Maskinen, som Morten Hoff fra Center for Velfærdsteknologi her får fremvist, doserer medicin og minder patienten om at tage den. Foto: Ronja Pilgaard
Maskinen, som Morten Hoff fra Center for Velfærdsteknologi her får fremvist, doserer medicin og minder patienten om at tage den. Foto: Ronja Pilgaard

Meget mere end bare teknologi

Arbejdskulturen er den store opgave, når det kommer til at indføre de velfærdsteknologiske løsninger, der lige nu rulles ud i stor stil i landets kommuner.

sundhed

Af Ronja Pilgaard | [email protected]

Når patienter vågner fra store fysiske traumer på Rigshospitalet, kan de i dag få tilbudt helbredende jordbærsorbet. Og ældre, som modtager store mængder medicin på forskellige tidspunkter af døgnet, kan i fremtiden få en automat hjem i stuen, som både minder dem om at tage medicinen, udskriver den til dem og giver dem en kvittering på, at de har modtaget den.

I skolerne kan man på bedste lego-manér bruge lysende danse- og bevægelsesklodser, mens hospitalsmøblerne selv fjerner bakterier fra det område, de står på.

Noget af det lyder fjollet. Andet lyder som en sci-fi-roman. Men til fælles har de forskellige løsninger, at de blev præsenteret ved dette års Week of Health and Innovation, som blev holdt i sidste uge i Odense.

”Det er vigtigt, at folk forstår, at hele debatten om velfærdsteknologi altså ikke bare handler om devices. Hvis man tror det, så har man kun set den ene side af det. Det kræver nemlig også en kulturændring på arbejdspladserne, som ikke bare opstår, når vi tilføjer en gadget.”

Til fælles har de også, at de er løsninger, der skal hjælpe det offentlige med at gøre velfærdstilbud enten billigere eller bedre. Men der er nogle udfordringer i implementeringen, lyder det fra flere politiske aktører i Region Syddanmark, som Kommunen talte med under konferencen.

Andet end gadgets

Spørger man Odenses rådmand for By- og Kulturforvaltningen Jane Jegind (V), er det ikke selve teknologien, der er udfordringen, når løsninger skal implementeres. Det er derimod det samspil, der er mellem mennesker og teknologi.

Det oplevede hun blandt andet, da hun var rådmand for handicapområdet. Her fik en institution opsat automatiserede døre. Det betød, at i stedet for, at de handicappede på institutionen var afhængige af, at personalet kom og åbnede dørene for dem, kunne de nu selv bestemme, hvor de gerne ville være.

- Det var en velfærdsteknologisk virkelig nede på jorden-løsning, som de handicappede var glade for. Men til gengæld betød det, at de ansatte fik det rigtig skidt. Efter nogen tid fandt vi ud af, at det var, fordi de her mennesker, som jo var ansat til at passe på borgerne, ikke længere følte, de kunne udføre deres arbejde. De havde jo ikke længere kontrol over, hvor borgerne var henne.

Derfor slår hun gerne på tromme for, at der kommer en øget dialog med de ansatte, når nye løsninger skal implementeres.

- Det er vigtigt, at folk forstår, at hele debatten om velfærdsteknologi altså ikke bare handler om devices. Hvis man tror det, så har man kun set den ene side af det. Det kræver nemlig også en kulturændring på arbejdspladserne, som ikke bare opstår, når vi tilføjer en gadget, siger Jane Jegind.

Tag kommuner alvorligt

For regionsrådsformand for Syddanmark Stephanie Lohse (V) er den store udfordring også, at den dokumentation, der ligger på de mange løsninger, ofte er meget lille.

- Der skal være nogle kliniske resultater, der er i orden, hvis jeg skal købe en løsning. Nogle gange er den undersøgelse, der ligger bag et produkt, så lille, at den kun er testet på 15 forsøgspersoner. Så kan man jo ikke konkludere noget som helst.

Derfor er det vigtigt, at virksomhederne dokumenterer ordentligt.

- Vi får jo præsenteret en milliard produkter, der bryster sig af at kunne det ene og det andet, men når vi så ser på dokumentationen, er det sjældent testet godt nok, siger Stephanie Lohse.

Det ser de også i Odense.

- Jeg skal have en ordentlig businessplan, når jeg får præsenteret en løsning. Der skal sgu være noget i det, som kan gavne kommunen, og det skal ikke bare være smart. Der er rigtig mange løsninger derude på problemer, vi slet ikke har. Derfor skal vi som kommuner insistere på at få noget ordentligt. Vi tester gerne ting af hos Center for Velfærdsteknologi, men vi skal have noget ud af det.

Kan det betale sig?

Et af de steder, man i Odense har valgt at sætte ind for at sikre, at borgerne får de bedst mulige løsninger, er ved oprettelsen af Center for Velfærdsteknologi. Her bliver der testet ideer og løsninger for Odense Kommune samtidig med, at centeret har et samarbejde med sygehus, GTS-institutter, universitet og virksomheder, som gerne vil være med til at skabe nye løsninger for kommunen i fremtiden.

- Vi indfører sjældent noget, hvis ikke der både er et kvalitetsperspektiv og et økonomisk perspektiv. Vi har et grundprincip, der hedder, at det skal være både bedre og billigere. Når vi indfører teknologier, skal vi næsten altid ændre de måder, vi arbejder på, for at det bliver både bedre og billigere, siger chefen for Center for Velfærdsteknologi, Morten Hoff.

Men det er ikke altid, det kan betale sig at udvikle nye løsninger, siger han:

- Der er jo mange løsninger allerede, som det giver mening at bygge videre på i stedet. Vi er meget opmærksomme på løsninger fra andre områder, som eventuelt kan bruges til nogle nye borgergrupper eller nye arbejdsopgaver. Vores skylle-tørre-toiletter, som vi først mest benyttede til ældre og borgere med for eksempel gigt, som har svært ved at klare toiletbesøg, bruger vi nu i stigende omfang også på vores handicapinstitutioner. Det er vigtigt, at vi tager afsæt i de reelle behov, når vi tester nye teknologier.

For Morten Hoff er det derfor alfa og omega, at borgerne og kommunens medarbejdere bliver inddraget, hvis løsningerne skal tages godt imod:

- Hvis vi trækker det ned over hovedet på vores brugere, så skaber det modstand. Det ændrer jo oplevelsen for borgerne, at de nu skal mødes med kommunens sygeplejerske over en videotelefon. Det ændrer både den måde, vi skal være i dialog med borgerne, og den måde, borgerne er i kontakt med os. Og det skal alle deltagere omkring løsningerne være opmærksomme på. Ikke kun borgeren og kommunen, men også udvikleren.

Innovation

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet