Målet er mere ensartethed

Tiden med store forskelle på det kommunale landkort er forbi. Eller det bør den i hvert fald være, mener Kristian Thulesen Dahl, formand for landets næststørste parti. Ham med de fleste og dermed toneangivende støttemandater for Venstre-regeringen. Han kan godt forstå, at kommunerne føler sig presset på deres selvstyre, som det blev slået fast igen og igen på torsdagens kommunale topmøde. Men det nytter ikke noget, at de bliver ved med at dvæle ved deres ret til selv at bestemme.

- Det er mange år siden, at man i kommunerne kunne håbe på at have et kommunalt selvstyre, hvor man kunne gøre tingene ude af trit med det, der foregår i resten af landet, og ude af trit med samspillet med Christiansborg, siger Kristian Thulesen Dahl, der selv har 12 år som kommunalpolitiker i bagagen.

Han er med på, at politikerne på Christiansborg griber mere og mere ind i, hvordan kommunerne skal bruge deres penge. Og han er med på, at der år efter år dukker flere øremærkede og konkrete pengepuljer op i finanslovsforhandlingerne, som sætter stramme rammer  for kommunernes handlerum. Men sådan er vilkårene i dagens Danmark.

- Vi lever i en anden medievirkelighed, end vi gjorde for år tilbage. Dengang kunne man bedre sidde i sognet og senere kommunen og aftale, at man gjorde tingene meget anderledes, end de gjorde i nabokommunen. Det kan man ikke i dag, for det vil hurtigt blive belyst i medierne, hvis en kommune gør noget anderledes, og så vil borgerne i de andre kommuner jo også gerne have de muligheder. Mediebilledet i dag gør det simpelthen sværere for danskerne at acceptere store forskelle på danmarkskortet, forklarer Kristian Thulesen Dahl.

Det er derfor, at han gang på gang råber op om mere udligning. At han ved hver finanslov står klar med nye ønsker om nogle ultrakonkrete pengepuljer. Og at han af nogle borgmestre beskrives som en populistisk planøkonom. Det er det, danskerne forstår – og han er formand for Dansk Folkeparti. Desuden er det ikke kun DF, der bruger de centrale greb. SR-regeringen var sammen med SF og Enhedslisten også svært slem til at pulje milliarderne efter populære tiltag.

- Det er stort set alle partiers repræsentanter på Christiansborg, der er med til det. Derfor må de også i kommunerne regne med, at det er noget, der er kommet for at blive. Det er ikke noget, der går væk af sig selv, fastslår Kristian Thulesen Dahl.

Velfærdsløfter

Ved sommerens valg slog Dansk Folkeparti sig på togperroner, i tilbudsaviser og gerne tæt på folks krydsord  op på at ville levere mere velfærd. De offentlige udgifter skulle vokse med 0,8 procent, hvis det stod til partiet, som endte med den mest lukrative position, Kristian Thulesen Dahl kunne tænke sig, som det største støtteparti udenfor regeringen. Men regeringsgrundlaget bygger på offentlig nulvækst, og der blev derfor opfundet et nyt instrument i den økonomiske politik – et omprioriteringsbidrag, der år efter år tager én procent mere af de kommunale budgetter for i stedet at  blive brugt på Christiansborg. Et instrument, der ikke ligesom dagpengereformen blev bygget på Thulesen Dahls instrumentfabrik, men som han nu gerne vil være med til at spille på.

- Det er meget simpelt. Vi ønsker at bruge et instrument, som Venstre har opfundet, for at bruge det til noget andet. Det ønsker vi at bruge til vores egen politik - på at fremme et mere lige Danmark, hvor mulighederne for at levere en ordentlig service i kommunerne bliver mere ens, svarede DF-formanden uden megen tøven på spørgsmålet om, hvorfor DF har stemt ja til regeringens omprioriteringsbidrag.

Politikken står klar: Alle penge fra omprioriteringsbidraget skal føres tilbage til kommunerne i finansloven. Men når de bliver ført tilbage, vil det ske gennem et udligningssystem, hvor kommuner med dårligere vilkår vil få mere tilbage, end de gav. Det er plan A, som ligesom sidste år bygger på, at KL indgår en økonomiaftale med regeringen til sommer. Men der er også gjort klar til en plan B, hvis det ikke skulle ske.

- Hvis kommunerne vælger at sige, at den aftale, man kan indgå med regeringen, er for dårlig: altså hvis de nægter at lave en aftale, så vil vi igen gå ind og sikre, at alle penge fra et omprioriteringsbidrag bliver ført tilbage til kommunerne. Men der vil vi så stå med en større klump penge, som vi kan omfordele til de mest økonomisk trængte, forklarer Kristian Thulesen Dahl. Han har døbt sin plan ’den lille udligningsreform’.

Det delte Danmark

I sidste uge meldte Mette Frederiksen (S) ud, at Socialdemokraterne ligesom Dansk Folkeparti vil sikre, at alle pengene fra omprioriteringsbidraget kommer tilbage til kommunerne, med et beslutningsforslag.

- Nu taler de pludselig det samme sprog, som jeg har talt i et halvt år, siger Kristian Thulesen Dahl, der meget vel vil stemme for forslaget.

- Men det mest interessante ved deres udmelding er, hvis Mette Frederiksen virkelig vil gå hele vejen med på vores galej og bruge omprioriteringsbidraget som en lille udligningsreform hvert år, tilføjer han.

Målet er, at du stort set ikke skal kunne mærke forskel på niveauet i folkeskolen, på hullerne i vejen eller på antallet af hjemmeplejebesøg, hvad enten du bor i Hellerup eller Hanstholm. Og med en urbanisering, hvor de velhavende søger mod storbyerne, mens de økonomisk trængte må rejse derfra, skal der udlignes mere og mere.

- Jeg har i mange år argumenteret for, at man skulle lave et mere enkelt og retfærdigt udligningssystem, men det falder gang på gang på, at den siddende regering bliver advaret af deres embedsfolk om, at det er meget besværligt og indviklet at gøre det ordentligt, siger Kristian Thulesen Dahl, som tidligere har foreslået en fælleskommunal skatteprocent for at udligne misforholdet mellem de velhavende og de trængte kommuner.

Det vækker hård kritik fra støttepartnerne De Konservative og Liberal Alliance, når DF-formanden spiller ud med den slags tanker, ligesom det vækker hovedrysten, når han siger, at det bliver sværere og sværere at se et økonomisk råderum til at lave de skattelettelser, som Lars Løkke Rasmussen har lovet i sit regeringsgrundlag. Men Kristian Thulesen Dahl peger på et ministersvar, der anslår, at flygtningekrisen kan koste op mod 48 milliarder frem mod 2019.

- Vi talte i valgkampen i sommer om, at der var et muligt råderum på tre milliarder kroner om året, som vi kunne bruge politisk. Når man så ser en mulig regning på 48 milliarder kroner, så burde alle kunne se, at hvis ikke vi får styr på flygtningesituationen, så er der jo ikke noget råderum de kommende mange år, siger han.

Populismen

Får Dansk Folkeparti det, som Kristian Thulesen Dahl vil have det, så vil pengene i stadig stigende grad sive fra hovedstadsområdet ud i landet, og det bliver i stadig stigende grad politikerne i Folketinget, der bestemmer, hvordan pengene skal bruges. Derfor bør borgmestrene også fokusere på, hvordan man kan forbedre samspillet med Christiansborg fremfor at stejle over et par milliarder, der skal omprioriteres.

- I stedet for at bruge alle sine kræfter på at gå imod de her instrumenter og melde ud, at de er afgørende for, om vi overhovedet har et kommunalt selvstyre, så burde KL bare anerkende, at der er bredt flertal for de her vilkår. Og det må man så leve med, siger Kristian Thulesen Dahl, som heller ikke var sen til at råbe hykler efter Københavns overborgmester Frank Jensen, da han i februar opfordrede til at gøre oprør mod omprioriteringsbidraget.

- København spiller en form for dobbeltspil. På den ene side spiller de på at være en grundlæggende rød og solidarisk kommune, som samtidig føler sig lidt bedre end de andre, fordi de jo er en form for multikulturel smeltedigel. På den anden side er der ikke meget solidaritet tilovers, når det for eksempel gælder økonomisk omfordeling mellem kommunerne, siger Kristian Thulesen Dahl.

Ser man på valgresultatet fra i sommer, virker det klart, hvorfor DF’s formand er så klar i spyttet, når det handler om hovedstaden og dens stadig mere velhavende befolkning. DF’s succes bygger på, at de i store dele af Jylland fik op mod hver tredje stemme, mens de i hovedstadsområdet kun fik hver tiende. Både Enhedslisten og Alternativet fik flere stemmer end Dansk Folkeparti i København, og derfor er det måske også på sin plads at spørge, om Kristian Thulesen Dahl i virkeligheden er en udkantspopulist. Han griner, da han får præsenteret udtrykket.

- Jeg plejer at blive kaldt for højrefløjspopulist, siger han og køber sig lidt betænkningstid.

- Begrebet populisme handler om, hvorvidt du altid tager det lette standpunkt og vender rundt, så snart vinden blæser i en anden retning. Og egentlig står vi for mig at se for det stik modsatte. Vi er gået til valg på en politik, og den forsøger vi nu at få gennemført med det in mente, at vi har en Venstre-ledet regering bakket op af to andre partier, der vil i en anden retning end os, siger Kristian Thulesen Dahl, hvorefter han meget behændigt og med stor sædvane får sendt det lidet flatterende udtryk videre:

- Egentlig bør man spørge sig selv: Hvem er populister? Er det Mette Frederiksen, som nu igen sadler om og mener noget nyt om omprioriteringsbidraget, eller mig, der har ment det samme, lige siden Venstre opfandt begrebet sidste sommer?