For nogle år siden arbejdede jeg en del i det sydlige Afrika. En af opgaverne var at coache kvindelige mediefolk, altså journalister og redaktører, i forhold til karrieren og give dem værktøjer til at navigere professionelt.

Som dagene skred frem, brugte vi rigtig meget tid på emner, der var relateret til forholdet mellem mænd og kvinder: Sexchikane på arbejdspladsen, powerplay med forslag om sex som betaling for forfremmelser, interviewkilder der optrådte grænseoverskridende etc. Alene et møde med en mandlig kilde kan visse steder give anledning til situationer, man gerne vil undgå, sladder og problemer på hjemmefronten. Efter en del snak kom vi frem til den simple leveregel: Man skal altid mødes med kilder på offentlige steder, ikke drikke alkohol og undgå mulighed for fysisk kontakt.

Men det var jo i Afrika. Vi i den rige del af verden er meget mere oplyste og professionelle. Eller er vi?

Ok at flirte på jobbet

På det seneste har en spektakulær historie fra USA om en filmproducer, der tilbød karrieremuligheder for et blowjob, kastet lys over en kultur, der åbenbart har været kendt i filmbranchen i årevis. Der er lige nu meget lang kø ved håndvaskene, og medierne er fulde af branchefolk, der godt vidste, noget var galt. Dette er bare det seneste eksempel på en lang række historier, der afdækker artige sager om, hvad der foregår i den amerikanske underholdningsindustri.

Flirt, lir og i sidste ende sex på arbejdspladsen er nok verdens ældste nyhed, og held og lykke med det. Langt de fleste af os møder vores partner på arbejdet. Men vi står ved et vendepunkt, når det gælder samtykke. Hvis der skal være erotik i luften, skal der være gensidig interesse og ikke tale om et magtforhold. I dag kan bossen ikke ustraffet gå efter praktikanten, for det går ikke længere at antage, at den anden part automatisk er interesseret. Folk med langt mere forstand end denne skribent opererer med begrebet ”privilegieblindhed”. Det betyder at man ikke, hvor gerne man end vil, kan forstå livsvilkår for grupper af mennesker, når man ikke selv tilhører denne gruppe. Det kan så være kvinder, sorte, homosexuelle, fyld selv på med eksempler. Derfor skal man tænke sig meget godt om, før man lader liderligheden vinde over god opdragelse. 

SoMe-tsunami

Afsløringen af den amerikanske filmproducer har resulteret i et vulkanudbrud, eller en medietsunami hvor 100.000 vis af kvinder offentligt beskriver grænseoverskridende adfærd under hashtagget  #metoo. Disse vidnesbyrd viser forhåbentlig, at tiden er ved at rinde ud for denne kultur, præcis som vi har set med spritkørsel og rygning på kontoret. Kvinder vil ikke længere stiltiende finde sig i situationer, hvor de skulle have sagt fra, men ikke turde. 

Og det er hverken specielt afrikansk, amerikansk eller dansk, men det er svært at tale om. Tidligt på året var jeg inviteret til Baskerlandet for at tale om ligestilling. Turen gav et stort indblik i, hvor langt fremme man er med at skabe gode vilkår for ligestilling og barselsorlov til mænd. Gode børnehaver og andre tiltag er naturlige i denne meget velhavende del af Spanien. Regionen er fyldt med Michelin-restauranter, som man med rette er stolte af. Men da jeg under et møde fortalte, at der i Danmark kører fagforeningssager om køkkenkulturen og kvindelige kokkeelever, der føler sig forulempet, blev der meget tavst i lokalet indtil en meget lav stemme sagde ”…..ja det bliver jo nok et problem, vi skal til at tage hul på”. Det var stof til eftertanke.

Samtykke gør forskellen

At vide hvor grænsen går hører med til almindelig dannelse, og jeg tror, at flertallet af danske mænd og kvinder sagtens kan skelne.  Er man forvirret, findes der god hjælp i en enkelt retningslinje som britisk politi har lavet kampagne på: ”Hvis du kan forstå, hvor komplet tosset det er at tvinge folk til at drikke te, når de ikke vil ha' te, så er det ikke svært at forstå, når det kommer til sex. Om det er te eller sex, samtykke betyder alt.”

Flere danske fagforeninger har kørt prøvesager om sexuel chikane, og der er i enkelte tilfælde tilkendt erstatning. I allerværste tilfælde kan oplevelserne medføre sygemelding og flere års fravær fra arbejde. Det handler ikke om mere eller mindre 'nærtagende damer' men er i sidste ende et spørgsmål om værdier og bundlinje.  Derfor har mange danske arbejdspladser da heldigvis også fokus på adfærd og nedskrevne retningslinjer for, hvordan man omgås i arbejdstiden.

Håb for ungdommen

De sociale medier flyder i disse dage over med beretninger om sexuelle overgreb. Vi har ikke alle den samme grænse for hvornår noget bliver ubehageligt. Men mediestormen viser at rigtig mange kvinder har oplevet, at deres grænser blev overskredet, og de husker det flere år efter. Vi skylder vores børn at have en åben diskussion. Ingen skal skamme sig eller føle sig ansvarlige, når de bliver ufrivilligt befamlet eller verbalt forulempet. Men det er svært at sige fra, lige når det sker. Som mor til en teenager hører man mange historier, men jeg fornemmer også klart, at de unge ikke finder sig i hvad som helst. Det må være konsekvensen af den ligestilling, vi i Danmark er enige om at arbejde for.  

De dage er forhåbentlig forbi, hvor kvinder (og mænd) skal acceptere, at sex er en del af 'valutaen' på arbejdspladsen og i anden professionelle sammenhæng. Det betyder ikke, at flirt eller 'den gode gamle leg' er udelukket – langt fra. Når bare det foregår mellem ligemænd (m/k), vil vi jo alle gerne føle os eftertragtede, og heldigvis ved langt de fleste, hvor grænsen går.