Politik fra rødderne

Mens vi venter på budgetloven

Der kan ikke længere herske nogen tvivl om, at budgetloven kommer. Men når den skal forhandles endeligt på plads, kan kommunernes økonomiske resultat for 2011 blive et trumfkort for KL.

 økonomi

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Tillid og kontrol går hånd i hånd – i hvert fald i den retorik, regeringen har anlagt over for kommunerne. Mens økonomi- og indenrigsministeren lover en tillidsreform, barsler finansministeren med en budgetlov. Statens rigide detailstyring skal slækkes, og samtidig strammes grebet om den kommunale økonomi. Good cop, bad cop.

Mens vi venter på regeringens udspil for budgetloven, er der tid til at dvæle lidt ved, hvordan det egentlig går med kommunernes økonomi og evnen til at holde sig inden for de snævre rammer, staten har defineret de seneste år.

De historiske erfaringer med at overholde de årlige økonomiaftaler er ikke ligefrem prangende. Men det synes at være ved at ændre sig, og det samlede økonomiske resultat for 2011 er en afgørende lakmusprøve for både den kommunale vilje og statens styringsregime.

Da Danmarks Statistik i sidste uge fremlagde kommunernes officielle budgettal for 2012, blev den forventede overopfyldelse af årets økonomiaftale bekræftet. De samlede serviceudgifter ligger 2,6 milliarder kroner under den aftalte ramme, og til gengæld er anlægsbudgetterne 5 milliarder kroner højere end forudsat i aftalen.

I alt er der budgetteret med serviceudgifter, der ligger 6 milliarder kroner lavere end regnskabet for 2009, der bød på historisk store budget­overskridelser.

Store forventninger

KL er naturligvis begejstret. Men en ting er at lægge et budget, noget andet er at overholde det. Selv om kommunernes budgetter eksempelvis holdt sig inden for rammen i 2010, endte regnskaberne med at lande et par milliarder over rammen. 

Efter det er budgetsanktionen – det betingede bloktilskud – suppleret med de kollektive og individuelle regnskabssanktioner, som skal holde kommunernes økonomis på dydens smalle sti hele vejen fra januar til december.

Om det har virket på kollektivt niveau, ved vi først, når vi nærmer os maj og dermed dagen for offentliggørelsen af kommunernes regnskabstal for 2011. Men der er ingen tvivl om, at kommunerne er godt på vej.

Ser man på nogle af de områder, som kommunalbestyrelserne gav den største økonomiske elastik i valgåret 2009, så er balancen mellem budgetter og regnskaber blevet betydeligt bedre.  Det gælder både inden for et enkelt budgetår og forholdet mellem det faktiske forbrug et enkelt år og det efterfølgende års budget på området.

Tilsammen stod folkeskolen og det specialiserede socialområde i 2009 for 3,3 milliarder af de 4,3 milliarder kroner, som økonomiaftalen blev overskredet med. Overskridelserne i 2010 er primært blevet forklaret med to meget hårde vintre, der fik budgetterne for vintertjeneste til at skride med næsten 1,5 milliarder kroner.

Urealistiske budgetter

Når man ser nærmere på budgetterne for vintertjeneste i 2010, kan man imidlertid få det indtryk, at nogle kommuner har presset rammen ned på et alt for lavt niveau. Blandt andet havde Sønderborg afsat omkring 5 millioner kroner, men endte med at bruge næsten 45 millioner kroner.

Noget af det samme gør sig gældende på socialområdet. Her kan en del af overskridelserne i 2009 formentlig tilskrives et forsøg på at holde udgiftspresset nede ved at presse budgetterne ned på et urealistisk lavt niveau. 

På den måde slap man også for nogle af de svære omprioriteringer af midler fra andre serviceområder. Velvidende at det blot ville udskyde problemerne – men det til den anden side af valget, hvor mange nyvalgte kommunalbestyrelser da også i 2010 lagde ud med at genåbne deres budgetter og indføre historisk store besparelser. 

Ser man på forholdet mellem det faktiske forbrug, som det kommer til udtryk i regnskabstallene, og det efterfølgende års budgetterede udgifter (jf. grafen her på siden) kan man konstatere et særligt stort misforhold mellem forbruget i henholdsvis 2008 og 2009, og de efterfølgende års budgetter.

Blandt andet fordi budgettal ikke indeholder lønpuljer, som udmøntes i løbet af budgetåret, er regnskabsudgifterne systematisk højere end udgifterne i budgetterne.

Det ændrer imidlertid ikke ved, at spændet mellem et års faktiske forbrug og det efterfølgende års budgetterede udgifter skrumper. Det gælder både for folkeskolen og på det specialiserede socialområde.

På det specialiserede socialområde skyldes det til dels, at udgiftsvæksten er stoppet fra 2009 til 2010, mens der er tilføres budgetterne på området stadig flere penge. 

Tak guderne

Det er stadig uvist, om den stigende realisme i de kommunale budgetter betyder, at de bliver overholdt i 2011. Men scenariet er langtfra så usandsynligt, som det fremstod for bare et par år siden. Og når vi får svaret, falder det lige ind i de kommende forhandlinger om budgetloven og økonomiaftalen for 2013. 

Her kan det meget vel blive en joker for kommunerne. 

For hvis det nuværende styringsregime er tilstrækkeligt til at sikre, at kommunerne overholder aftalerne, hvorfor så stramme garnet. Det er KL’s argument, og det vil kunne fremføres med fornyet vægt. Det vil måske kunne bruges til at få regeringen til at besinde sig i forhold til, hvilke sanktioner der skal knyttes til budgetloven.

Omvendt kan regeringen, lidt søgt måske, argumentere for, at når styringen virker, så virker mere styring sikkert endnu bedre. Og KL var jo også imod de forskellige budget- og regnskabssanktionerne, da de blev indført.

Skulle de kommunale regnskaber for 2011 derimod vise sig at sprænge økonomiaftalens serviceramme, bliver det ikke længere kun et spørgsmål om fremtidige sanktioner. De vil i givet fald kunne blive endnu strammere og med en højere grad af automatik. KL vil også komme til at bruge en betydelig del af forhandlingerne på at forsøge at afværge de akutte sanktioner. 

Her er spørgsmålet, om finansministeren virkelig er indstillet på at straffe kommuner, som i forvejen har økonomiske problemer.

Indtil nu ser det ud til, at kommunerne har haft guderne på deres side. På budgetterne for 2011 har der nemlig kun været afsat marginalt flere penge til vintertjeneste end i 2010. Så mon ikke mange borgmestre og byrådspolitikere har følt sig velsignet over det milde decembervejr.

Økonomi


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57