Lang vej til ligestilling på direktørgangen

Mindre end hver femte tekniske direktør i landets 98 kommuner er en kvinde. Det vil ændre sig i takt med de mange kvinder, der tager en længerevarende uddannelse, mener ekspert

køn

Af Thea Storm Pedersen | [email protected]

Man kan spejde længe efter kvinder på de kommunale direktionsgange. Flere kommuner har kun mænd ansat i direktørstillinger, og på det tekniske område er der lang vej til lige kønsrepræsentation: I 17 ud af landets 98 kommuner er det en kvinde, som har direktørkasketten på inden for teknik- og miljøområdet. Det viser en ny undersøgelse, foretaget af dk-teknik.

Men selv om 17,3 pct. ikke lyder af meget, så dækker procentsatsen over, at der i løbet af de seneste år er kommet flere kvindelige topchefer på teknik- og miljøområdet. 
Det siger professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Morten Balle Hansen til dk-teknik.
Han har selv undersøgt kønsfordelingen på direktionsgangene i et forskningsprojekt i 2008. Dengang lå procentdelen af kvindelige direktører på teknik-området på 12,5 pct., og Morten Balle Hansen er overbevist om, at udviklingen frem mod stadigt flere kvinder i teknik og miljø-direktørtrøjen vil fortsætte.

- Den langsigtede tendens siden 80erne har været, at kvinderne meget langsomt er rykket ind. Den udvikling vil fortsætte i årene fremover, især båret frem af at kvinder får et højere og højere uddannelsesniveau, siger Morten Balle Hansen.

Tungt på posterne
Han peger også på, at en af årsagerne til, at teknik og miljøområdet ikke længere kun er et mandefag, er, at kommunerne i stigende grad ansætter generalister frem for fagspecialister parallelt med, at der også bliver uddannet flere kvindelige ingeniører.

For ingeniørerne sidder stadig tungt på de øverste poster inden for det tekniske område: I 2008 var halvdelen af de tekniske direktører ingeniører, men der er en klar tendens til, at de universitetsuddannede generalister, og særligt de administrativt uddannede, vinder frem over tid, siger Morten Balle Hansen.

I Randers hedder direktøren for teknik og miljø Lene Andersen. Hun er uddannet økonom, og var inden kommunalreformen forvaltningschef i en mindre kommune for økonomi, skat og det tekniske område før kommunesammenlægningen.

- Det var lidt usædvanligt, at jeg kom ind der, fordi jeg ikke var ingeniør. Så det var både usædvanligt, at jeg kom ind i den stilling som økonom – og endnu mere usædvanligt, at jeg så også var kvinde, siger Lene Andersen.

Ikke en hindring
Hun har aldrig set sit køn som en hindring for at nå sine mål, men hun mener, at den lave kvindelige andel ingeniører spiller ind i forhold til antallet af tekniske kvindelige direktører. 

- Man vokser jo op igennem systemet, og det betyder, at det er en meget ingeniørpræget verden. Og når der ikke på de lavere ledelsesniveauer er ret mange kvinder, så er der heller ikke mange at tage af i forhold til direktørstillingerne, siger Lene Andersen.

- Jeg tror på at ledelsen i alle mulige sammenhænge bliver meget nemmere, når der er en blanding af mænd og kvinder. Det skaber en rigtig god balance, når begge køn er repræsenteret. Jeg er den eneste kvinde i direktionen, og det giver nogle andre vinkler på tingene, at der også sidder en kvinde med ved bordet, så det oplever jeg kun som et plus, siger Lene Andersen. 

Effektivitet frem for slagsmål
Indtil midt i 90erne var det tekniske område det kommunale område, hvor der var længst vej til ligestilling på direktørniveau. I dag er der færre kvinder, som er kommunaldirektører - ni ud af 98 - end andelen af kvinder som er tekniske direktører.

Morten Balle Hansens forskning viser, at kvinder i mindre grad end mænd har lyst til at være en del af det politiske spil, som uomgængeligt er en del af jobbeskrivelsen, når man ansættes som direktør i en kommune.

- Generelt er kvinder mere optagede af at få tingene til at køre effektivt, end de er optagede af slagsmål omkring, hvordan man bliver enige om, hvad der skal laves, siger Morten Balle Hansen.   

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet