Politik fra rødderne
Indenfor i et hus i Guldborgsund. Huset er i dag revet ned, og grunden er blevet en del af en mark med bølgende korn.
Foto: Peter Hove Olesen, Ritzau Scanpix

Landsbypulje: Et værktøj uden værksted

Omkring 450 millioner kroner skal forskønne små byer i kommunerne over de næste fire år. Men Boligøkonomisk Videncenter mener, at puljen er for lille til at løse de grundlæggende problemer i landsbyerne.

 faldefærdigt

Af Christian Olesen | [email protected]

Rådne vindueslister, knuste ruder og skimmelsvamp i krogene. Det er et velkendt syn i tomme huse på landet og i landsbyer i yderkommunerne.

Staten tilbyder derfor en pulje til landsbyfornyelse, som blandt andet hjælper med at rive de slidte og ofte sundhedsfarlige boliger ned. Men puljen rækker ikke langt. Det fortæller Curt Liliegreen, der er direktør for tænketanken Boligøkonomisk Videncenter.

- Det gælder selvfølgelig om at fjerne de huse, der påvirker et område negativt. Men når de så er revet ned, har du en tom grund, og så er spørgsmålet, hvor meget bedre det ser ud. For det er ikke nok at rive et hus ned hist og her. Du skal også have en strategi for, hvad der skal ske bagefter, siger Curt Liliegreen.

Han forklarer, at staten har givet kommunerne en mejsel til at skrabe det rådne væk med, men at resten af værktøjet og selve værkstedet stadig mangler. For der vil blive ved med at komme tomme huse i landsbyerne, da de er blot er et symptom på et større problem.

- Folk flytter fra landdistrikterne, og de, der bliver boende, vil ofte være enlige ældre mennesker. Der er ikke efterspørgsel på enfamiliehuse i landsbyerne, så husene bliver forladt, eller også bliver folk boende i dem uden at sætte huset i stand og uden at kunne komme af med det. Så der mangler en langsigtet løsning over 10 eller 20 år, siger Curt Liliegreen.

Faldefærdig udlejning
Puljen for landsbyfornyelse er på omkring 126 millioner kroner i år, 143 millioner i 2020, 85 i 2021 og 95 millioner i 2022. Hvert år bliver pengene fordelt over 56 kommuner.

 Når vi taler med de her kommuner, så har mange af dem en forestilling om, at fraflytningen vil stoppe igen, og at folk snart flytter tilbage til landområderne.

I år topper Guldborgsund puljen med 7,2 millioner kroner. Og pengene lander på et tørt sted, siger formand for teknik-, miljø- og ejendomsudvalget, Peter Bring-Larsen (Guldborgsundlisten).

- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har et stort problem med sundhedsfarlige og nedslidte huse. Landsbypuljen hjælper os med at rive flere dårlige huse ned og kondemnere de huse, som ellers skæmmer en landsby, eller som bliver brugt til udlejning. Og jeg synes egentlig, det går godt med at få det værste væk, siger han.

Lige netop det med udlejning er et presserende problem i Guldborgsund. For Peter Bring-Larsen oplever, at flere folk fra hovedstadsområdet køber de nedslidte ejendomme og lejer dem ud som billige lejeboliger.

- Det er jo huse med skimmelsvamp og alt mulig andet sundhedsfarligt, så vi skynder os at kondemnere eller rive dem ned, inden de bliver lejet ud. Det er i hvert fald ikke steder, vi vil have familier eller børn boende, siger han.

Puljen til landsbyfornyelse dækker 60 pct af en kommunens udgifter til eksempelvis en nedrivning, som typisk koster omkring 130.000 kroner, mens kommunen står for de resterende 40 pct.

For få penge til for mange huse
Antallet af tomme huse i Danmark er usikkert. Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik var der 1. januar i år 163.000 ubeboede boliger uden en cpr-adresse tilknyttet. Heraf er 58.378 parcelhuse/stuehuse, mens resten er lejligheder, rækkehuse m.v. Men tallet medregner også boliger, der bruges som fritidsboliger, nogle boliger til erhverv og huse, der blot står tomme i kortere perioder.

Det reelle antal er sværere at måle. Boligøkonomisk Videncenter gjorde et forsøg i 2017 ved at undersøge, hvilke huse der ikke havde et strømforbrug i 2016. Resultatet var, at der var mellem 7.500 og 18.000 enfamiliehuse i Danmark uden væsentlig benyttelse. Curt Liliegreen forklarer:

- Langt de fleste tomme boliger i Danmark bliver brugt til noget andet, så der er egentlig tale om ganske få huse. Men det koster alligevel meget at gøre noget ved dem. Så landsbypuljen bør være langt større. For det første for at dække udgifterne til at rive de mange huse ned og for det andet for at sætte gang i en proces for fremtiden, siger han.

Hvis man tager de 358 millioner i landsbypuljen for 2019-2022, så kan der rives omkring 2.700 boliger ned, hvis man kun bruger pengene til nedrivning. Men der er også mange andre omkostninger forbundet med kommunernes overtagelse af de tomme huse.

Kortet viser, hvor der er flest tomme boliger i Danmark. Opgørelsen skal dog tages med et gran salt, da Danmarks Statistik registrerer efter, om der er et personnummer som har adresse i huset. Derfor medregnes mange boliger, som egentlig er i anveldelse til fritid eller erhverv eller andet.

Gule sedler i Guldborgsund
Puljen til landsbyfornyelse lægger også op til mere end nedrivning. I Guldborgsund lader kommunen for eksempel ikke en grund stå tom, når et hus er revet ned. I stedet planter man græs eller andet grønt for ikke at efterlade et åbent ar i byen.

Alligevel er det nedrivningen, der kommer først, for det er det mest umiddelbare.

- Det er vigtigt, at vi inddrager borgerne i processen, så vi ikke bare bliver en kommune, der kommer og river huse ned. Hvis vi spørger borgerne, hvad der skal ske, og bruger deres idéer og ønsker, så tager de også ejerskab over landsbyen i langt højere grad. Det har vi også brugt nogle af midlerne fra puljen til, siger Peter Bring-Larsen.

Derfor kører kommunen en campingvogn ud til de byer, hvor der skal ske fornyelse. Så kan borgere komme og skrive deres forslag ned på en post-it.

- Det virker. Vi får helt vildt mange gule sedler ind med ønsker, og vi kan selvfølgelig ikke bruge dem alle, men vi tager ønskerne dybt seriøst og bruger dem, siger han.

Vrangforestilling
Tidligere i år udgav Statens Byggeforskningsinstitut en rapport om effekten af nedrivning af tomme huse, og resultatet var, at der ikke er nogen kvantitativ målbar effekt at se. Hverken på boligpriser eller på fornyet købelyst i et område.

 Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har et stort problem med sundhedsfarlige og nedslidte huse.

Til gengæld viste undersøgelsen, at naboerne og beboer i landsbyen oplever stor værdi af nedrivningen, og at kommunen oplever, at nedrivning mindsker risikoen for spekulativ udlejning, som er det, Guldborgsund kæmper med.

Det løser dog ikke landsbyernes grundlæggende problemer.

- Når vi taler med de her kommuner, så har mange af dem en forestilling om, at fraflytningen vil stoppe igen, og at folk snart flytter tilbage til landområderne. Men det ser vi ikke i nogen af vores fremskrivninger. Så når man fjerner de ringeste ejendomme, er det godt, men det betyder ikke så meget i det store billede for landsbyerne, siger Curt Liliegreen.

Rammen til landsbyfornyelse

Gælder 2019-2022.

Kan kun bruges i byer med færre end 4.000 indbyggere.

56 kommuner kan søge.

Puljen kan bruges til:
Nedrivning, områdefornyelse, istandsættelse, fjernelse af skrot fra grund, opkøb af nedslidte ejendomme, ombygning, indretning af byrum på tomme grunde, genhusning og kondemering af sundhedsfarlige ejendomme.

Land & by

Teknik & miljø


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57