Miljøminister parat til at ændre vandlov
Unødvendig centralisering, enormt bureaukrati og et overflødighedshorn af håbløs administration. Siden vandsektorloven trådte i kraft ved årsskiftet 2010, er kritikken haglet ned over det komplicerede lovkompleks.
I sidste nummer af Kommunen gav flere af forligspartierne bag loven udtryk for, at de vil have loven ændret. Og nu åbner også miljøminister Karen Ellemann (V) op for en justering ’i utide’:
"Der er bred enighed blandt alle partier i forligskredsen bag vandsektorloven om, at vi vil kigge på grænsen for hvilke vandværker, der er omfattede af vandsektorloven”, siger hun og fortsætter:
”Det er ingen tvivl om at vandsektorloven har medført en stor arbejdsbyrde for vandforsyningerne det første år. Alt andet lige vil det blive betydelig lettere fremover for de omfattede forsyninger, når de nu har fået erfaring med de forskellige indberetninger og overstået enkelte engangsforeteelser”.
Formålet med vandsektorloven er at sikre forbrugerne så billigt vand som muligt. Men loven virker modsat hensigten, lyder kritikken fra både de kommunale og de private vandværker samt KL. Der bruges store summer på administration, som ikke kommer forbrugerne til gavn. Et andet væsentligt kritikpunkt er, at mange vandværker har fået afslag på at indregne initiativer til sikring af miljø- og grundvand i deres priser.
”Vi ændrer løbende de uhensigtsmæssigheder, som opdages - vi har for eksempel en revideret prisloftbekendtgørelse i høring lige nu, for at forenkle forsyningernes indberetninger i år”, siger Karen Ellemann og fortsætter:
”Miljøministeriet er i dialog med både vandsektoren, KL og Økonomi- og Erhvervsministeriet for at sikre, at prisloft-reglerne ikke modvirker at vandforsyningerne kan finansiere nødvendige miljøbeskyttelsesmål, og det drøftes jævnligt i forligskredsen.”
