Lokalpolitikere skal lære at tænke EU ind

Et svensk regionskontor i Bruxelles berømmes for at have fået lokalpolitikere til at tænke EU mere strategisk ind i deres visioner. Nu står kommunerne i kø for at få udredet mulighederne for, at EU-midler kan bruges til at fremme det, man alligevel ville have gjort derhjemme.

bruxelles

Af Redaktionen | [email protected]

Kalenderen på Kjell Petersons kontor er allerede overtegnet flere år ud i fremtiden. Han er direktør for West Sweden Office i Bruxelles, og på væggen over hans skrivebord hænger listen over alle de kommuner, der står i kø for at komme i hænderne på ham og hans team.

Grunden til Kjell Petersons popularitet går under navnet WEPA (West Swedens EU Projekt Analystjänst). Bag den lidet mundrette forkortelse gemmer sig et værktøj, der både skal få flere penge ud af EU-kasser og hjælpe  vestsvenske kommuner med at klargøre, hvordan politiske målsætninger kan blive opfyldt i samarbejde med andre lande med lignende ønsker.

”Vi spørger politikerne, hvad deres visioner er, og hvad de har lovet vælgerne. For måske kan EU hjælpe med lige netop det,” siger Kjell Peterson.

Dermed har man vendt rundt på processen for, hvordan kommuner med hjælp fra deres EU-regionskontorer i Bruxelles normalt gør, når de skal søge om andel i de milliarder, der ligger i EU’s sektorprogrammer. For i stedet for at lade søgningen være bestemt af, hvad embedsmændene selv kan øjne af muligheder, tvinger man politikere og nøglemedarbejdere til at definere, hvad der er kommunens kerneprioriteter. 

På den måde åbner man feltet for nye ideer og sikrer samtidig politisk opbakning til projekterne fra starten, så der ikke ofres skønne spildte kræfter på noget, der senere bliver slagtet på chefernes borde, fordi det ikke er en prioritet i kommunen.

”Nu er det politikerne, der har bestemt det, og så må tjenestemændene rette sig efter det,” siger Kjell Peterson. 

Kommunen i hånden

Rent konkret inviteres kommunens ledende skikkelser til et heldags-prioriteringsmøde, hvor de definerer, hvad de vil satse på i den kommende årrække. Derefter udarbejder West Sweden en rapport, der gør det klart, hvilke satsningsområder der har størst mulighed for at gå igennem nåleøjet og få adgang til EU-midler. Derefter tages kommunen i hånden under hele ansøgningsperioden.

Som eksempel fremhæves testkommunen Arvika, der fik defineret en lille håndfuld prioriteter, herunder ældrepleje, integration, skoleudvikling og styrkelsen af den demokratiske deltagelse. Ud af fem konkrete projektansøgninger gav fire af dem bonus og hentede omkring 30 millioner svenske kroner hjem til en kommune med 27.000 indbyggere.

”Før var EU noget, politikerne syntes var lidt besværligt, og de havde ikke særlig meget gehør for de muligheder, der fandtes. Nu forstår de, at EU har vældig meget at tilbyde til kommunernes udvikling,” siger lederen af West Sweden, der efter to år med projektet er i gang med udredningen af kommune nummer ti. 

Stor interesse

Modellen har vakt interesse i andre dele af unionen. EU-Kommissionen har henvendt sig. Flere britiske regioner har bedt om en præsentation af metoden, og også fra dansk side er der interesse i at lære af de svenske erfaringer.

Lars Holte Nielsen er direktør på Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles – hernede kaldet Central Denmark. Han mener, at svenskerne først og fremmest har været dygtige til at få gjort opmærksom på, hvad de kan tilbyde.

”Det, de har gjort godt, er at brande processen. De har givet det et navn og produktgjort det,” siger Lars Holte Nielsen.

Han mener, at svenskerne har ret i, at en del arbejde i dag spildes, fordi politikerne ikke bliver taget i ed på et tidligt nok stadie.

”Hvis man kan forpligte det politiske niveau, så er den risiko mindre. Og det kunne vi godt tænke os at lade os inspirere af,” siger Lars Holte Nielsen.

West Sweden-kontoret vil nu prøve at søge EU’s strukturfonde om penge til et samarbejde mellem Danmark, Sverige og Norge om udbredelse af modellen, hvilket Central Denmark-chefen hilser velkomment.

”Vi er bestemt interesserede. Vi vil gerne prøve nogle af deres ideer af på vores kommuner,” siger Lars Holte Nielsen.

EU

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet