Ledende socialdemokrater kræver flere almene boliger

Der bliver bygget historisk få al- mene boliger i disse år. Det får topsocialdemokrater fra København og Aarhus til at kræve lovændringer for at sparke gang i flere almene nybyggerier. 

boligmangel

Af Peter Christian Nielsen | [email protected]

Socialdemokraterne bliver fra flere sider beskyldt for at have mistet forbindelsen til deres kernevælgere i form af de danske lønmodtagere. Nu melder flere ledende socialdemokrater sig på banen med krav om, at partiet satser på at bygge flere almene boliger i landets større byer, hvor boligmanglen er stor og huslejerne er røget i vejret.

- Uanset om der er valg eller ej, så er det klassisk socialdemokratisk politik at satse på almene boliger, så alle har råd til at bo i byen, og det er hjerteblod for mig. Det er præcis derfor, vi i København har sat penge af til 3.360 nye almene boliger. Venstre og Konservative er imod almene boliger og vil lade markedet råde. Konsekvensen ville være, at helt almindelige lønmodtagere ikke har råd til at bo i byerne, der kun bliver for eliten. En skræmmende udvikling, som vi har set i Paris og London, siger Københavns overborgmester Frank Jensen.

Historisk lavpunkt

Et særudtræk fra Landsbyggefonden foretaget for Kommunen viser, at man skal tilbage til 1979 for at finde et tilsvarende lavt niveau for nybyggeri af almene boliger. Således blev der i 2010 opført 2139 nye almene boliger, mens tallet i 2013 var 4803. I 1979 blev der bygget 5211 nye almene boliger.

Rekordårene ligger mellem 1967 og 1975, hvor der årlig blev opført 11-13.000 almene boliger.

I 2012 afsatte regeringen 4,1 milliarder kroner til renovering af de eksisterende almene boliger, men formanden for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), Camilla Schwalbe, mener, at partiet skal finde penge til at bygge langt flere nye almene boliger, hvis man skal genskabe forbindelsen til kernevælgerne.

- Der, hvor danskerne føler, at Socialdemokraterne ikke har leveret, er i forhold til den utryghed, de oplever i deres hverdag. En bolig er en væsentlig del af det, ligesom at have et dagpengesystem som giver en basal tryghed. Jeg tror grundlæggende, at det handler om at kriseregningen ikke er blevet fordelt ligeligt. Vi er tilbage til business as usual, siger hun og tilføjer:

- De, der har måtte betale for krisen, er dem, der uforskyldt er blevet arbejdsløse. De har forventet, at Socialdemokraterne står klar med en tryghedsskabende politik og der er boligpolitikken central. Jeg tror, at de fleste klassiske socialdemokrater synes, der bliver bygget for få almene boliger.

Loven skal ændres

Siden 2011 har Københavns Kommune afsat penge til 3.360 almene boliger, som nu er på vej i København. 2011-2013 blev der afsat 225 millioner kroner til at støtte opførelse af almene boliger, mens der i 2014 er sat 275 millioner kroner af. Frank Jensen har sat som mål at få opført i alt 9.000 almene boliger frem mod 2025.

København vokser årlig med knap 10.000 mennesker, og det pres, som de ekstra indbyggere giver på boligmarkedet, vil overborgmesteren dæmme op for ved at ændre på planloven.

- Det, jeg efterlyser fra regeringen, er en planlovsændring, så vi kan stille krav om 20 procent almene boliger i de nye attraktive byområder som Nordhavn. Ellers får vi ikke en blandet by, men kvarterer for de rige og kvarterer for de fattige, siger Frank Jensen.

Den socialdemokratiske rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus, Kristian Würtz, støtter Frank Jensens forslag om en ændring af planloven. Han mener endda, at man kunne overveje at stille krav om 25 procent nye almene boliger i større nybyggerier.

- Jeg kvitterer for regeringens fokus på renovering af almene boliger i udsatte områder, men det er vigtigt at få fokus på nybyggeri af almene boliger især i de områder af landet, hvor indbyggertallet vokser betydeligt, siger han.

Aarhus er de seneste år vokset med 4000 nye indbyggere årlig. Kristian Würtz mener, at det vil skabe bedre vilkår for opførelsen af flere almene boliger med rimelige huslejer, hvis det kommunale grundkapitalindskud var syv procent mod de nuværende 10 procent. Regeringen og KL nedsatte grundkapitalkravet fra 14 til 10 procent tilbage i 2012.

- Det ville give os mulighed for at igangsætte nye projekter, inden en ny højkonjuktur sætter ind og grundpriserne stiger, siger han og tilføjer:

- Jeg vil lade det være op til Folketinget, hvor pengene skal findes – om det så er i staten eller hos Landsbyggefonden.

Carsten siger nej

Den socialdemokratiske by-, bolig- og landdistriktsminister Carsten Hansen lader sig ikke flytte af sine partifællers udmeldinger om behovet for lovændringer for at bygge flere almene boliger.

- Der er i forvejen stor støtte til alment boligbyggeri, og hvis kommunerne sælger grunde til under markedspris, så er det en yderligere støtte, som regeringen ikke har planer om. Men heldigvis kan jeg jo se, at København og de andre store byer hele tiden finder nye veje til at bygge almene boliger, så byerne også i fremtiden er for alle indkomstgrupper, siger han.

Carsten Hansen henviser til, at regeringen allerede har skabt bedre muligheder for at bygge nye almene boliger med sænkningen af grundkapitalkravet i 2012:

- I samarbejde med kommunerne har vi sat de kommunale udgifter til byggeomkostninger ned fra 14 procent til 10 procent, så det er blevet billigere for kommunerne at give tilsagn til alment nybyggeri. Det har allerede resulteret i flere tilsagn.

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet