Ministeriets mænd er ikke marionetdukker

Kommunerne og regionernes nye store analyse- og forskningsinstitut kan blive reelt uafhængigt, selvom ministeriernes embedsmænd dominerer bestyrelsen, mener direktøren for Dansk Sundhedsinstitut.

armslængde

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Kritikken af kommunernes og regionernes kommende fælles analyse- og forskningsinstitut ramte Folketinget, da lovforslaget for nyligt blev førstebehandlet. Med en bunke skeptiske og bekymrede høringssvar under armen stillede særligt Venstres kommunalordfører, Jacob Jensen, spørgsmålstegn ved, om det nye institut får den nødvendige uafhængighed fra det politiske system. 

Et gennemgående kritikpunkt i mange af høringssvarene er, at særligt sammensætningen af det nye instituts bestyrelse lægger op til politisk kontrol af instituttets aktiviteter. 

Problemet er ifølge de kritiske høringssvar, at langt størstedelen af bestyrelsens medlemmer bliver embedsmænd fra enten et ministerium, KL eller Danske Regioner. De vil altså fremstå som repræsentanter for nogle politiske særinteresser og være underlagt instruktionsbeføjelser fra det politiske system.

Men den kritik går Jes Søgaard – direktør i Dansk Sundhedsinstitut (DSI) gennem de sidste 14 år –  nu i clinch med. DSI er den ene af de tre institutioner, som bliver samlet under det nye analyse- og forskningsinstitut. De to andre er Anvendt KommunalForskning (AKF) og Det Kommunale og   Regionale Evalueringsinstitut (KREVI).

De seneste seks år har Jes Søgaard som ansvarlig for den daglige ledelse i DSI skulle referere til en bestyrelse, der er domineret af politisk udpegede embedsmænd – primært fra regionerne, men også KL, Sundhedsministeriet og Finansministeriet sidder her i bestyrelsen.

”Selvfølgelig kan jeg godt høre på bestyrelsesmedlemmerne, om det er et kommunalt, regionalt eller statsligt perspektiv, de repræsenterer. Men det har bestemt ikke været mit indtryk, at de har været tynget af instruktionsbeføjelser. Det er jo rimeligt højtstående og selvstændigt tænkende embedsfolk, som ikke er marionetdukker,” siger Jes Søgaard.

Skidt med uafhængighed 

Ud over erfaringerne fra samarbejdet med bestyrelsen i DSI har Jes Søgaard selv siddet i bestyrelsen i statens tidligere Institut for Folkesundhed. Her oplevede han rollen som uafhængig forsker som et problem, fordi han ikke havde noget magtapparat bag sig. Det havde Sundhedsministeriets medlem til gengæld.

”Som forsker var jeg i virkeligheden mere en slags faglig rådgiver. Jeg kunne nok lige så godt have siddet i et advisory board. Det er derfor jeg synes, at en bestyrelse med en hovedvægt af uafhængige forskere vil blive alt for svag,” siger Jes Søgaard.

Han mener, at det først og fremmest handler om at sikre en vis magtbalance i bestyrelsen, så det ikke bliver en specifik politisk særinteresse, der kommer til at dominere. 

Magtbalance afgørende

Nogenlunde det samme argument har tidligere indenrigsminister Bertel Haarder (V) brugt som svar på kritik af, at AKF var politisk styret af KL. Med det nye institut ville bestyrelsen blive bredt sammensat, så KL ikke længere vil kunne dominere, har Bertel Haarder argumenteret.

”Balancen kommer, når der er flere interessenter inde i din bestyrelse. Fordelen ved at have de her interessenter med er, at de samtidig repræsenterer noget reel politisk magt og indflydelse. Og i virkeligheden også købekraft, hvilket er vigtigt,” siger Jes Søgaard.

Men selv om Jes Søgaard ikke anser bestyrelsens sammensætning som et problem for det nye instituts uafhængighed, så deler han dog bekymringen på andre punkter. DSI's egen bestyrelse har blandt andet udtrykt bekymring over, at Indenrigsministeriet skal godkende det nye instituts forskningsprogram, budget og regnskaber.

”Jeg er helt enig i bekymringen for, om der kommer en reel uafhængighed. For hvis den ikke kommer, så kan vi lige så godt lukke instituttet med det samme, eller lægge det direkte ind under departementet. Så er vi døde.”

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet