Lægekonflikt kan blive sejr for kommuner

Mens slåskampen offentligt verserer mellem læger, regioner og regering, lurepasser kommunerne i kulissen. Men de har masser at vinde

indflydelse

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Selv om lægekonflikten i medierne er en strid mellem regionerne og regeringen på den ene side og lægerne på den anden, så vil også kommunerne kunne lade sablerne svinge og champagnepropperne poppe, hvis det offentlige får presset hovedparten af sine krav ned over den almene praksis. 

- I virkeligheden har det undret mig, at der ikke rigtig er nogen, der har trukket frem, at kommunerne har betydelige interesser i det, men det er klart, at det også er lettere for kommunerne, hvis man kan få andre til at tage kampen, siger Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

For eksempel står kommunerne til at få betydelig indflydelse på den almene sektor, hvis de som foreslået får fem ud af 11 pladser i de kommende praksisplanudvalg. I det hele taget er der masser at vinde for kommunerne, hvis regeringen kommer igennem med sit lovforslag om en ændring af sundhedsloven, mener Kjeld Møller Pedersen.

 - Når jeg læser forslaget igennem, både det oprindelige og det nye, så kan jeg næsten se de steder, hvor kommunerne har været med til at sætte fingeraftryk, siger han og peger som eksempel på teksten om sygebesøg i det oprindelige lovforslag, der dog er blevet svækket i det reviderede lovforslag.

Overlader taktstokken
Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har endnu lidt svært ved, hvor de præcist skal placere kommunerne, men her oplever man ikke, at kommunerne trækker mange tråde i konflikten. PLO er dog usikre på, om det skyldes, at kommunerne lurepasser og lader de to øvrige parter om det beskidte arbejde, eller kommunerne måske stadig har svært ved helt at finde deres rolle. Kommunerne markerer sig nemlig heller ikke meget i de eksisterende samarbejdsudvalg.

- Jeg opfatter kommunerne som en potentiel stor spiller i det her, men de har ikke gjort meget væsen af sig endnu. Vi oplever at de har overladt det meget til regionerne, og det kan jo være, fordi de ikke helt har fundet ud af, hvilke ben de skal stå på, siger Anna Mette Nathan, der er medlem af bestyrelsen i PLO.

Noget kan dog også tyde på, at kommunerne faktisk er ganske godt tilfredse med regionernes og regeringens indsats. I hvert fald har KL gjort det klart, at man meget gerne ser, at regeringens ændring af sundhedsloven kommer igennem stort set uændret.

Forpligtende samarbejde
Organisationen har dog ikke været en del af de direkte forhandlinger, påpeger formanden for KL’s social- og sundhedsudvalg Anny Winther (V).

- Men vi har selvfølgelig sagt, hvad vi finder vigtigt, og her har vi sagt, at det er meget vigtigt, at der bliver et bedre samarbejde, siger hun og påpeger, at en lovgivning set fra KL’s synspunkt er klart at foretrække frem for at fortsætte med et system, hvor det bliver aftalestof i overenskomsten.

- Der er behov for, at det her samarbejde bliver forpligtende, og der kommer klarhed over, hvem der har handlingsret, og hvem, der har ansvaret, siger Anny Winther.

Større indflydelse
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at kommunerne er udset til at få betydelig større magt.

- Kommunerne vil få større indflydelse på planlægningen af almen praksis, hvilket vil medvirke til at sikre sammenhæng til den kommunale indsats for fx kronisk syge og ældre medicinske patienter, og det vil samtidig understøtte nødvendige faglige synergier, når almen praksis tænkes sammen med kommunale og regionale sundhedstilbud, for eksempel ved placering i sundhedshuse, står der.

Særligt bliver det fremhævet, at kommuner og den almene sektor bør have tættere kontakt, når det kommer til medicinhåndtering, tilgængelighed og besøg, herunder besøg til patienter, der opholder sig på kommunale tilbud.

Akutpladser er et af de steder, hvor kommunerne kunne have en interesse i bedre at kunne råde over de praktiserende læger, mener Kjeld Møller Petersen.

- Kommunerne opruster jo generelt i øjeblikket med hensyn til det, som de kalder akutpladser, hvor en række kommuner har det billede, at det kan der være god økonomisk ræson i. Men grundproblemet og udfordringen ved akutpladserne er, at der er behov for lægebistand, og det skal de jo så i givet fald have fra de praktiserende læger, forklarer Kjeld Møller Petersen.

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet