At teknokrat-Danmark sætter alt på formel, og at ’kan det betale sig’-tænkningen sniger sig ind overalt, er intet nyt i sig selv. Men ind imellem præsenteres man for argumenter, der burde med i en konkurrence, alle offentlige myndigheder passende kunne søsætte – eksternt såvel som internt: Månedens dårligste argument for noget som helst.

De økonomiske vismænd har også beskæftiget sig med miljøøkonomi – siden Folketinget i 2007 supplerede de tre ’vismænd’ med en fjerde med miljøøkonomisk ekspertise. Men den konstellation fostrede ved sit seneste møde et aldeles absurd argument, der må være en værdig deltager til konkurrencen: Nu advarer de mod øget genanvendelse, som de betragter som dyrere end fortsat afbrænding af husholdningsaffald - blandt andet på grund af, at man ikke ser på omkostningerne ved øget tidsforbrug i husholdningerne, hvis affaldet skal sorteres.

Ja, sådan står der: Det er for dyrt at satse på genanvendelse, blandt andet fordi ingen endnu har undersøgt, hvor mange minutter det tager at smide det tomme marmeladeglas i én beholder fremfor en anden. Man ser for sig, at et analysebureau nu skal til at ringe til et antal gennemsnitsdanskere for at beregne, hvor mange minutter sortering af tomme æggebakker, læste reklamer og vådt kaffegrums tager for den enkelte.

Tidsforbruget må straks noteres

Måske de iPads, som sosu’erne i Københavns Kommune endelig har fået lov at droppe, nu skal ud til forbrugerne, så fru Thomsen kan taste ind, at hun nu har skyllet dåsen med flåede tomater, før hun smider den i metalbeholderen – og det faktisk tog hende 20 sekunder.

For det går jo ud over samfundsøkonomien, forstås. I mindst samme grad, som det tager tid at hjælpe sine børn med lektierne – tidsforbruget må straks noteres – og at kommunikere med offentlige myndigheder for sin gamle computerløse mor – hvilket der kan gå mange timer med. Og de timer må straks ganges op med gennemsnitsbetragtninger, antal normaldanskere og deres hverdags-tempo – i kampen for at undgå, at borgerne foretager sig noget samfundsnyttigt. Eller hvad?

For hvad er det egentlig, borgerne i stedet skal bruge tiden på i samfundets interesse, når ikke vi går på arbejde? At se tv-serier, gå i fitnesscentret eller køre i Bilka? Har vi nu fået en offentlig rangliste over de aktiviteter, der bedst kan betale sig for samfundet? Er det bedre at passe sin hundetræning end at lave fælles-kompost med naboen? Er det mere gavnligt – set fra de vise mænds kontor – at bruge sin tid på at gå i kirke, rense sine tagrender eller studere aktiekurser fremfor at lave et genbrugssystem til brugte batterier og elpærer?

Kan vel bare drøftes politisk

Hvornår vil vi se en kommunalbestyrelse, der forpligtes til at modregne borgernes nøjagtige tidsforbrug på selv at skovle sne før privatisering af en fællesvej? Eller hvad med Metro-naboernes tidsforbrug på genvordigheder under et langstrakt byggeri? Konsekvenser af politiske beslutninger kan vel også bare drøftes politisk og ikke udsættes for flere stopure og regneark.

Ligefrem at bringe til torvs, at det samfundsmæssigt skulle være en bedre fidus fortsat at køre al emballagen ned på forbrændingen og fortsætte med at bygge affaldshungrende kraftværker i stedet for i al stilfærdighed  at få bygget de genbrugssystemer op, skriger ganske enkelt til miljø-himlen.

Det argument er ganske enkelt ikke vist - udtales, så det rimer på spist og forlist.