Kritiske metaller går en kritisk fremtid i møde

Alt for mange kritiske metaller havner i affaldsbunker eller eksporteres ud af Danmark. Der er derfor behov for markant større fokus på ressourcernes kredsløb, mener eksperter

affaldshåndtering

Af Thea Storm Pedersen | [email protected]

Der er en stigende efterspørgsel efter kritiske metaller og sjældne jordarter. Både mobiltelefoner og fladskærme er afhængige af dem, men de efterspørges også inden for grøn teknologi, hvor bl.a. DI og Grundfos spår, at forbruget fremover vil vokse. I Danmark er man afhængig af eksporten fra andre lande, og i løbet af meget kort tid er fokusset på kritiske metaller røget højt op på dagsordenen, primært på grund af en drastisk prisudvikling på verdensmarkedet.

Henrik Wenzel, professor ved institut for kemi-, bio- og miljøteknologi på Syddansk Universitet, mener, at problemet lige nu er, at det ikke kan betale sig at udsortere de kritiske metaller fra blandt andet elektronisk affald.

- Det er kun mother bords fra computere, der sorteres fra. Alle printkort sorteres ikke, for der er simpelthen ikke værdi nok i dem i forhold til den tid, det koster en person at finde dem i affaldsstrømmen, siger Henrik Wenzel.

Tid til at tænke sig om
Han peger på, at det især er i de første sorteringstrin, man taber værdi: Kun ca. 30 pct. når videre til efterfølgende genindvindingsprocesser, hvor der også er tab.

- Så summa summarum ender man med cirka 15 procents genindvinding af, hvad der måtte være af værdi i vores produktaffald, siger Henrik Wenzel.

Men løsningen på, at de mange kritiske metaller lige nu bare forsvinder i affaldsbunkerne, ligger ikke lige for. Fordi vi i Danmark – som i mange andre lande - ikke selv har en produktion, har strategien været, at vi sælger det, som umiddelbart er lettest at eksportere, og deponerer resten - uden at gøre så meget mere ved det.

- Danmark skal nok til at tænke sig lidt om, hvorvidt man vil blive ved med at eksportere det, som har værdi og beholde det, som ikke har. Og derved ikke have nogen særlige ressourcer at bygge sin økonomi på, især i dag hvor der er så meget fokus på at bruge sekundære råmaterialer, siger Marianne Thomsen, som forsker i miljøvidenskab ved Aarhus Universitet.

Hober sig op
Hun mener, at for at realisere en grøn vækst, skal man se grundigt på ressourceflowet inden for landets grænser og gøre noget for at regulere det.

- Det er helt centralt, hvis vi skal ind i en nul-affalds-tidsperiode.  Det er ekstremt vigtigt, at vi får gang i teknologierne til at kunne håndtere en opgradering af vores end-of-life-ressourcer. Vi bliver nødt til at kunne separere de kritiske metaller fra affaldet, for hvis ikke vi kan eksportere det, fordi det også hænger sammen med farligt affald, så sker der kun en ting, og det er, at det ophober sig, siger hun.

DAKOFA afholdt i år en ressourcecamp, hvor en række eksperter og fagfolk udarbejdede en visionsplan, som blandt andet indeholdt et forslag til en ny strategi for elskrot og kritiske metaller. Visionsplanen er blevet sendt til miljøminister Ida Auken (SF).

- Det her med de kritiske metaller er rigtig, rigtig vigtigt - både ud fra et miljømæssigt perspektiv, men selvfølgelig også ud fra økonomi: At sikre, at man har en adgang til dem, siger Annette Braunstein fra DAKOFA.   

En ny forretningsmulighed
På ressourcecampen var et af emnerne netop danske virksomheder, som er aftagere af metallerne, og som derfor også kunne have interesse i at sikre en både lettere og billigere adgang til dem.

- På verdensplan har man en meget usikker adgang til de kritiske metaller, og derfor så man en forretningsmulighed i at koble affaldsbranchen sammen med dansk erhvervsliv, siger Annette Braunstein.

Der er bred enighed om, at Danmark ikke nødvendigvis skal stå med det sidste led i forhold til smeltningen af de udvundne metaller.  Men Danmark kunne fremover sætte mere fokus på ressourcekredsløbet, så det fremover kunne være mere rentabelt at udvinde ressourcer fra affaldet, så en del af værdiudnyttelsen kunne foregå i Danmark.

Kritiske metaller i jernbanen
Indsamlingen af metaller og elskrot har historisk set været drevet af priserne på kobber, aluminium, stål og jern, som derfor også udgør grundstrukturen i indsamlings- og genvindingssystemerne. Men ifølge sekretariatschef i Dansk Producent Ansvar (DPA) Ulf Gilberg medfører det, at man i høj grad mister de kritiske metaller, fordi de er i så små mængder, at de forsvinder eller bliver fortyndet op sammen med det andet.

- Hvis du laver en jernbaneskinne af jernet fra elskrottet, så har du samtidig fået støbt dine kritiske metaller ned i. Så har du tabt metallerne. Og det er en skam, for der er på mange måder gemt en guldgrube her. Men spørgsmålet er, om man kan finde ud af at lave en forretning på det. Hvis man ser på de mængder af elskrot, der er globalt, så er det i hvert fald en ret stor ressource at begynde med, siger Ulf Gilberg.

dk-teknik har forsøgt at få en kommentar fra miljøministeren i forhold til Danmarks fremtidige strategi for kritiske metaller, men har endnu ikke modtaget svar.

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet