Kun 18 pct. af teknikformændene er kvinder

Formanden for de kommunale teknik- og miljøudvalg er kun en kvinde i mindre end hver femte kommune. Kvinderne vælger selv området fra, siger ekspert

særsyn

Af Thea Storm Pedersen | [email protected]

Når de politiske formandsposter skal fordeles, falder der ikke mange ben af til kvinderne på det tekniske område: Kvinder sidder i snit på 32 pct. af byrådstaburetterne, men de er kun repræsenteret som formænd for teknik- og miljøudvalgene i 18 pct. af tilfældene. Det viser dk-tekniks nye undersøgelse af kønsfordelingen inden for det kommunale teknik- og miljøområde.

- Det meget traditionelle kønsrolle mønster stadig slår igennem på fordelingen af udvalgsposter, siger Ulrik Kjær, som er professor på institut for statskundskab ved Syddansk Universitet.
Han har selv tidligere undersøgt, hvor mange kvinder der var medlemmer af hhv. teknikudvalget og børneudvalget. Her viste det sig, at kvinder i højere grad sidder på det, som man i gamle dage ville kalde de bløde områder, og mændene på de tilsvarende hårde områder.

- Der er forholdsvist få kvinder repræsenteret i kommunernes teknik- og miljøudvalg og delvist økonomiudvalg, mens der er forholdsvist mange kvinder, når vi kommer over i omsorgsområderne, siger Ulrik Kjær. 

Koldt på toppen 
21 pct. af medlemmerne af kommunernes teknik- og miljøudvalg er er kvinder, mens de i børneudvalgene udgør 43 pct. Når man kaster blikket på formandsposten, falder begge dele: Teknik til de nævnte 18 pct., mens procentsatsen på børneområdet ligger på 36 pct.

- Kvinder er i langt mindre grad formænd end mænd er, slår Ulrik Kjær fast. Han fortsætter:

- Jo højere du kommer mod toppen, desto koldere bliver det for kvinderne: Det er sværere for dem at få udvalgsformandsposter, og det er endnu sværere for dem at få borgmesterposter, så der er helt åbenlyst nogle områder, hvor der ikke er ligestilling endnu, siger han.

Eget, frie valg 
Ulrik Kjær peger på to ting, der kan forklare denne fordeling: Den første går på, at dem, der fordeler pladserne i byrådene, diskriminerer mod kvinderne og putter dem over i de typiske kvindeudvalg, som fx børneområdet.

- Den anden grund er, at medlemmerne selv har nogle ønsker til, hvor de helst vil sidde, og hvilke områder de helst vil arbejde med, og at fordelingen derfor afspejler, at kvinder – i højere grad end mænd – er interesserede i at arbejde med børneområdet og ikke så interesserede i det tekniske område, siger Ulrik Kjær, hvis egen undersøgelse viser, at det langt hen ad vejen er kvinderne selv, der vælger, hvilke udvalg de vil sidde i. 

- Det er deres eget, frie valg. Og det var lidt overraskende for mig, for jeg troede egentlig, at det også havde noget at gøre med, at det var vanskeligt for dem at få pladserne, fordi mændene kom først. Men der viser det sig, at det er kvinderne selv, der er med til at skabe den skævhed, siger Ulrik Kjær. 

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet