Billede
I København blev man opmærksom på, at pigerne ikke brugte omklædningsfaciliteter i samme grad som drenge. Og man kunne finde ud af hvorfor. Den slags data mangler hver fjerde kommune, konkluderer rapport fra Institut for Menneskerettigheder. Foto: Claus Lunde / Polfoto

Mangel på data står i vejen for ligestilling

Kommunernes arbejde med ligestilling bremses af mangel på data, der viser, hvor og hvordan der skal sættes ind. Specifikke politiske målsætninger vil gøre det muligt at komme problemet til livs, konkluderer ny rapport.

undersøgelse

Af Jakob Frausig Simonsen | [email protected]

Da man i Københavns Kommune fandt ud af, at mænd i langt højere grad end kvinder benyttede sig af omklædning og bad i de kommunale idrætsfaciliteter, besluttede man at finde ud af hvorfor. Det viste sig, at kvinder simpelthen ikke følte sig godt tilpas under omklædningsforhold, som var indrettet ens for både mænd og kvinder. Derfor krævede kommunen, at der fremadrettet skulle indrettes omklædningsrum, der i deres udformning tilgodeså kvinder.

Historien er et eksempel på den såkaldte kønsmainstreaming, som Danmark sammen med resten af EU har forpligtet sig til at arbejde henimod.

Men historien står også som et noget ensomt eksempel på en succeshistorie i de danske kommuners arbejde for at fjerne barrierer og opnå ligestilling mellem kønnene. For selvom kommunerne har fået pålagt at tænke kønsmainstreaming ind i deres arbejde, findes der ingen præcist formulerede politiske målsætninger, der gør det tydeligt hvor og hvordan. Og det er et stort problem, konkluderer rapporten ‘Målbar Ligestilling’ udarbejdet af Institut for Menneskerettigheder.

I rapporten svarer en fjerdedel af kommunerne, at de mangler relevante kønsopdelte data til at udføre arbejdet, og kun ganske få af landets kommuner angiver, at de har et aktivt fokus på at gøre deres offentlige tilbud lige tilgængelige for mænd og kvinder.

”Det, vi kan se, er, at rigtig få kommuner arbejder målrettet med den her indsats. Og en af grundene er, at de simpelthen mangler et værktøj, der gør det tydeligt, hvordan de skal gribe det an.”

- Det, vi kan se, er, at rigtig få kommuner arbejder målrettet med den her indsats. Og en af grundene er, at de simpelthen mangler et værktøj, der gør det tydeligt, hvordan de skal gribe det an. De mangler retningslinjer og et godt talmateriale, der kan gøre arbejdet håndgribeligt og målbart, siger teamleder for Køn og Ligestilling på Institut for Menneskerettigheder, Ask Hesby Krogh.

Tallene findes

Men faktisk findes de data, der skal bruges, oplyser afdelingsdirektør for personstatistik hos Danmarks Statistik, Niels Ploug.

- Al statistik om personer, som vi har liggende i vores statistikbank, er sådan set delt op på køn, siger han.

Derimod er det politisk initiativ i form af præcist formulerede målsætninger, der mangler. Det er nemlig kun på den måde, at de allerede eksisterende data kan blive bearbejdet til at belyse de problemstillinger, som kommunerne står med.

- Hvis vi sammenligner os med Norge og Sverige, så er det, de har – som vi altså ikke har – nogle politiske målsætninger omkring kønsligestilling på nogle politisk udvalgte områder. Her har man fra politisk hold besluttet, at området er vigtigt at fokusere på, og det giver nogle helt konkrete værktøjer, som kommunerne kan læne sig opad, siger Niels Ploug.

Ifølge Niels Ploug er omkring 90 procent af det arbejde, som Danmarks Statistik beskæftiger sig med, i forvejen bestemt fra politisk hold, og derfor mener han, at det ville være naturligt, hvis Danmarks Statistik beskæftigede sig med ligestilling i samarbejde med kommunerne.

Genkendeligt problem

Også ude i kommunerne kan man genkende rapportens konklusioner. Formanden for Skole- og Børneudvalget i Roskilde Kommune, Claus Larsen (S), efterlyser ligeledes et værktøj, der kan hjælpe indsatsen på vej.

- Vi mangler ikke data, men vi mangler bearbejdede data og viden om, hvad der virker. Vi kan se, at drenge generelt præsterer dårligere end piger i folkeskolen. Men det kræver meget mere praksisnær forskning at finde ud af, hvordan vi ændrer det, siger han.

Han understreger dog også, at ligestillingskampen ikke må fokusere på at sænke niveauet for at gøre plads til alle. Den skal først og fremmest fokusere på at fjerne forhindringer.

- Det er en ubetinget succes, at mange piger klarer sig godt i skolen, så det handler ikke om at holde pigerne tilbage, men om at få drengene med. Men vi ved ikke nok om, hvor der skal sættes ind for at ligestille kønnene på uddannelserne, siger Claus Larsen.

Børn & unge

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet