Millioner spildt på køkkener i børnehaver

Gryder, der aldrig bliver taget i brug og komfurer, som står ubrugte hen. Det er situationen i flere kommuner, efter at den tidligere regering først indførte en tvungen frokostordning i landets daginstitutioner for derefter at gøre ordningen frivillig, så det blev op til forældrene at bestemme, om de vil have frokost til deres børn eller ej.

I Egedal Kommune har politikerne investeret cirka fire millioner kroner i køkkener, så de kom til at leve op til de gældende regler. Men den investering har vist sig at være spildt. For efter ordningen er blevet gjort frivillig, har forældrene i 24 ud af 32 institutioner sagt nej tak til frokostordningen ved den seneste afstemning i år.

Borgmester i Egedal Kommune Willy Eliasen (V) giver den tidligere borgerlige regering hårde ord med på vejen efter dens zig-zag-kurs.

”Det er en grotesk situation. Vi har nok at bruge vores penge på i disse år, og vi ville aldrig have brugt så mange penge på køkkener, hvis ikke vi var blevet tvunget til det. At man så efterfølgende slipper tøjlerne og gør ordningen frivillig, kan man kun ryste på hovedet af,” siger han.

Den tvungne frokostordning blev vedtaget i 2008. Men ordningen mødte massiv modstand fra blandt andet forældre, som kritiserede, at ordningen var for dyr og dårlig. Og daværende indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) bebudede i 2010, at ordningen alligevel ikke skulle være tvungen. Den ville blive gjort frivillig, så forældrebestyrelserne i de enkelte institutioner hvert andet år skal tage stilling til, om de vil beholde madpakkerne eller ej.

Få siger ja

Egedal er langtfra den eneste kommune, som har investeret i køkkener, som senere har vist sig ikke at skulle bruges.

I Odense er der investeret 10 millioner kroner i nye køkkener til kommunens 150 børnehuse. I nogle børnehuse har det kun været nødvendigt med mindre justeringer, mens der er foretaget større ombygninger andre steder. Men ved sidste afstemning var det kun 8 ud af 150 børnehuse, som valgte frokostordning. Nu står de nye køkkenfaciliteter ubrugte hen.

I Rudersdal Kommune står man med samme problem. Her er der investeret 12 millioner i køkkener, der skal sørge for frokost til børn i kommunens daginstitutioner. Men også her har det vist sig, at der ikke er brug for de nye køkkener.

Ved den seneste afstemning i juni var det kun cirka halvdelen af institutionerne, der sagde ja tak til frokostordning.

Børnechef i Rudersdal Kommune Dorte Bloch håber dog, at det bliver bedre med tiden.

”Vi har brugt rigtig mange penge på køkkener, så vi kan levere et kvalitetsprodukt. Derfor er det også vores forventning, at flere forældre med tiden vælger ordningen, når de ser, hvor god kvaliteten er,” siger børnechef Dorte Bloch.

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvor meget kommunerne tilsammen har brugt på køkkener som følge af frokostordningen. En sådan optælling findes ikke oplyser KL. Men de tre kommuner, avisen Kommunen har hentet oplysninger hos, har tilsammen brugt omkring 26 millioner på køkkener.

Langt de fleste kommuner skal have afstemning om frokostordningen i år, og de foreløbige tal viser, at forældrene i stor stil går uden om ordningen. En opgørelse Ritzau har foretaget blandt 25 kommuner, som har afholdt afstemning, viser, at cirka halvdelen af institutionerne har sagt nej tak.

540 kroner per barn

I Egedal Kommune koster det 540 kroner om måneden per barn at være med i frokostordningen. Frokostordninger i andre kommuner koster nogenlunde det samme, og prisen er afgørende for, at så få vælger ordningen, mener borgmester Willy Eliasen fra Egedal Kommune.

”Når så få vælger frokostordningen, tror jeg primært, det hænger sammen med prisen. Det er en dyr ordning, og mange børnefamilier er presset på økonomien. Hvis man samtidig har flere børn, kan det blive en bekostelig affære,” siger han.

Før ordningen blev gjort frivillig, fik 2600 børn i kommunens institutioner frokost i daginstitutionen. Efter forældrene selv har kunnet bestemme, er det kun 700 børn, der er med i ordningen.

For ufleksibelt

I Aarhus, som var en af de første kommuner, der indførte den tvungne frokostordning, har man også oplevet at stå med ubrugte køkkener på grund af den nye ordning. I den integrerede institution Perlen i Åbyhøj har man på eget initiativ i flere år haft frokostordning, som er blevet produceret i institutionens eget køkken, sådan at børnene kunne få frisk egenproduceret mad hver dag. Men efter at den tidligere regering indførte frokostordningen, har forældrene valgt at takke nej til ordningen. Det gjorde de sidste sommer. Og siden har køkkenet stået ubrugt hen, fortæller formand for bestyrelsen i Perlen, Randi Steffens.

”Vores køkkenmedarbejder er afskediget, og det eneste køkkenet bliver brugt til nu er, at børnene kan opbevare deres medbragte madpakker i køleskabet. Vi kæmpede for, at frokostordningen kunne fortsætte, men reglerne var alt for ufleksible til, at det kunne lade sig gøre,” siger hun.

Udover forældrenes betaling havde institutionen også tidligere bidraget til frokostordningen med et beløb. Men på grund af uforudsete udgifter havde institutionen ikke længere råd til dette, og forældrebetalingen ville dermed ryge i vejret, hvis den samme ordning skulle bibeholdes.

”Vi forsøgte, om ikke vi kunne få en fire-dages-ordning i stedet for. Men det kunne ikke lade sig gøre. Ifølge reglerne om den nye frokostordning er det påkrævet, at det skal være en fuldkostordning,” siger Randi Steffens.

At ordningen er så ufleksibel har fået Venstre i Aarhus til at stille forslag om, at ordningen kan gøres mere fleksibel, så der også kan vælges en tre eller fire-dages kostordning.

”Vi er et liberalt parti og går ind for så meget fleksibilitet som muligt,” siger politisk ordfører for Venstre i Aarhus, Henrik Vestergaard.

Hvis Venstre kommer igennem med sit forslag i kommunalbestyrelsen, vil det kræve en dispensation fra centralt hold.