Lighed gennem skatten kan bremse udviklingen

Bekæmpelse af ulighed alene via skattesystemet kan skade samfundet, fordi det hæmmer lysten til at løbe risici og investere, mener tidligere skatteminister Carsten Koch (S). Han vil hellere lette skatten for de højtlønnede og øge ligheden med andre instrumenter.

fordeling

Af Carsten Terp Beck Nilsson | [email protected]

Mens Enhedslisten presser på for, at en kommende skattereform bliver socialt balanceret, advarer tidligere skatteminister Carsten Koch (S) mod at fokusere ensidigt på at bekæmpe ulighed over skatten. 

”Der er nogle, for hvem lighed er så afgørende, at man er parat til at bruge skattesystemet som det eneste, der kan rette op på uligheden. Og det kan have omkostninger,” siger Carsten Koch i et interview til Kommunen

”Mange mennesker opfatter lighed som det eneste mål i tilværelsen, og de ser ikke de ulemper, der er – ikke ved at øge ligheden, men ved, at de instrumenter, man tager i brug, kan blokere for andre vigtige målsætninger. Man skal gøre sig klart, hvordan man skaber den øgede lighed. Hvis man bare øger progressionen i beskatningen, fratager man nogle incitamentet til at løbe en risiko,” siger Carsten Koch. 

Det kan skabe en række problemer, mener den tidligere skatteminister.

”Hvis vi skal have et samfund, der skal vokse og konkurrere med udlandet, investere og finde nye markeder, så bliver man nødt til at lave nogle incitamenter, der gør, at det sker. Og jeg har svært ved at se, at man kan lave de incitamenter, uden at det øger uligheden. Det synes jeg, man skal se i øjnene,” siger han.

Carsten Koch understreger, at han ikke er nogen tilhænger af øget ulighed i sig selv.

”Man får ikke mere dynamik af mere ulighed. Man kan sagtens lave ulighed i et samfund, der er gået helt i stå.  Der er store kvaliteter ved, at uligheden i Danmark er så beskeden. Og de kvaliteter ved et lige samfund vil jeg aldrig opgive, men der kunne godt være lidt mere incitament til at løbe en risiko og tage en uddannelse,” siger han. 

En ekstra indsats

Den tidligere skatteminister i Poul Nyrup Rasmussens regering stod i spidsen for den skattekommission, Anders Fogh Rasmussen (V) nedsatte i 2008. Kommissionen lavede det benarbejde, der førte til skattereformen i 2009, hvor de højeste marginalskatter blev sat ned. 

”Formålet med skattereformen var at sørge for, at flere danskere i fremtiden arbejder mere for at sikre, at der er råd til den velfærd, vi alle sammen ønsker os. Marginalskatten i Danmark var så høj, at man kun fik 37 øre ud af hver krone, man tjente mere, hvis man lå over topskattegrænsen,” siger Carsten Koch: 

”En så høj beskatning sænker lysten til at gøre en ekstra indsats, uddanne sig eller blive i Danmark frem for at søge job i udlandet. Der er en række videnskabelige undersøgelser, som viser, at der er væsentlige negative virkninger for samfundet ved at have så høje marginalskatter, som vi havde i Danmark,” siger han. 

”Hvis vi ikke sørger for, at flere danskere arbejder mere og dæmmer op for det fald, vi ved, der kommer i det fremtidige arbejdsudbud, skaber vi et endnu mere alvorligt fordelingsproblem i fremtiden. Der vil ikke være hænder nok til at tage vare på de danskere, der er afhængige af omsorg. Og der vil ikke være nok vækst i produktionen og indkomsterne til at finansiere velfærden,” siger Carsten Koch: 

”Der er allerede i dag flere danskere på overførselsindkomst end i arbejdsstyrken. Den tendens fortsætter ufortrødent, hvis vi ikke griber ind,” siger han. 

Reform øgede ulighed

Carsten Koch erkender, at skattereformen medførte mindre lighed i samfundet. 

”I Skattekommissionen lagde vi meget vægt på, at finansieringen af skattelettelserne skulle vende den tunge ende opad. Vi foreslog blandt andet at sænke skatteværdien af rentefradraget, et loft over indbetaling på ratepensionsordninger og ophævelse af aktieordninger. Det er forslag, der typisk vil ramme danskere med høje indkomster. Desværre faldt en del af disse forslag bort eller blev svækket mærkbart, da regeringen og Dansk Folkeparti vedtog skattereformen. Og det  betød, at reformen blev mindre socialt retfærdig, end kommissionen ellers havde lagt op til. Og det er ærgerligt,” siger han. 

Kan du forstå, at venstrefløjen har ønsket en millionærskat som kompensation for den øgede ulighed?

”Ja, men jeg vil anbefale den nye regering at finde andre måder at gøre det på end ved igen at gøre det dyrere at gøre en ekstra indsats,” siger Carsten Koch: 

”Danskere med høj skatteprocent vil simpelthen blive motiveret til at arbejde mere, hvis de får lov at beholde lidt mere af gevinsten. Det viser alle videnskabelige undersøgelser. Og når de danskere arbejder mere, så får de en højere indkomst – og betaler mere i skat til glæde for hele samfundet,” siger Carsten Koch.

Den aktuelle debat om ulighed er ikke mindst drevet af Enhedslisten, som har krævet, at den nye regering gør op med ulighed og fattigdom. Og for nylig har også SF åbent luftet kritik af De Radikale for at pille de lighedsskabende elementer ud af regeringsgrundlaget – for eksempel ved at få droppet millionærskatten, de højere bankskatter og afgifterne på aktiehandel. 

 Nu bebuder skatteminister Thor Möger Pedersen (SF), at den kommende skattereform, som ifølge regeringsgrundlaget skal sænke skatten på arbejde markant og have en ”rimelig social balance”, skal finansieres fra kilder, der rammer de bedst stillede.  

”Jeg har hørt meget retorik med, at nu skal almindelige hårdt arbejdende mennesker have en skattelettelse. Det er bare ikke rationelt,” siger Carsten Koch.

 ”Jeg under dem det gerne, men når man har så anstrengte finanser, skal man ikke give penge ud til alle. Så skal man gøre det målrettet.”

Lighed er mere end skat

Den tidligere skatteminister opfordrer til at adressere uligheden i samfundet med andre værktøjer end skattesystemet. 

”Rigtig mange tror, at progressionen i skattesystemet er det eneste, der skaber lighed. Sådan er det ikke. Langt den største årsag til ligheden i Danmark ligger i de offentlige udgifter,” siger Carsten Koch og nævner, at regeringens afskaffelse af kontanthjælpsloftet eksempelvis mindsker uligheden.

”Du kan godt lave rigtig gode foranstaltninger i bunden og derved få mere lighed, uden at du øger progressionen i beskatningen. Jeg synes, det er vigtigt, at man forstår lighed som et mere kompliceret system, der ikke kun styres af progressionen i beskatningen,” siger Carsten Koch: 

”Udgifterne i den offentlige sektor spiller en meget større rolle i fordelingspolitikken, end man går rundt og tror. Dels via den omfordeling, der sker via overførselsindkomster til de dårligere stillede, dels ved, at der leveres gratis veje, hospitaler og skoler, som også er til fordel for de dårligere stillede. Derfor bør den planlagte skattereform efter min mening også omfatte mange forskellige elementer, som kan afveje fordelingen, uden at det går ud over lysten til at gøre en ekstra indsats,” siger han. 

 

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet