Giv Mohamed noget at drømme om

Jeg er 25 år og jeg drømmer hver dag. Jeg drømmer om min fremtid. Om hvordan min familie kommer til at se ud. Om jeg bliver boende i København eller flytter til Ejby. Og om hvad jeg gør den dag, min uddannelse stopper.

Kan du genkende det? At være ung og klar til livet, hvor kun din egen fantasi sætter grænser?

Mohamed drømmer også. Han har visioner for sin fremtid og en plan. En drøm om at få en HTX-uddannelse, om at flytte til en større by end Ringkøbing og om at lave mere frivilligt arbejde. Det har han haft lige siden han flygtede fra Somalia og kom til Danmark for fem år siden. Men med den nye finanslovsaftale, paradigmeskifte og fokus på hjemsendelse, bliver Mohamed frataget mulighederne for at drømme og planlægge sin fremtid. Usikkerheden bliver altoverskyggende og hæmmer integrationen af de unge. 

Dødsstød til kommunal succes
En integration, som kommunerne har en stor del af ansvaret for og har formået at løfte trods hårde omstændigheder. Regeringens integrationsbarometer viser, at flere kommer i uddannelse, flere får job og færre bliver kriminelle. Men finanslovsaftalen umuliggør kommunernes integrationsopgave. Den fører til, at borgere med flygtningebaggrund ikke længere har udsigt til permanent bolig. De får opholdstilladelse med henblik på hjemsendelse og ikke varigt ophold, og de må vente længere på at kunne stemme til kommunalvalg. Forhold der skaber utryghed og uvished for mennesker, der allerede én gang har været nødsaget til at give slip på deres rødder og hjem. 

Så hvor er kommunerne henne i debatten, når Christiansborg-politikerne fjerner betingelserne for at løse en kommunal opgave? Det er grundpræmissen for integration, der bliver udfordret og elimineret. Kommunernes perspektiver bør være en del af debatten, hvor det lige nu er NGO’er på den ene side og flertallet på Borgen på den anden. Kommunerne skal nuancere debatten og sætte borgerne i centrum. Vi skal tale ærligt om, hvordan det går med integrationen. Om de udfordringer, man står overfor som ny borger i samfundet, men også det, samfundet og kommunen opnår ved at integrere. Om det, vi taber, når vi ikke integrerer. 

Integration er vejen frem
Specielt unge med flygtningebaggrund har vi en særlig forpligtigelse over for. Deres liv er blevet påvirket i en meget vigtig periode i livet. En periode hvor man finder sig selv og hvor man vigtigst af alt drømmer om fremtiden. Når man drømmer er det vigtigt at have en base – et udgangspunkt, hvor man står, og hvor man kan bevæge sig videre fra. Dét udgangspunkt fjerner politikerne med finanslovsaftalen. De forringer Mohameds mulighed for at skabe sig en fremtid i Danmark og integrere sig i samfundet. Mohameds motivation og fremtidsvisioner bliver presset til det yderste, og det er der ingen af os, der vinder noget ved. Vi vinder, når Mohamed integreres. Med uddannelse, arbejde, venner og familie. Når han har mulighed for at være ung som andre unge. Og der spiller kommunerne en central rolle.
Så kom med jeres perspektiv.
Vi har brug for det i debatten.