Ved at vægte en certificeret leverandør højere i udbudsrunderne foretager kommunerne et positivt tilvalg, som er lovligt i forhold til udbudsreglerne.Illustration: Polfoto
Ved at vægte en certificeret leverandør højere i udbudsrunderne foretager kommunerne et positivt tilvalg, som er lovligt i forhold til udbudsreglerne.Illustration: Polfoto

Leverandører med styr på skatte­etikken skal belønnes med nyt certifikat

Der er skrappe regler for, hvornår en offentlig indkøber må fravælge leverandører. Men måske kan et nyt certifikat gøre det muligt – og lovligt – at undgå leverandører i skattely.

indkøb

Af Jens Holm | [email protected]

Albertslund Kommune og Københavns Kommune vil klassificere danske virksomheder for at forhindre, at skatteborgernes penge ender hos leverandører, der undgår at betale skat via smarte selskabskonstruktioner, hvor ejerskab – eller dele heraf – placeres i skattely.

- Vi skal gøre det klart, at vi på ingen måde tolererer skattesnyd. Derfor er det vigtigt at kigge på skattegennemsigtighed, om firmaet betaler skat, og om virksomheden kan dokumentere, at de ikke forsøger at unddrage sig skattebetaling i Danmark, siger Ninna Thomsen (SF), borgmester for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.

Det er meningen, at mærkningsordningen skal bruges af kommuner og andre offentlige indkøbere, når der skal udspecificeres krav i udbuddet. Ved at give leverandører med certifikatet en højere score i udbudsrunderne laver kommunerne et tilvalg, som er lovligt i forhold til udbudsreglerne – fremfor at udelukke leverandører med ejerskabet placeret i bestemte lande, som ville være et ulovligt fravalg.

- Det handler grundlæggende om åbenhed om selskabsstrukturen og ejerskabet. Der skal være åbenhed om regnskaberne i virksomheden eller koncernen, og der skal fremvises årlige redegørelser for den skattebetaling, der er fundet sted – og i hvilke lande, siger Steen Christiansen (S), borgmester i Albertslund Kommune.

København og Albertslund vil også undersøge, om der kan stilles krav om, at certificerede virksomheder skal fremlægge land til land-regnskaber – også selvom det drejer sig om multinationale selskaber med en lang ejerskabskæde, der ender i et skattely.

“Jo flere der vil være med, jo bedre er det for sagen, og jo flere hjørner kan vi få med fra starten. Jeg tror også, at det er vigtigt, at der i første omgang kommer et udspil, som man kan forholde sig til.” Steen Christiansen, borgmester i Albertslund Kommune

Vejledning på vej

De to kommuners ønsker er heller ikke grebet ud af den fri luft.

En aktindsigt i udkastet til Konkurrencestyrelsens kommende vejledning “Skatteforhold i udbud” viser nemlig, at “krav om at virksomheder har en fair skattepraksis” eksempelvis kan være indenfor rammerne, når kontrakten til udbuddet skal formuleres.

“Det er lovligt, at det offentlige udnytter muligheden for at efterspørge varer og ydelser, der leveres af virksomheder, som tager et samfundsmæssigt ansvar. En politik om fair skattepraksis kan – afhængigt af indholdet – have et indhold, der kan betragtes som værende til gavn for samfundet,” skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i sin kommende vejledning omkring de kontraktuelle forhold, som kommunerne kan stille til virksomhederne, når der skal udliciteres.

Konkurrencestyrelsen henviser dog samtidig til, at der på nuværende tidspunkt ikke findes “ standarder eller principper om fair skattepraksis [...] fx i form af mærkningsordninger”.

”Mærket kommer snart”

Det bliver standardiseringsorganisationen Dansk Standard – der blandt andet står bag miljømærket Svanemærket – som skal stå for den administrative og tekniske del af ordningen.

I øjeblikket er certifikatet i en opstartsfase, og detaljerne og kravene til virksomhederne skal fastsættes i en arbejdsgruppe mellem offentlige interessenter og Dansk Standard.

- De virksomheder, som vil bide til bolle først, er måske firmaer, som har mange konkurrenter, så kommunerne i virkeligheden kan udskifte en leverandør meget hurtigt. Her er det klart, at virksomhederne vil være opmærksomme, mener Ninna Thomsen.

Ikke et gummistempel

Borgmestrene kan selv identificere flere knaster, der skal høvles af, før mærket bliver en succes.

Det handler i første omgang om at få flere kommuner og andre offentlige indkøbere til at bakke op om det kommende mærke.

- Vi har jo i al almindelighed et godt samarbejde i kommunerne omkring de sager, der har fælleskommunal interesse. Jo flere der vil være med, jo bedre er det for sagen, og jo flere hjørner kan vi få med fra starten. Jeg tror også, det er vigtigt, at der i første omgang kommer et udspil, man kan forholde sig til, siger Steen Christiansen og fortsætter:

- Helt basalt er der en knast, der handler om, hvordan vi gør mærket troværdigt i forhold til den kompleksitet, der er, når vi taler skat. Dansk skattelovgivning er kompleks; vi taler også om den internationale skattebetaling, og der er det rigtig, rigtig vigtigt, at vi får taget hånd om det på en ordentlig måde fra starten af, fortæller Steen Christiansen.

Derudover bliver det også en udfordring at etablere et slagkraftigt mærke.

- En knast bliver at få udarbejdet et mærke, der har en vis tyngde og en seriøsitet, som kan sortere de virksomheder fra, der ikke lever op til kriterierne. Ellers bliver det bare er et gummistempel, der tillader virksomhederne at snyde alligevel, fortæller Ninna Thomsen.

Indkøb

Tilmeld dig nyhedsbrevet