Lærere advarer mod at spare på handicappede

Greve Kommune vil spare 5,6 millioner kroner årligt på at inkludere handicappede i folkeskolerne. Den slags besparelser skaber sociale katastrofer, mener lærerne.

inklusion

Af Carsten Terp Beck Nilsson | [email protected]

Under fængende overskrifter om at skabe en mere inkluderende folkeskole er kommunerne i færd med at skabe sociale katastrofer, advarer Danmarks Lærerforening. For de flotte ord om mere rummelighed dækker over forhastede besparelser, der vil gå ud over både de svageste og de velfungerende elever. 

”Inklusion er mange steder en sparedagsorden, som kommunerne er klar til at køre af. Der er linet op til sociale katastrofer,” siger Dorte Lange, som er formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks ­Lærerforening: "Vi kan i stedet skabe reel inklusion ved at styrke normalundervisningen." 

I Greve Kommune skal 145 af de 335 elever, der lige nu modtager specialundervisning, over de næste fire år trækkes tilbage til de almindelige folkeskoler. Det skal give en årlig besparelse på 5,6 millioner kroner – begyndende ved starten af næste skoleår. Men lærerne mener, at oplægget er fagligt uforsvarligt, fordi der mangler både tid og ressourcer til at forberede skolerne på at tage imod de vanskelige elever. 

”Vi er ikke imod mere inklusion, men hvis opgaven skal løses, skal fodfolket være klædt på til at rumme de børn. Derfor beder vi om, at forslaget bliver udsat et år, så det kan blive mere gennemarbejdet,” siger formanden for Greve Lærerforening, Bente Andersen. 

Formanden for kommunens børne- og ungeudvalg, Brigitte Klintskov Jerkel (K), forstår ikke kritikken. 

”Vi har afsat en million kroner til kompetenceudvikling af 250 medarbejdere på både skoler og daginstitutioner. Og vi starter jo ikke på bar bund. Vi har en masse viden i vores organisation, som vi skal være bedre til at dele og udnytte,” siger hun. 

Ti års horisont

Men lærerne står ikke alene om deres bekymring. 

Også organisationen Skole og Forældre advarer mod at forhastede beslutninger om at trække handicappede elever tilbage til folkeskolen. 

”Vi er enige i, at vi skal arbejde frem mod, at der bliver mindre eksklusion i fremtiden. Men det skal være en langsigtet strategi, hvor vi opererer med en ti års horisont,” siger formand Benedikte Ask Skotte: ”Vi advarer mod, at man tænker økonomisk i kommunerne. Akutte besparelser her og nu kan ikke lade sig gøre. Dette kan ikke gennemføres ved at knipse med fingrene.”

Også professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU, opfordrer kommunerne til at sænke tempoet og give sig tid til at efteruddanne lærerne og sikre, at der er de rette støttefunktioner på skolerne. 

”Inklusion er ikke noget, man kan beslutte nu og regne med, at man kan tage elever hjem pr. 1. august eller 1. januar næste år,” siger han.

Formanden for KL’s børne- og ungeudvalg, Jane Findahl (SF), vil ikke kommentere på de konkrete forhold  i Greve, men generelt mener hun, at inklusion handler om at tilrettelægge sin skole, så man tager udgangspunkt i alle de børn, der er der. 

”Det betyder, at man skal tilrettelægge undervisningen anderledes og bruge sine medarbejdere strategisk og systematisk,” siger hun.”

5,6 procent af alle skolebørn modtager i dag specialundervisning. Regeringens målsætning er, at det tal i 2020 skal være faldet til 3 procent.

Børn & unge

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet