Massivt efterslæb på Ankestyrelsens sager

Ventetiden på afgørelser fra Ankestyrelsen er næsten dobbelt så lang, som styrelsen selv anbefaler i principielle sager. Sagsbehandlingstiden er til stor frustration for kommuner og borgere.

tidsfrister

Af Sine Riis Lund | [email protected]

I Brøndby venter man spændt på en afgørelse i Ankestyrelsen. Den skal afgøre, om kommunen kan hente seks børn fra et eksternt tilbud hjem til et lokalt dagpasningstilbud. I Brøndby har man ventet længe. I marts sidste år ankede kommunen et afslag på hjemtagelsen fra Det Sociale Nævn. Brøndby har endnu ikke fået svar.

”Jeg synes, det stiller os ringe, når vi må vente et helt år på en afgørelse i en sag, hvor vi bliver anfægtet vores skønsmuligheder og skønsret i forhold til selv at kunne etablere egne lokaltilbud til 

børn med vanskeligheder,” siger direktør Helge Skramsø fra børneforvaltningen i Brøndby.

En stor stigning

Problemet for kommunen er, at man føler sig væsentligt sat på standby i andre tilsvarende sager, fordi der er tale om en principiel sag om retten til at hente børn hjem til tilsvarende lokale tilbud.

Og Brøndby og de seks børn venter langt fra alene på svar fra Ankestyrelsen. I de tre første kvartaler i 2011 havde Ankestyrelsen en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 10,3 måneder for principielle afgørelser. En væsentlig stigning fra 2010, hvor behandlingen gennemsnitligt tog 7,3 måneder og meget langt fra Ankestyrelsens eget mål, der lyder på 5,5 måneder.

I februar i år viste et svar fra social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) til Folketingets socialudvalg desuden, at for årets tre første kvartaler har parterne i 132 principielle sager måttet vente mere end et år på en afgørelse.

For lang uvished

En sagsbehandling på dobbelt så lang tid som målet er til stor gene for borgerne. I særdeleshed for de børn, der bliver klemt i systemet.

”En barndom består kun af 18 år, så går man og venter på noget i næsten et år, så er det altså en stor del af ens barndom,” siger formand for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen og tilføjer:

”Med respekt for at ting tager tid, så er det svært for alle at leve med en ventetid og en uvished, så den skal kortes så meget, som det nu er muligt. Jeg synes ikke, det er okay at gå og vente ti måneder på ikke at vide, hvor man skal hen,” siger hun.

En væsentlig del af forklaringen er, at Ankestyrelsen har oplevet et sandt boom af principielle sager. I 2011 fik styrelsen 4.139 sager mod 3.655 sager i 2010. Sideløbende har Ankestyrelsen ryddet op i verserende sager.

”Vi vil jo gerne overholde de frister, vi har, men i 2011 har vi altså fået rigtig meget, så derfor har vi valgt at prioritere de ældste sager, og det betyder selvfølgelig noget i forhold til, hvor lang tid det 

tager gennemsnitligt,” siger sekretariatsleder Lone Strömgren.

Tempoet er da også skruet i vejret. Det lykkedes Ankestyrelsen at afslutte 499 sager i 2011 mod 314 året før. 

Bedring på vej

Når det er sagt, så er Lone Strömgren helt med på, at de lange ventetider er til stor gene for parterne.

”Det er noget, som vi har meget fokus på, fordi vi jo godt ved, at der sidder borgere og venter ude i den anden ende. Og det er selvfølgelig frustrerende ikke at få en besked,” siger hun.

Den glædelige nyhed er, at Ankestyrelsen forventer at være kommet så godt med nu, at det bliver muligt at holde den udstukne sagsbehandlingstid i 2012.

I Brøndby trommer man heftigt med fingrene på bordpladen. Her bør et svar dog være nært forestående. Den 3. januar rykkede kommunen for svar og fik besked om, at der formentligt ville gå et par måneder.

Helge Skramsø glæder sig til en afslutning på sagen og hele spørgsmålet om kommuners adgang til at hente børn hjem til lokale dagtilpasningstilbud.

”I og med at den (afgørelsen, red.) er principiel, så har det jo også betydning for, hvordan andre kommuner kan agere i sådan en sammenhæng,” siger han.

I denne uge kommer Ankestyrelsen med tal for de gennemsnitlige sagsbehandlingstider for hele 2011.

 

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet