Fra 7.000 kroner til 24.000 kroner. Så meget svinger gennemsnitsindkomsten alt efter, om man bor i den grønlandske udkant eller i storbyen Nuuk – en forskel, der blandt andet er med til at skabe pres for en større udligning. 
Foto: Peter Klint / Polfoto
Fra 7.000 kroner til 24.000 kroner. Så meget svinger gennemsnitsindkomsten alt efter, om man bor i den grønlandske udkant eller i storbyen Nuuk – en forskel, der blandt andet er med til at skabe pres for en større udligning.  Foto: Peter Klint / Polfoto

Megakommuner står for fald efter valg

Politikerne på tværs af partierne i Grønland mener, at eksperi­men­tet med blot fire gigantiske kommuner er slået fejl. Forskellene mellem byerne og de afsides bygder er så enorme, at en ny strukturreform kan blive et hedt tema i regeringsforhand­lingerne efter det dramatiske landstingsvalg.

strukturreform

Af Lars Trier Mogensen | [email protected]

Afstanden mellem de dansktalende rødder med omvendte kasketter og tynde gummisko i sneen, der dasker rundt omkring Brugsen i i det centrale Nuuk, og de ældre grønlandsktalende fiskere oppe i Ittoqqortoormiit, er mere end mental: I fugleflugtslinje er der 1.437 kilometer mellem de to verdener, som ligger i samme kommune, Sermersooq, hvor en flybillet imellem de to byer koster mere end at flyve fra København til Bangkok. Det er derfor ikke et mysterium, at de nu fem år gamle megakommuner har haft svært ved at rodfæste sig hos lokalbefolkningerne.

Byrådspolitik er blevet storpolitik i Grønland. Spændingerne mellem de fattige små bygder og den langt rigere hovedstad Nuuk har vokset sig så stærke og efterhånden forbitrede, at en ny udligningsordning nu er blevet én af de varmeste kartofler i grønlandsk politik. Efter drømmene om et lukrativt råstofeventyr har fortonet sig i horisonten, er det i stedet hverdagsøkonomien, som spiller den altafgørende rolle i grønlandsk politik.

Dramaet er i fuld gang, og under valgkampen til Inatsisartut, det grønlandske landsting, har politikere fra stort set alle partier ført kampagne for en større revision af det kommunalpolitiske landskab. Principperne for den livgivende fordeling af bloktilskuddet fra Danmark er vigtigere end alt andet i en tid, hvor andre indtægter svigter.

- Vi er åbne for at kigge på kommunestrukturen igen, siger formanden for det folkesocialistiske Inuit Ataqatigiit, IA, Sara Olsvig, til Kommunen. Hun blev topscorer ved fredagens valg med i alt 5.825 personlige stemmer.

Grønland er i dag én stor valgkreds. Da hendes parti manglede sølle 326 stemmer i at blive størst, må hun nu acceptere, at det i stedet er formanden for Siumut, Kim Kielsen, som leder forhandlingerne om en ny koalitionsregering:

- Jeg vil advare mod, at vi skærper spændingerne mellem Nuuk og resten af kysten yderligere. Vi må finde en holdbar løsning, og det vil vi prioritere i regeringsforhandlingerne, siger Sara Olsvig, der selv fik over en tredjedel af sine stemmer i Nuuk.

Oprøret mod Nuuk

Grønland har gennem tiderne haft blandet fornøjelse af at importere danske løsninger. Den drastiske kommunalreform, der i 2009 reducerede det vidstrakte lands i alt 18 kommuner til nu blot fire megakommuner, er det seneste eksempel på et forvaltningsmæssigt eksperiment, som grønlænderne er misfornøjede med. Ellers sprængfarlige emner som uranudvinding og storskala-mineprojekter tegner til at blive trængt i baggrunden, når Grønlands politikere i de kommende dage – og måske uger - forhandler om grundlaget for en ny koalitionsregering.

