Billede
Foto: Per Rasmussen / Polfoto

Krigen om drikkevandet

For at sikre fremtidens grundvand har Aarhus som den første kommune forbudt en række landmænd at sprøjte deres marker. Samtidig vurderer eksperter, at regeringens landbrugspakke er med til at forurene grundvandet endnu mere. Der er udbrudt krig om Danmarks drikkevand.

pesticider

Af Per Vinther | [email protected]

Hver fjerde vandværksboring i Danmark indeholder spor af pesticider, og for at beskytte grundvandet forbyder Aarhus Kommune nu landmænd at sprøjte deres marker. Men er det regeringen, Folketinget eller kommunerne, der har ansvaret for vore fælles grundvandsressourcer?

De seneste tal fra GEUS, forsknings- og rådgivnings-institutionen i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, viser, at der er fundet pesticider i hver fjerde drikkevandsboring.

I 70’erne og 80’erne havde vi i Danmark store problemer med stigende nitratindhold i grundvandet, og op igennem 90’erne lukkede et stort antal boringer og vandforsyninger. Lovgivningen blev ændret i 1998, og det førte til indførelse af indsatsplaner til grundvandsbeskyttelse. Efterhånden blev der lukket færre boringer på grund af nitrat, og vandforsyningerne fandt andre steder at indvinde vand, men det betyder, at der i dag er en stor grundvandsressource i Danmark, der ikke kan bruges til produktion af drikkevand grundet nitrat.

Pesticider er imidlertid langt værre end nitrat og hovedårsagen til, at danske vandværker må lukke boringer. Mere end hver tredje lukning skyldes en menneskeskabt forurening -  hovedsagelig på grund af pesticider.

I Aarhus Kommune er grundvandsressourcerne alle-rede i dag næsten fuldt udnyttet, og da indbyggertallet i kommunen i løbet af de næste 15 år forventes at stige med yderligere  50.000 til i alt 375.000 indbyggere, vil rent grundvand blive en knap ressource.

Derfor har Aarhus Kommune  naturligvis gjort en stor indsats for at beskytte grundvandets kvalitet. Hvor pesticider og nitrater i grundvandet stammer fra, kan man ikke bevise, men meget peger på landbruget. Med påbuddet føler landmændene, at de i al fremtid mister retten til at bruge giftsprøjten, idet forbuddet skal tinglyses på den enkelte ejendom. Derfor føler de, at deres landbrugsvirksomhed er truet på livet. Prisen for erstatningerne til landmændene fra kommunens side ender hos vandværkernes kunder, der skal betale de mellem 60 og 80 mil-li-oner  kroner, som Aarhus Kommune vurderer, landbrugerne skal have i erstatning for at skrotte giftsprøjten.

”Det afgørende er, at kommuner og vandværker hurtigt og effektivt kan etablere et fornuftigt beskyttelsesniveau, når der opstår et lokalt behov for det – og at der sker en rimelig afvejning i forhold til landbrugets tab.”

Alvorlige problemer

Teknikrådmand i Aarhus Kommune, Kristian Würtz (S), understreger, at problemet med pesticider i grundvandet er alvorligt.

- Vandværkerne finder pesti-cider i hver tredje boring. Der er tale om såvel gamle som nye pesticider, så det er både nutidens og fortidens synder, vi betaler for. Min opgave er at sikre rent drikkevand til fremtiden, fastslår Kristian Würtz.

Han og kommunen har forsøgt sig med dialog med landmændene og deres organisationer. Uden held.

- Vi har jo forsøgt os med frivillige aftaler med landmændene, men der er store områder, hvor de ikke vil være med til at lave en aftale. De vil ikke engang i dialog. Jeg er ked af, at man fra landbrugets organisationers side anbefalede deres medlemmer ikke at gå i dialog med os. Det er dumt, synes jeg, og en klar konfrontationskurs.

Staten har kortlagt Danmarks drikkevandsressourcer og fundet frem til de sårbare områder. Her er der forurening fra flere kilder. Fra byer og fra gamle lossepladser. Og så er der forureningen fra landbruget, primært pesticider.

- