Krisen klemmer Englands kommuner

Recessionen giver hul i kasserne, netop som borgerne har brug for hjælp.

økonomi

Af Redaktionen | [email protected]

Det er ikke let at være kommunedirektør i England lige nu. Finanskrisen har nemlig fanget kommunerne i en slem klemme: Deres indtægter næsedykker, netop som borgerne har brug for dem som aldrig før.

Krisen har ramt englænderne, så det kan mærkes. Mange er kommet i knibe med afbetalingerne på deres ejendomslån og går til kommunen for at få støtte og rådgivning. Lokale virksomheder har tilsvarende brug for hjælp.

Imens er der run på de kommunale skolepladser, fordi markant færre forældre har råd til at sende deres børn på dyre privatskoler. Og flere og flere børn kommer nu fra husstande med så lav indkomst, at de har ret til gratis frokost i skolen.

Efterspørgslen på kommunale tjenester vokser over en bred kam, men på den anden side skrumper de kommunale budgetter ind.

Antallet af borgere og firmaer, der ikke kan betale deres kommuneskat er gået kraftigt i vejret. Og samtidig har den lave rente og det kollapsede ejendomsmarked efterladt kommunerne med et hul i kassen på fire mia. pund, svarende til 34 milliarder danske kroner, vurderede Local Government Association, LGA, (de engelske kommuners landsforening, red.) for nylig.

 

Mindre salg

Siden finansåret 2007/08, hvor krisen først begyndte at kradse, har kommunerne nemlig tjent markant færre penge på salg af grunde og bygninger, men deres renteindtægter er faldet tilsvarende.

Og det er endda uden at medregne Islands bankkollaps, der kostede mange engelske kommuner dyrt. 127 af dem havde næsten en mia. pund, godt otte mia. danske kroner, indestående hos de to islandske banker, Glitnir og Landisbanki, da de gik i betalingsstandsning i efteråret 2008.

Men kommunerne, der håber at få nogle af deres penge igen, har fået dispensation fra regeringen til først at regnskabsføre tabene i 2010/11.

I mellemtiden tvinges kommunerne til at gå deres budgetter igennem med tættekam for at finde steder, hvor der kan spares.

 

Begrænset skattestigning

Problemet er bare, at de ikke har det store albuerum, når det gælder om at takle krisen. De er under pres fra regeringen for ikke at røre for meget ved kommuneskatten, der tegner sig for cirka en fjerdedel af deres budgetter. Og med mange englændere alvorligt ramt af arbejdsløshed og faldende huspriser kunne drastiske skattestigninger give alvorligt bagslag.

Således har kommunerne i år begrænset sig til en gennemsnitlig stigning i skatten på bare tre procent – den laveste siden midten af 1990’erne.

Bloktilskuddet fra staten, der tegner sig for halvdelen af budgetterne, ligger fast til sommeren 2011.

I stedet har mange kommuner været nødt til at skære dybt, og det er gået ud over de kommunale ansatte. Over 7.000 arbejdspladser var allerede røget før sommerferien, og nedskæringerne er fortsat siden. Tre ud af fem kommuner har indtil videre måttet sige farvel til medarbejdere.

”Kommunerne føler effekten af recessionen præcist på samme måde som hårdt pressede boligejere og familier. Den lave rente betyder, at de ikke kan leve af deres opsparing på samme måde som før. Kraftigt faldne priser på grunde og bygninger har ramt dem hårdt, og indtægterne fra fritidscentre og mange andre indkomstkilder er faldet,” siger Jeremy Beecham, næstformand i LGA og fortsætter:

”De hårde økonomiske udsigter tvinger kommunerne til at revidere næsten ethvert aspekt af deres budgetter.”

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet