Kommunen.dk
MENU

Mindre bureaukrati og mere frihed

”Vi skal i stedet skabe større rum for både faglighed og ledelse. Det betyder, at vi fra Christiansborg skal afgive noget kontrol, så man får mere frihed lokalt. Men det betyder også, at I på rådhusene og regionsgårdene skal sikre mere frihed til de enkelte institutioner.”

Mindre bureaukrati og mere frihed

”Vi skal i stedet skabe større rum for både faglighed og ledelse. Det betyder, at vi fra Christiansborg skal afgive noget kontrol, så man får mere frihed lokalt. Men det betyder også, at I på rådhusene og regionsgårdene skal sikre mere frihed til de enkelte institutioner.”
3. sep. 2017
Magnus Heunicke
MAGNUS HEUNICKE
POLITISK ORDFØRER (S)
Email
 Magnus Heunicke er politisk ordfører for Socialdemokratiet. Tidligere har han gjort sig som trafikordfører og it- og teleordfører. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 2002, og har bl.a. arbejdet som journalist hos DR. Magnus Heunicke bor i dag i Næstved med sin familie. 

Som kommunalpolitikere oplever I det ofte. Vores velfærd er kommet under pres. Øget bureaukrati, pressede medarbejdere og stramme økonomiske rammer udfordrer kommunerne. Alt for mange medarbejdere oplever, at for megen tid bliver brugt bag skriveborde og computere på at dokumentere ting i stedet for at bruge tiden på kerneopgaven. Konsekvensen kan være, at pengene og arbejdsglæden forsvinder i for meget papirarbejde.

Den måde, vi har styret den offentlige sektor de seneste årtier – den såkaldte New Public Management-tankegang - er derfor ikke løsningen længere. Tiden er inde til et sporskifte i den offentlige sektor.

Vi skal i stedet skabe større rum for både faglighed og ledelse. Det betyder, at vi fra Christiansborg skal afgive noget kontrol, så man får mere frihed lokalt. Men det betyder også, at I på rådhusene og regionsgårdene skal sikre mere frihed til de enkelte institutioner. Derudover må vi bestræbe os på at begrænse omfanget af proces- og dokumentationskrav i nuværende og fremtidig lovgivning og i lokale beslutninger. Det skal være grundstenene til en ny reform af den offentlige sektor.

 ”Vi skal i stedet skabe større rum for både faglighed og ledelse. Det betyder, at vi fra Christiansborg skal afgive noget kontrol, så man får mere frihed lokalt. Men det betyder også, at I på rådhusene og regionsgårdene skal sikre mere frihed til de enkelte institutioner.”

 Konkret peger vi på, at det på forsøgsbasis skal være muligt at lave flerårige budgetter for udvalgte offentlige institutioner. Det vil give bedre mulighed for en langsigtet planlægning lokalt. Hvis de offentlige institutioner får mere stabile rammevilkår, hvor mål og budgetter ligger fast over en flerårig periode, vil det give bedre mulighed for at planlægge arbejdet og prioritere indsatser i institutionen. Dermed er der også bedre mulighed for at investere i forebyggelse og en tidlig indsats.

Derudover siger vi også: Hvis man lokalt finder på en idé eller optimerer en arbejdsgang, som frigør ressourcer, skal en del af besparelsen beholdes lokalt på institutionen. I dag opleves det, at potentielle gevinster ikke tilfalder den enkelte institution eller afdeling. Derfor skal skolen, børnehaven eller sygehuset have del i besparelsen. Det tror vi kan være med til at slippe gode ideer og kreativiteten løs.

Endelig er vi også bekymret over regeringens planer, der går på, at man fra Slotsholmen igen skal til at diktere, hvor mange kommunale opgaver Thisted, Tønder, Tårnby og de 95 andre kommuner skal sende i udbud. Udbud af offentlige opgaver kan være en god idé, hvis der er private, der kan løse opgaven bedre eller billigere. Men det skal ikke detailstyres fra København. Vi har fuld tiltro til, at man lokalt er langt bedre til at vurdere, hvornår det giver mening at sende en opgave i udbud. Omfanget af private leverandører kendes på rådhuset - ikke på Christiansborg. Tvinges kommunerne til at sende en bestemt procentdel af opgaverne i udbud, er risikoen, at der spildes tid og penge på meningsløse og ressourcekrævende udbudsprocesser.

Det vil kun betyde unødig dokumentation og bureaukrati. Og det troede jeg vi havde en fælles forståelse  blandt alle partierne om at skulle til livs. :

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR