Tidslinje over første og sidste snerydning på statsvejnettet.
Tidslinje over første og sidste snerydning på statsvejnettet.
Foto: Kilde: Vejdirektoratet Vintersæsonen 2019-2020

Forbered jer på lumske vinterveje, det betaler sig

Det betaler sig ikke for kommunerne at springe over forberedelserne til vinter, skriver sekretariatschef i Vejsektorens Efteruddannelse. Men det gør langt de fleste aligevel.

synspunkt

Kun hver fjerde kommune har op til vinteren deltaget i kurser i glatførevarsling og vinterbekæmpelse. Det giver anledning til undren over kommunernes prioritering. Forkert dimensionering af vinterberedskabet koster nemlig kommunerne dyrt på budgettet og kan være hårdt for miljøet.

I VEJ-EU følger vi vinterberedskabet på vores veje tæt. Her uddanner vi de vintervagter, som hvert år hjælper danskerne sikkert på vej i de uforudsigelige vintermåneder, hvor vi i Danmark kan støde på al slags vejr. Bliver vinteren bidende kold og med masser af sne? Så er klogt at have forberedt sig på muligheden, omend en vinter med våde og fedtede veje, der slår om i frost et døgn eller to, er mere velkendt. 

Vejsektoren må helst ikke blive alt for overrasket over vejret, og derfor er det bemærkelsesværdigt, at kun 23 af landets 98 kommuner op til denne vinter har valgt af deltage i enkeltdagskurser med best practice og opdatering af kompetencer.  

Salt skader miljøet

En sær prioritering, da det er nødvendigt med overvågning og et stand-by-beredskab i forhold til saltning og snerydning. Og derfor er vinteren – grøn eller hvid – altid dyr for stat og kommune, som må fastholde niveauet, men dog næsten altid med krav om at gøre det billigere.

Kravene til kvalitet og sikkerhed stiger altså, mens budgetter til drift og vedligehold reduceres. Der er bare ikke plads til kompromisser om sikkerheden, som altid skal være i top; også om vinteren. Derfor er der fokus på at undgå unødigt forbrug af ressourcer til fx saltning og snerydning. Unødig glatførebekæmpelse gør ikke bare ondt på driftsbudgettet. Den salt, som bruges, er også hård for miljøet. 

Best practise er da også efterspurgt i vejsektoren generelt, men det er påfaldende, at 75 kommuner forud for disse vintermåneder misser et trick eller to, der ville have lunet på budgetterne.

Der er forskel på, hvordan kommunerne har prioriteret landet over. Fx har kun to kommuner i Region Nordjylland brugt den ene dag, det tager at få genopfrisket sin vinterviden, som jo også har til formål at hjælpe borgerne sikkert frem på de lumske vinterveje.

Normalvinter kræver meget salt

Vi taler alle om vejret, men det er vejsektorens kursister, som gør noget ved det. Hvordan vejret bliver, ved ingen præcist, men Vejdirektoratet arbejder med begrebet ”Normalvinter”. Det har siden 2015 været gennemsnittet af 14 forudgående vintre, men uden 2010, som var en såkaldt ekstremvinter.  

Vejdirektoratet kan på den baggrund levere det bedst mulige bud på, hvad man bør planlægge efter. I en normalvinter bliver der på statsvejene saltet 107 gange og brugt 58.700 ton salt. Og der blev for hver 100 km i gennemsnit brugt 181 timer årligt på snerydning.

Det er ganske nyttig viden, når man skal planlægge og budgettere. Og hvis man så også ved, hvornår vinteren oftest er hårdest, så kan man komme skridtet videre. Vejdirektoratet kan endda fortælle os, at vinteren ikke rammer lige hårdt i alle dele af Danmark. Det er sådan, at knap 30 pct. af vinteren falder før nytår mens godt 70 pct ligger efter nytår. Og i Esbjerg og Tønder-området, kan man godt budgettere lidt lavere, hvis man tør tro på Vejdirektoratets normalvinter, da statistikker viser, at Esbjerg-Tønders normalvinter ligger næsten 30 pct lavere end landsgennemsnittet.  

Kommunernes udfordringer

I byerne spiller hensynet til gader, fortove og cykelstier en vigtig rolle. Den lumske danske vinter har her en anden, men ikke mindre generende rolle. Hvor meget skal vi salte og rydde, når vinteren endelig viser tænder? Hvad kommer først: Fortove, så fru Jensen ikke falder og brækker et ben eller cykelstier af hensyn til de mange, der anvender denne populære transportform eller vejen for bilisternes og den kollektive trafiks skyld? 

Det er naturligvis ikke tilfældigt, hvad kommunerne foretager sig. Det er benhårde prioriteringer med ikke uvæsentlige konsekvenser. Og det er heller ikke de samme prioriteringer, der foregår i alle kommuner. 

Her bliver branchen hvert år en lille smule skarpere, når vejsektoren og kommunerne samles om at evaluere indsatsen og dele de erfaringer, som kan gøre, at trafikken på vejene bliver mindre lumsk og mere sikker næste vinter. 

VEJ-EU er en selvstændig forening dannet af vejsektoren. Foreningens medlemmer er Vejdirektoratet, KL, DI Dansk Byggeri, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Ingeniørskolernes Lærerforening for Vej- og Trafikteknik (ILVT). Formålet er at understøtte behovet for ny viden og stimulere den vej- og trafikfaglige viden inden for vejsektoren gennem videndeling, kurser, seminarer, konferencer m.v.

Klima

Teknik & miljø

Økonomi

Tema: Synspunkt

kv21-banner
Tilmeld dig nyhedsbrevet