Kampen om en ny kommunalreform har karakter af en slet skjult stedfortræderkrig mellem partierne. Udenfor hovedstaden er der bred begejstring for forslaget om, at Kommuneqarfik Sermersooq, hvor Nuuk ligger, fremover skal betale ekstra 100 millioner kroner til udkantskommunerne udover de omtrent 400 milioner kroner, som allerede sendes fra centrum ud til bygderne. Som prompte protest har byrådet i Nuuk truffet beslutning om at melde sig helt ud af de grønlandske kommuners landsforening, Kanukoka, med virkning fra den 1. januar 2016.

Nuuk omfordeler i massiv grad fra rig til fattig. Og vi gør det gerne, og vi gør det fremover. Men man kan ikke kvæle landets hovedstad, for så går al vækst og udvikling i Grønland i stå.”

En drastisk beslutning, som har affødt fornyede beskyldninger om, at de generelt bedre uddannede borgere i Nuuk ikke længere udviser solidaritet med de trængte fiskere på kysten. Borgmesteren i Nuuk, Asii Chemnitz Narup, afviser kritikken, og fremhæver, at Nuuk også er det sted, hvor de sociale problemer er størst:

- Nuuk omfordeler i massiv grad fra rig til fattig. Og vi gør det gerne, og vi gør det fremover. Men man kan ikke kvæle landets hovedstad, for så går al vækst og udvikling i Grønland i stå, udtaler Asii Chemnitz Narup:

- Som i alle lande er der en bevægelse fra land mod by. Og dét sker vel at mærke midt i en krisetid, der kun er blevet forstærket af den tidligere Siumut-regerings misregimente. Det kulminerede dagen før valget med afsløringen af et rekordunderskud på de grønlandske finanser – et underskud, man har forsøgt at dække over ved at stjæle pengene fra Nuuk og Sermersooq.

En verden til forskel

For danskere kan det være svært at begribe, hvor uoverkommeligt store afstandene i Grønland reelt er, og hvor lille befolkningen samtidig er. Nogle af de fire megakommuner har et areal, som er større end Frankrig, men befolkningsmæssigt er de alle sammen på niveau med Danmarks 10 mindste kommuner.

De kulturelle og økonomiske forskelle er mindst lige så store som indenfor EU. Indenfor hver af de fire megakommuner lever der vidt forskellige befolkningsgrupper, der hverken taler samme sprog eller har et tilnærmelsesvis sammenligneligt liv. De gennemsnitlige indkomster varierer ifølge Grønlands Statistik fra kroner 7.000,- i de mindste bygder til op mod 24.000,- i Nuuk.

Opgøret mellem by og bygd tegner de partipolitiske skel tydeligt op i Grønland: Mens Sermersooq regeres af det folkesocialistiske Inuit Ataqatigiit, IA, søsterparti til SF i Danmark, har de tre andre kommuner borgmestre fra det gammelsocialdemokratiske Siumut. Og valgresultatet sidste fredag faldt ud efter nøjagtigt samme mønster: De traditionelle retro-vælgerne dominerer på kysten og stemmer på enten Siumut eller det nye udkantsprotestparti Naleraq, mens de moderne metro-borgere i Nuuk stemmer på enten IA eller det socialliberale Demokraterne.

Ifølge politisk kommentator Inunnguaq Petrussen er det Siumut, som står til at vinde mest ved en ny kommunestruktur, da socialdemokraterne i givet fald vil kunne gøre sig håb om at vinde de ekstra borgmesterposter:

- Modsætningen mellem Nuuk og bygderne ude på kysten er blevet den udslagsgivende dynamik i grønlandsk politik, og slagsmålet om udligningen viser, hvor store spændingerne er både indenfor og mellem de fire nye storkommuner, siger Inunnguaq Petrussen, som samtidig påpeger, at den udskudte efterårssamling i Inatsisartut og nyvalget har udskudt slagsmålet, da udligningen for 2015 nu vil følge principperne for 2014.

Kampen er dog kun lige begyndt, og et resultat af de uforudsigelige regeringsforhandlinger vurderes af iagttagere med stor sandsynlighed at kunne blive forslag til en revideret strukturreform. Grønlands politiske landkort er igen sat i bevægelse.

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet