Lovsjusk skaber kaos om hjælpemidler

Begrebsforvirring om hjælperedskaber betyder, at handicappede og ældre ikke får de hjælpemidler, som de har ret til. Revider reglerne, lyder nødråbet

lovgivning

Af Sine Riis Lund | [email protected]

- Det er at gøre grin med folk.

Så skarp lyder reaktionen fra Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer, når talen falder på de danske regler om hjælpemidler til borgere med nedsat funktionsevne.

Problemet er det såkaldte afgrænsningscirkulære, der har store uklarheder, når det kommer til at definere og afgrænse begreberne hjælpemidler, behandlingsredskaber og træningsredskaber.

Definitionerne er væsentlige, fordi de afgør, om det er kommunen eller regionen, der skal betale for hjælperedskabet til borgerne.

Regler uden logik
Ude i kommunerne mærker man i høj grad følgerne af det uklare cirkulære.

- Det skaber meget forvirring, konstaterer souschef Hanne Finsen i pleje- og omsorgsafdelingen i Nyborg, der samtidigt er leder af myndighedsområdet i kommunen og blandt andet sidder i KL’s arbejdsgruppe for hjælpemidler.

Som eksempel peger hun på bevilling af en rollator. Under opholdet på et sygehus kan rollatoren være en del af en behandling. Det kan det fortsat være, når borgeren bliver udskrevet, men rollatoren kan også blive til et hjælpemiddel eller et træningsredskab i stedet for. Denne tolkning er dog svær.

- I mit hoved er det ikke logisk, og det er jo heller ikke forståeligt for borgerne, siger Hanne Finsen.

Flere nødråb
I flere omgange har KL og en lang række organisationer råbt regeringen op. Foreløbigt uden held. Blandt andet sendte KL i januar i år et brev til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse med opfordring til at revidere cirkulæret, og i juli måned gjorde otte danske handicaporganisationer det samme, men de puttede nu også socialminister Karen Hækkerup (S) på modtagerlisten.

Organisationerne er ikke i tvivl om, hvad konsekvensen er af det ugennemarbejdede cirkulære. De oplever mange tilfælde, hvor både en kommune og region frasiger sig ansvaret, fordi de mener, at modparten skal betale. 

- Resultatet er en udbredt mangel på retssikkerhed, og at mange borgere ikke får den hjælp, de har behov for, skriver organisationerne, der foruden Danske Handicaporganisationer er Ældre Sagen, Danske Fysioterapeuter, Diabetesforeningen, Danske Patienter, Giftforeningen, HK Kommunal og Ergoterapeutforeningen.

Lovsjusk
Cirkulæret blev ellers revideret ved kommunalreformen i 2007, men det var langt fra tilstrækkeligt, påpegede adskillige aktører allerede dengang. Og problemet er bestemt ikke blevet mindre siden da, påpeger de otte organisationer i brevet til de to ministre. Det er for dårligt lovarbejde, mener Stig Langvad.

- Man kan godt forstå det som lovsjusk, fordi man gør jo ikke det, der er nødvendigt. Og det er krænkende for borgernes retssikkerhed, fordi når de har brug for noget, så er det jo ligegyldigt for dem, om det hedder behandling, træning eller hjælpemiddel, siger han.


dk-social følger op med svar fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

 

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet