Politik fra rødderne
Sundhedsvæsenet befinder sig på en brændende platform, så uanset hvad vil der blive flyttet opgaver ud fra sygehusene, sagde sundhedsøkonom Jakob Kjellberg.
Foto: Frank Cilius, Ritzau Scanpix

‘Lad KL og Christiansborg skændes om pengene, så går vi i gang’

Det kan kun gå for langsomt med at styrke samarbejdet mellem kommuner, sygehuse og praktiserende læger, og mange steder er man allerede i fuld gang. Det var budskabet på KL’s sundhedskonference.

 sundhedsreform

Af Emma Oxenbøll og Anni Kristensen | [email protected] og [email protected]

- Er regeringens udspil til en sundhedsreform en god ide, hvis man udelukkende ser på indholdet? De, der mener ja, bedes rejse sig op.

Spørgsmålet fra ordstyrer Kurt Strand på KL’s sundhedskonference i Kolding 22. januar udløste en vis tøven blandt tilhørerne, som primært bestod af kommunale ledere og politikere på sundhedsområdet. Men kort efter havde over halvdelen rejst sig.

Den uofficielle afstemning afspejlede en holdning, som gik igen blandt mange af oplægsholderne: Ja, der er mange usikkerheder, især om at skaffe den nødvendige økonomi og det nødvendige personale. Men grundlæggende er tanken om at flytte opgaver fra sygehuse ud i kommunerne og almen praksis rigtig.

Som formuleret fra scenen af direktør Henrik Schou, Tønder Kommune:

- Det kører nogle gange fast i en diskussion om penge. Lad KL og Christiansborg skændes om økonomien, og lad os i kommunerne tage fat i de her udfordringer og komme i gang.

Brændende platform
En udflytning af opgaver fra sygehusene til kommuner og almen praksis vil nemlig komme, uanset om regeringen får sit udspil vedtaget i den nuværende form eller ej. Det forudså flere eksperter og embedsmænd på konferencen.

Sundhedsvæsenet befinder sig nemlig på en brændende platform bestående af flere børn, mange flere ældre og ikke udsigt til flere kolleger. Samtidig er der ikke udsigt til flere penge end den stigning på cirka en procent om året, som har været gældende i en årrække. Derfor er det nødvendigt med reformer, sagde professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg fra Vive.

- Uanset hvad vi gør, kommer vi til at gøre tingene lidt anderledes, sagde han.

   I kan lige så godt indstille jer på, at der kommer til at ske nogle store reformer.

- I kan lige så godt indstille jer på, at der kommer til at ske nogle store reformer. Vi er nødt til at gøre noget ved sundhedsstrukturen, supplerede direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm.

Ifølge ham vil en reform have to formål: at flytte opgaver ud, hvor de kan løses billigere og tættere på borgerne, og at give sygehusene tid til tage sig af de specialiserede opgaver. Også han opfordrede kommunerne til at gå i gang.

- Hold kontakt til jeres lokale sygehus: I skal kramme hinanden ihjel. Det samme gælder de praktiserende læger og andre faggrupper. Det bliver en kæmpeopgave for kommunerne, sagde han.

I fuld gang
Mange kommuner er allerede i fuld gang med at opbygge og styrke et lokalt sundhedssamarbejde.

I Odsherred samarbejder kommunen med Region Sjælland om at nedbringe antallet af indlæggelser ved at fokusere på rehabilitering, udvikling af akutfunktion og akutpladser i kommunen.

En e-klinik med to speciallæger tilknyttet betyder, at fx kol-patienter selv kan udføre målinger derhjemme, som overvåges af lægerne. Bliver patienten dårligere, kan en akutsygeplejerske rykke ud, eller de kan få tilbud om en kommunal akutplads i stedet for en indlæggelse.

Nyt liv i sygehus
I Tønder satte det gang i et tæt samarbejde mellem kommune og region, da Region Syddanmark i 2009 besluttede at omdanne sygehuset til udelukkende at være et daghospital uden sengepladser.

I dag er sygepleje, skadeklinik, daghospital og akutpladser samlet under ét tag på sygehuset.  Man besluttede at lave fælles kompetenceudvikling mellem de regionalt og kommunalt ansatte, og der kom praksisfællesskaber mellem for eksempel en sygepleje- og skadeklinik, som kunne tage sig af de samme patienter.

I Viborg dækker fem, snart otte sygeplejeklinikker i dag den geografisk store kommune. Et samarbejde mellem Skive, Silkeborg og Viborg kommuner, sygehuset i Viborg og praktiserende læger betyder, at en række intravenøse behandlinger, blodtransfusioner og prøvetagninger er flyttet ud fra sygehuset.

Fleksible indlæggelser
Og i Silkeborg betyder projekt ‘Fleksible indlæggelser’, at antallet af indlæggelser er halveret, fordi kroniske patienter døgnet rundt kan ringe til en sygeplejerske, som kan inddrage hjælp fra den relevante afdeling og koordinere hele forløbet.

I praksis betyder det, at forløbet så vidt muligt afsluttes i borgerens eget hjem. Hvis patientens tilstand kræver indlæggelse, ryger vedkommende ind på en særlig stue til observation i en stol, hvis ikke tilstanden kræver almindelig indlæggelse.

Godt, men svært
Erfaringen er, at øget samarbejde giver et bedre sundhedsvæsen for borgerne, men at det er svært at nå dertil.

   Når først man har taget fat i hinanden og skabt relationer, kan det lykkes.

Ofte vil der være en indgroet modstand mod forandringer, for ingen har lyst til at afgive ressourcer og personale. Især bliver det svært, hvis nogle opgaver skal nedprioriteres som led i udflytningen af opgaver, mente professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg.

- Hvem i sygehusvæsenet brænder for afspecialisering og billigere opgaveløsning, spurgte ham retorisk.

- Princippet i regeringens udspil er ikke forkert, men der er lang vej. En reform stopper ikke i sig selv kassetænkning. Så længe der findes kasser, vil der også være kassetænkning, sagde han.

Lær hinanden at kende
Afgørende for at undgå kassetænkning er, at de involverede lærer hinandens kompetencer og opgaver at kende og opbygger tillid til hinanden, lød erfaringerne fra kommunerne.

- Vi arbejder med sidemandsoplæring, hvor sygeplejersker fra sygehuset kommer med ud, eller personale udefra kommer på hospitalet og følger arbejdet der. Der er brug for tæt samarbejde på ledelsesniveau, men også på medarbejderniveau, siger Mette Andreassen, direktør i Social, Sundhed og Omsorg i Viborg.

Inge Bank, sundheds- og omsorgschef i Silkeborg Kommune, supplerer:

- Metoden er ikke at give afvisninger, men at sige 'Ja, fortæl lidt mere' i stedet. Det er noget, vi allesammen kan arbejde med. Når først man har taget fat i hinanden og skabt relationer, kan det lykkes. Så snart vi får nye idéer, begynder vi at kontakte hinanden, og det er vigtigt, fordi hver sektor kan noget forskelligt og skal byde ind på hinanden.

- Man er simpelthen nødt til at tro på, at det kan lykkes, supplerede Henrik Schou.

Social & sundhed


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57