Handlekraft og optimisme. Stemningen var god, da henimod 40 borgmestre og viceborgmestre mødtes tirsdag for at præsentere deres strategi for løft af udkanten.
Foto:  Maria Tuxen Hedegaard
Handlekraft og optimisme. Stemningen var god, da henimod 40 borgmestre og viceborgmestre mødtes tirsdag for at præsentere deres strategi for løft af udkanten. Foto: Maria Tuxen Hedegaard

Landdistrikter klar med vækststrategi

På vegne­ ­af de 40 medlemskommuner præsenterede Landdistrikternes Fællesråd et udspil til regeringens arbejde for vækst. Udligning, planlov og finansiering står øverst på listen.

topmøde

Af Jonas Sloth Bach | [email protected]

Knap 40 borgmestre og viceborgmestre klappede i takt. Der var håndfaste skulderklap og positive tilkendegivelser til Landdistrikternes Fællesråd, som tirsdag præsenterede deres 5-punkts-strategi for vækst i yderområderne. At dømme ud fra stemningen på mødet er der voksende optimisme i landkommunerne. Udkanten kom på dagsordenen i valgkampen, og med udspillet til regeringen er kravene fra landdistrikterne på plads.

Planens 32 punkter indeholder en klar opfordring til at liberalisere planloven, så yderkommunerne får bedre mulighed for at udnytte både kyst- og strandområder, ligesom udflytning af statslige arbejdspladser og bedre fysisk og teknologisk infrastruktur er på ønskelisten til regeringen.

Udligning lig med lighed

På udligningsområdet foreslår Landdistrikternes Fællesråd, at man opjusterer vægtningen af afstandskriteriet og udgifterne til ældre samt nedjusterer kompensationsgraden for indvandrere, fordi analyser viser, at der overkompenseres med op mod to milliarder kroner. I fremtiden skal uddannelsesbaggrunden for flygtninge og indvandrere også indgå som et særskilt parameter, mener foreningen, ligesom landkommunerne skal kompenseres bedre for andelen af førtidspensionister og borgere i den lave ende af det socioøkonomiske indeks.

”Det er ikke til at arbejde med det, vi er oppe imod.”

- Vi kan se, at der er nogle kommuner, der er under pres. De skærer ind til benet og ind i benet, og alligevel så hænger pengene ikke sammen. Der er nogle uhensigtsmæssigheder og uretfærdigheder i udligningssystemet, og det er det, vi gerne vil rette op på, siger Steffen Damsgaard.

Penge er et grundvilkår

Under præsentationen afbrød flere af de fremmødte borgmestre og viceborgmestre forløbet for at komme med indspark og tilføjelser til udspillet. Flere ville sikre sig, at planlovsændringerne ikke blev for radikale, men de fleste havde fokus på spørgsmålet om finansiering. For når selv en veldrevet efterskole med et stort overskud i Lemvig ikke kan få lov til at låne penge uden at bede kommunen om en garanti, er der virkelig brug for politiske indgreb.

- Det er ikke til at arbejde med det, vi er oppe imod, sagde Jørgen Nørby (V), viceborgmester i Lemvig Kommune, mens hans kolleger nikkede samtykkende.

Konkret lægger Landdistrikternes Fællesråds udspil op til, at der oprettes landdistriktslån, hvor kreditforeninger tilbyder lån mod at opkræve en højere bidragssats, eller at man opkræver en bidragssats fra alle låntagere i landet til en fond, der kommer projekter i udkanten til gavn. Samtidig foreslår de, at der oprettes et nyt realkreditselskab, som ikke kan afvise at låne penge til projekter i udkantsområder. Og uanset hvordan den præcise opskrift skal lyde, er borgmestrene enige om målet.

- Det er vigtigt, at vi får styr på finansieringsudfordringen. Vi oplever, at virksomheder, der tjener penge, har en god økonomi og vil udvikle sig, får at vide, at de ligger det forkerte sted. Det er hovedproblemet at fokusere på, siger Erik Buhl (V), borgmester i Varde.

Udspillets væsentligste forslag 

  • Erhverv og beskæftigelse: Implementering af 16-punkts plan for landbruget, byrde- og afgiftsstop for virksomheder, udflytning af statslige arbejdspladser og samlet turismestrategi.
  • Fysisk bosætning: Bedre muligheder for finansiering af boliger på landet, lempelser af planloven, videreførelse af nedrivningspuljen og bedre økonomiske rammer for især land- og yderkommuner.
  • Infrastruktur: Forbedring af vejnettet og havnene, højhastighedsbredbånd til alle husstande og landevejsprincip for færger til småøer.
  • Uddannelse: Friere rammer til at oprette friskoler - professionshøjskoler må ikke nedlægge eksisterende tilbud og universiteterne skal udbyde uddannelser flere steder i landet.
  • Sundhed og tryghed: Styrke sundhedsvæsenet og lokalpolitiet i landdistrikterne og sikre kort responstid i alle dele af landet.

Land & by

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet