns Kommune risikerer, at kommunens arbejdsklausul vil blive tilsidesat som helt eller delvist ugyldig, hvis kommunen måtte vælge at benytte den af Beskæftigelsesministeriet foreslåede arbejdsklausul, står der blandt andet i notatet, som dog frikender kommunen for skyld, hvis de bruger ministeriets rådgivning.

- Det forhold, at Beskæftigelsesministeriet i deres vejledning er fremkommet med et forslag til en arbejdsklausul, betyder dog efter vores opfattelse, at kommunen næppe kan bebrejdes politisk, står der.

I forsommeren viste en undersøgelse fra KL, at stort set alle landets kommuner bruger arbejdsklausuler i deres udbud – nogen med fastsat mindsteløn, andre uden – og det er altså regeringens ønske, at alle kommuner nu bruger deres cirkulære som rettesnor.

V er kritisk

I foråret fremsendte Norr­bom Vinding deres bud på en præcis formulering af en arbejdsklausul, som Københavns Kommune skulle kunne bruge uden at være på kant med EU-lovgivningen.

Men da Beskæftigelsesministeriet i sommer kom med deres cirkulære, har kommunen i stedet valgt at lægge sig på linje med deres langt bredere klausul, da ministeriet er overordnet ansvarlig for lovgivningen på området. En underlig sag, mener medlem af borgerrepræsentationen Lars Berg Dueholm (LA):

- Vi er generelt imod arbejdsklausuler, så vi er selvfølgelig lidt ligeglade med, om de andre partier gør det på den ene eller anden måde. Men det er da spøjst, at et af de førende advokatfirmaer inden for det her område vurderer, at det, ministeriet foreslår, er ulovligt, siger han.

Venstres arbejdsmarkedsordfører på Christiansborg, Hans Andersen, kan dog ikke se det spøjse ved sagen.

- Ministeren må forklare, hvordan man kan sende et cirkulære ud, hvor der nu bliver sat spørgsmålstegn ved, om det er i overensstemmelse med EU-retten. Har ministeriet med ministeren som ansvarlig overhovedet gjort sit arbejde godt nok?, spørger han.

Juridisk uenighed

Problemet ligger ifølge Norrbom Vindings vurdering i, at cirkulærets forslag til en arbejdsklausul ikke ligger tæt nok op ad den måde, EU’s ud­buds­direktiv er formuleret.

Og samme direktiv er kernen i en sag ved EU-domstolen, hvor den danske regering for nylig har blandet sig med et indlæg.

”Ministeren må forklare, hvordan man kan sende et cirkulære ud, hvor der nu bliver stillet spørgsmålstegn ved, om det er i overensstemmelse med EU-retten. Har ministeriet med ministeren som ansvarlig overhovedet gjort sit arbejde godt nok?”

Her bliver et udbud på postomdeling i den tyske by Landau anklaget for at være i strid med EU-retten, da det indeholdt et krav på mindsteløn – noget, der minder om en problemstilling, de danske kommuner altså kan havne i. Men ved at følge Beskæftigelsesministeriets retningslinjer mener Lars Berg Dueholm ikke, at Københavns Kommune har noget at frygte.

- Vi kan risikere, at kommunens krav bliver tilsidesat, men det bliver så mere statens hovedpine end det bliver Københavns Kommunes, siger han.

Beskæftigelsesministeriet oplyser dog over for Kommunen, at de vurderer deres cirkulære for at være i overensstemmelse med EU-retten. Dermed er de altså uenige med Norrbom Vindings vurdering.

Organiseret rettesnor

Ifølge Venstre er der for meget slinger og usikkerhed i ministeriets forklaringer. Derfor vil Hans Andersen have en ordentlig redegørelse for området fra Mette Frederiksen.

Desuden mener han, det er et principielt problem, at cirkulæret bruger de såkaldt mest repræsentative overenskomster som rettesnor for, hvordan vilkårene i arbejdet bør være.

Det udelukker nemlig ifølge venstremanden de mange danskere, der enten er organiseret i en gul fagforening eller slet ikke er medlem af en fagforening.

- Det betyder i princippet, at hver fjerde danske lønmodtager nu har et job, der åbenbart ikke er godt nok til en budrunde i Københavns Kommune. Det opdeler jo arbejdsgivere og arbejdstagere i et A- og B-hold, og det kan altså ikke være den måde, vi skal bekæmpe social dump-ing på, forklarer han.

Beskæftigelsesministeriet understreger dog, at de ved at henvise til arbejdsmarkedets parter, når det kommer til lønvilkår, ikke udelukker nogen overenskomster. Og at det altså derfor er lønniveauet, ikke hvor man er organiseret, det handler om.

Arbejdsmarked

Tilmeld dig nyhedsbrevet