Lærerformand: Hvor bliver de 150 millioner af?

Regeringen har oprettet en læsefond på 150 millioner kroner om året. Men de penge har lærerne ikke set noget til, siger Danmarks Lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen.

interview

Af Carsten Terp Beck Nilsson | [email protected]

Hvordan opfatter du denneher sag om læsefonden?

Vi har hørt om de her 150 millioner rigtig, rigtig længe, men vi har lidt svært ved at se dem ude i virkelighedens verden. Derfor er det et meget godt eksempel på, at vi den ene gang efter den anden hører om millioner og atter millioner, når man snakker om folkeskolen, men ude i virkeligheden ser vi dem ikke. Og det misforhold mellem det billede, der bliver tegnet ved, at politikerne konstant snakker om de her meget store beløb, og så den realitet, der er ude i klasselokalerne, det er simpelthen ikke acceptabelt.

Hvad betyder det, at der bliver sådan et misforhold?

Det gør jo, at den forventning, der er til, hvad skolen kan, den kan vi ikke indfri. Der bliver tegnet et billede af, at folkeskolen er blevet tilført frygtelig mange millioner kroner, men de seneste 14 måneder er der blevet nedlagt 3.500 lærerstillinger. Det er det, der er virkeligheden. Det er det, lærerne, skolelederne og skolebestyrelserne skal drive skole for. Og der er altså brug for, at vi på en helt anden måde tegner et fælles og realistisk billede af, hvilke muligheder og vilkår der er.

Siger du dermed, at politikerne skaber et helt skævt forventningspres hos forældrene ved at snakke om nogle penge, som reelt ikke er der?

Ja, det er det. Jeg tror, der er rigtig mange, som tror, at de her 150 millioner i denneher læsefond vælter rundt ude i den danske folkeskole, men det gør de jo bare ikke. Og det, synes jeg, selvfølgelig er lidt ærgerligt. For hvis de 150 millioner var der, og vi satte os sammen og sagde: ’Hvordan bruger vi de her penge, så vi virkelig kan understøtte det her læseløft?’så tror jeg på, at vi kan gøre en kolossal forskel.

Hvad betyder det konkret, at der ikke er en krone fra ministeriet til at fremme læsningen?

Der er blevet snakket om læsning i årevis. Og man tegnede det ene katastrofebillede efter det andet. Og næste gang der kommer en PISA-undersøgelse, vil man igen sige, at det går alt for dårligt.

Hvad er egentlig din opfattelse af, hvad de her 150 millioner kroner skal bruges til konkret?

Vores håb var jo, at vi kunne lave det her partnerskab, der var så meget tale om for et år siden, og så kunne vi have sat os sammen og sagt: ’Der er 150 millioner til rådighed, og dem bruger vi så mest effektivt’. Nu er det jo udenfor parternes regi, og så kan vi allesammen sidde spændt og vente på, hvad man mon finder på.

Hvis politikerne i stedet for at bruge kræfter på store skåltaler og fortælle om, hvor mange penge de gerne ville bevilge, begyndte at fokusere på initiativer, der støtter lærernes mulighed for at lave god undervisning, så rykkede vi på en helt anden måde.

De 150 millioner indgår i regeringens folkeskoleudspil. Og det er til forhandling i forligskredsen. Skulle man i stedet have koblet de 150 millioner fra læsefonden af og sendt dem ud at arbejde, mens man forhandlede om resten?

Vi foreslog første gang et læseprojekt i 2004. Og vi har foreslået det til alle de ministre, der har været siden. Og vi må bare konstatere, at der sker ikke noget. Jo, jeg synes, man skulle komme igang med at få løftet området og få gjort det til et nationalt indsatsområde. Og alle de der politiske diskussioner og drillerier, og hvad der ellers indgår i forhandlingerne, dem kunne man så køre sideløbende.

Det her burde vi kunne samles om.

Børn & unge

Tilmeld dig nyhedsbrevet