Markant forskel på integrationsudgifter

Mens nogle kommuner bruger over 200.000 kroner pr. nyankommen flygtning til integration, bruger andre kun 15.000. Og der er ingen direkte sammenhæng mellem udgifterne og effekten af indsatsen.

flygtninge

Af Carsten Terp Beck Nilsson | [email protected]

Der er kolossal forskel på, hvor mange penge de enkelte kommuner bruger på integrere nyankomne flygtninge gennem de lovpligtige introduktionsprogrammer. Det viser en ny bearbejdning af de tilgængelige data på området, foretaget af Kommunen. Bearbejdningen viser også, at der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem, hvor mange penge kommunerne bruger, og hvor gode de er til at integrere flygtningene. 

Kommunen har på baggrund af data fra Indenrigsministeriet, Danmarks Statistik og det private firma LG Insight kunne opstille tal for, hvor mange penge hver enkelt kommune i 2009 brugte på introduktionsprogrammerne for nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge. 

Tallene viser, at Fanø topper med udgifter på hele 224.000 kroner til introduktionsprogrammerne pr. flygtning. Det skyldes dog, at Fanø er en lille økommune, hvilket betyder, at der er ganske få flygtninge at dele de høje grundudgifter til integration ud på. 

Herefter følger Thisted med udgifter på 220.000 kroner pr. flygtning og Brøndby med udgifter på 200.000 kroner. I den billige ende ligger Dragør og Glostrup, som hver bruger 15.000 kroner pr. flygtning.   

Endnu mere interessant bliver billedet, når man sammenstiller udgifterne med det nu opløste Integrationsministeriums måling af effekten af de enkelte kommuners indsats i forhold til at få flygtninge i ordinært arbejde eller uddannelse. 

For selv om Thisted investerer 220.000 kroner i hver enkelt af kommunens nyankomne flygtninge, kvitterede Integrationsministeriet i 2009 med vurderingen ’dårlig’ i effektmålingen, mens Brøndby fik den lunkne vurdering ’middel’ for sine 200.000 kroner.

I den modsatte ende af udgiftsskalaen vurderer Integrationsministeriet Dragørs integrationsindsats til at være ’meget dårlig’, mens nabokommunen Tårnby,  som spenderer 20.000 kroner pr. flygtning, får vurderingen ’meget god’.  Også Glostrup får tommelfingeren opad fra ministeriet, som vurderer effekten af integrationsindsatsen til at være ’god’.

Mange faktorer spiller ind

Hos Anvendt KommunalForskning mener forskningsleder, cand.polit. Eskil Heinesen, at undersøgelsen af udgifter kombineret med effekt er interessant som et redskab til benchmarking for kommunerne. Men han advarer imod at tolke for rigidt på tallene. Der er nemlig en del faktorer, der spiller ind på såvel udgiftssiden som effektiviteten i integrationsindsatsen – for eksempel mængden af virksomheder, som bruger ufaglært arbejdskraft.

”Ligger der en IKEA eller et stort slagteri, som har tradition for at beskæftige mange indvandrere, så har kommunen lettere ved at få udlændinge i arbejde,” siger Eskil Heinesen. 

Det bekræfter Marianne Gramstrup, som er teamleder for integration i Ring­købing-Skjern Kommune.

”Der er mange virksomheder, som lukker og skærer ned. Vi har et godt samarbejde med erhvervslivet, men der er ikke så mange ufaglærte arbejdspladser, så vi må være kreative med, hvad vi kan sætte i stedet for. Derfor vælger vi at satse mere på uddannelse,” siger hun. 

En anden væsentlig faktor er de kompetencer, udlændingene har med sig. 

”Hvis nogle kommuner har indvandrere, som har dårlige forudsætninger på arbejdsmarkedet, så er det svært at få dem hurtigt integreret. De er tunge og kræver en hel del,” siger Eskil Heinesen fra AKF. 

Præcis det forhold er årsagen til Thisted Kommunes høje udgifter til integration kombineret med den dårlige effektmåling, pointerer tidligere konsulent i Integra­tionsministeriets rejseteam, Else-Marie Ringgaard.

”I 2009 fik Thisted et stort antal svært traumatiserede flygtninge,” siger hun. Else-Marie Ringgaard fortæller, at kommunen siden da har forbedret indsatsen og resultaterne gevaldigt. 

Har noget at lære

Derudover er der forskel på, hvordan kommunerne opgør udgifterne til integra­tion. Alligevel mener Eskil Heinesen, at sammenstillingen af udgifter og effekt bør være interessant læsning i kommunerne. 

”Kommunerne i bunden kan med stor sandsynlighed lære noget af dem i toppen,” siger han. Samtidig mener Eskil Heinesen, at målingen giver en pejling om, hvor effektivt kommunen generelt er styret. 

”Jo mere ineffektiv kommunen er, jo større udgifter får den til integration, fordi folk bliver hængende længere i systemet – hvorimod de kommuner, som er effektive til at få udlændingene videre, får mindre udgifter,” siger han. 

På Christiansborg kalder Dansk Folkepartis integra­tionsordfører, Martin Henriksen, det tankevækkende, hvor mange penge nogle kommuner bruger – især i lyset af, at udgifterne ikke automatisk afspejler sig i en god effekt af integrationen. 

”Det nærmer sig jo det groteske, at der er så stor forskel på udgifterne. Det her burde være med til at gøre op med myten om, at succes med integration handler om, hvor man penge man putter i det,” siger Martin Henriksen. 

Venstres integrationsordfører, Inger Støjberg, ser det som et klokkeklart eksempel på et tilfælde, hvor der er penge at spare på, at kommunerne lærer af hinanden.

”Det er vigtigt, at de bedste kommuner lærer fra sig. Derfor håber jeg også, at regeringen vil sætte sig sammen med KL og diskutere det her,” siger Inger Støjberg. Hun bebuder, at hun vil tage spørgsmålet op med regeringen.

Socialdemokraternes integrationsordfører Jacob Bjerregaard understreger, at det er kommunerne og ikke Christiansborg, der styrer, hvordan integrationen skal foregå. 

”Vi har kommunalt selvstyre her i landet. Og det er en kommunal prioritering at vægte, hvad der er behov for i den enkelte kommune,” siger han.

 

Kommunernes udgifter til introduktionsprogrammerne:

Vi har sammenkørt de senest tilgængelige data fra Danmarks Statistik, Indenrigs- og Økonomiministeriet og det private firma LG Insight. Derved har vi fundet frem til, hvor meget hver enkelt kommune bruger på introduktionsprogrammer pr. flygtning eller familiesammenført udlænding. Sammenholdt med det daværende Integrationsministeriums tal, offentliggjort i 2009,  for effekten af integrationsindsatsen i de enkelte kommuner giver det nedenstående tabel. Vi har trukket små ø-kommuner ud af tabellen, da de på grund af deres størrelse ­påvirkes meget, når de blot modtager ganske få traumatiserede flygtninge.

 

Social & sundhed

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet