Hvor ligger ansvaret i forhold til de børneskæbner der bliver beseglet på basis af et middelalderligt menneskesyn. Kan det være rigtigt at religion er et fripas til at bryde danske værdier og normer i et oplyst land som Danmark? Spørgsmålet er aktuelt, efter at Berlingske Tidende har beskrevet problematikken vedrørende barnebrude/tvangsægteskaber, hvor mere end 1.200 mindreårige piger med ikke vestlig baggrunder blevet gift i Danmarkfra 1996 og helt frem til 2015.

I en globaliseret verden, hvor kulturer mødes, er vi i Danmark presset på at turde at anvende vores værdier og menneskerettigheder som fundament for vores samfund og politik. For Danmarksdemokraterne er dette en selvfølge. Vi er stolte over vores fundament, der desværre er ved at erodere, blandt andet ved en vedtagelse af koranloven.

Tvangsægteskaber er en alvorlig krænkelse af individets frihed og menneskerettigheder. Desværre er det et problem, der også findes i Danmark, og som kræver en aktiv indsats for at kunne bekæmpes effektivt. En af de største udfordringer i denne kamp er kommunernes manglende opsøgende arbejde, samt deres berøringsangst overfor muslimske parallelsamfund. 

Det er velkendt, at mange tilfælde af tvangsægteskaber desværre finder sted i parallelsamfund, hvor normer og værdier indebærer, at individets valgfrihed og selvbestemmelse bliver negligeret. Det er netop her, at kommunernes rolle som varetager af børns tarv og sikring af individets rettigheder bliver afgørende. 

Mange kommuner reagerer for sent

Desværre er det tydeligt, at mange kommuner ikke evner at løfte denne opgave med den fornødne handlekraft. Ofte er det sådan, at de først reagerer, når det er for sent, og individerne allerede er trukket ind i ægteskabet. Kommunerne mangler både redskaber og viden til at kunne identificere de børn og unge, der er udsat for tvang eller er i fare for at blive det. 

Kommunerne argumenterer for, at de ikke har ressourcer nok til at kunne køre en effektiv indsats mod tvangsægteskaber. Men lad os være ærlige, det er et spørgsmål om prioritering. Hvis vi virkelig ønsker at bekæmpe denne voldsomme krænkelse af individets rettigheder, så bør der findes midler til at ruste kommunerne til opgaven. 

Man får indtrykket af at der er en klar berøringsangst over for de muslimske parallelsamfund. Mange kommuner vælger at fralægge sig ansvaret og vender det blinde øje til. Det er så at sige inden for etnicitetens og religionens rammer at arrangere ægteskaber. 

Men dette er en farlig tankegang, der undergraver de grundlæggende frihedsrettigheder i vores samfund. 

Kommunerne bør være proaktive i deres arbejde mod tvangsægteskaber. Det handler om at opbygge tillid og relationer til de udsatte individer og deres familier. Det handler om at informere og oplyse både børn og forældre om deres rettgheder og om konsekvenserne af tvangsægteskaber. Og det handler om at have ressourcer til at kunne reagere hurtigt og effektivt, når der er behov.

Brug for undervisning, oplysning og rådgivning

Der er behov for, at kommunerne styrkes på dette område. Der bør afsættes midler til undervisning, oplysning og rådgivning. Socialrådgivere og andre fagfolk bør modtage målrettet oplæring inden for området, så de er bedre rustet til at identificere og hjælpe børn og unge i risiko. Desuden er der behov for bedre samarbejde og koordinering mellem kommuner og andre myndigheder, herunder politi og socialvæsen. 

Det er ikke en nem opgave at bekæmpe tvangsægteskaber i Danmark, men det er en opgave, som vi som samfund bør tage alvorligt. Det er et spørgsmål om at beskytte individets ret til frihed og selvbestemmelse. Kommunerne skal være med til at løfte denne opgave, og det kræver både vilje, redskaber og handlekraft. Vi må ikke lade berøringsangst eller ressourceargumenter stå i vejen for at beskytte vores børn og unges rettigheder. Hos Danmarksdemokraterne mener vi at dette område kræver større belysning og at Mette Fredriksen, som har udråbt sig selv som Børnenes Statsminister må komme i arbejdstøjet, og sikre at kommunerne har den økonomiske og juridiske ballast de har brug for, for at komme problemet til livs. 

Danmarksdemokraterne ønsker at nedsætte en kommission for at undersøge sagen om blåstempling af barnebrude i Danmark.  Regeringen vil gerne være med til at afdække problemet, men en officiel undskyldning skal barnebrudene ikke forvente at modtage af børnenes statsminister.