Kvinder efterlyses i lokalpolitik
Kvinder efterlyses i lokalpolitik
Hvorfor vil I stemme flere kvinder ind i politik?
Fordi både kvinders og mænds erfaringer og netværk skal i spil. Sagt med et udtryk fra et ældre valgslogan 'To ser mere end én'. Uanset om man synes, det er godt eller skidt, er det et faktum, at kvinder og mænd på forskellige områder orienterer sig forskelligt i samfundet og gør sig forskellige erfaringer, der er vigtige at få i spil lokalpolitisk. Eksempelvis holder danske kvinder meget lang barsel, mens danske mænd holder meget kort barsel, og det er vigtigt, at der sidder lokal- og regionspolitikere med egne erfaringer fra dette område, når der eksempelvis skal skæres ned eller laves visioner for barsels- og småbørnsområdet. Jo mere mangfoldige vores lokalpolitikere er, jo flere erfaringer og forskellige netværk er der at lægge til grund for politikudviklingen.
Hvorfor er der ikke flere aktive kvinder i lokalpolitik?
Her kan man pege på forskellige årsager. Dels er det jo ikke kun kvinder, der er i undertal i lokalpolitik, men også unge og folk med mindre børn. For kvinder (og yngre mænd med børn) kunne en forklaring være, at ens lokalpolitiske arbejde kommer oveni ens normale lønarbejde og alt det på hjemmefronten. Oveni alt dette er det måske ikke lige en lokalpolitiker- tjans, man har overskud til. Et interessant eksempel er folketingspolitikere, hvor det at sidde i Folketinget jo er ens arbejde. Her kan man se, at kvinderepræsentationen er højere, næsten 40 procent, modsat de 32 procent kvindelige kommunalpolitikere. Så der er noget, der peger på, at når det er ens normale lønarbejde, så er flere kvinder med, men når det er noget, der kommer oveni ens normale arbejde og det derhjemme, så står mange af. Endvidere er der hele rollemodel-effekten. Kun 17 procent af landets borgmestre er kvinder, og det er med til at fastholde billedet af, at lokalpolitik er et ’mandefag’.
Er kvinder lige så gode politikere som mænd?
Lige så gode. Lige så dårlige. Lige så dygtige. Lige så kedelige. Lige så kloge.
Hvad kan de, som mænd ikke kan?
Som sagt kan kvinder – uden at skære alle over en kam – på nogle områder trække nogle andre erfaringer ind i den politiske diskussion end mænd, ligesom de måske har andre netværk at trække på. Over 60 procent af medlemmerne i skolebestyrelserne er kvinder, og – det er min påstand - endnu flere i børnehavebestyrelserne er kvinder. Det giver stor viden om, hvad skoler og daginstitutioner har brug for, og er et rigtig godt netværk at have ind i den verden. Omvendt er der så nogle erfaringer og netværk, som mænd bringer med sig, der er lige så vigtige, men de er med 68 procent af kommunalbestyrelsespladserne og 83 procent af borgmesterposterne bare meget overrepræsenterede.
Har en kampagne som jeres overhovedet nogen indflydelse?
Den sætter fokus på et demokratisk problem og på, at vi ikke udnytter kvinders erfaringer i lige så høj grad som mænds. Jeg tror på, at vi er bedst sammen, og at vi får nogle bedre og bredere diskussioner og beslutninger, når kvinder og mænd deltager ligeligt. Efter vores kampagne ved sidste kommunal- og regionsvalg meldte flere af de deltagende kvinder tilbage, at de var rigtig glade for det nye netværk, de fik på tværs af partifarver under planlægningen og afholdelsen af deres fælles arrangementer. Og det er en ting, jeg er rigtig glad for, at Kvinderådet har kunnet være med til at skabe.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.