Både dronningens og statsministerens nytårstale stod i krisens tegn. 

Vi skal møde udfordringerne i fællesskabet, lød dronningens budskab, for:

”Fællesskabet er et bærende element i vort samfund, men fællesskabet eksisterer bedst der, hvor hver enkelt føler det naturligt at yde sit,” sagde hun og samlede senere tråden op:

”Vi kan ikke parkere hele ansvaret på rådhuset eller forvente, at alle problemer kan løses gennem lovgivningen. Vi har alle et medansvar.”

Tonen og ordene lå i direkte forlængelse af den politiske diskurs om at inddrage borgere og civilsamfundet mere i at løse nogle af de opgaver, som det offentlige i de her år får stadig sværere ved at løfte. 

Inspiration fra London

Dronningen lod også forstå, at der ikke kun er tale om et afgrænset dansk problem. Men om en fælles europæisk udfordring. 

Derfor ser man de samme diskussioner, om hvordan fremtidens velfærd skal løses på i hele Europa.

Ikke mindst i Storbritannien, hvor de økonomiske udfordringer er endnu større end herhjemme.

Her har den konservative premiereminister kaldt til opgør med den politiker-ledet stat og vil erstatte ’big governement’ med ’big society’, hvor civilsamfundet spiller en endnu mere central rolle. Og blandt andet i London arbejder en stor sammenblanding af offentlige, private og frivillige organisationer på at skabe nye velfærdsløsninger, som ifølge flere samfundsforskere kan inspirere i Danmark.

”Der er i begge lande en tro på, at man ved at inddrage civilsamfundet mere og bedre kan opnå nogle af de her besparelser, uden at det går ud over velfærden,” siger Bent Greve, professor i samfundsvidenskab på RUC.

Hans kollega på Aarhus Universitet, Kees van Kerberg, mener dog, at der er nogle afgørende forskelle mellem Danmark og England, som der skal tages højde for.

”I Danmark er det ikke i samme grad muligt med en massemobilisering af det civile samfund, fordi det langt hen ad vejen allerede er statsorganiseret,” siger han.

Og selv om den økonomiske situation skaber behov for drastiske tilpasninger, mener Kees Van Kersberg ikke, at der er grund til at frygte for, at den danske velfærdsmodel er på vej til at blive afviklet.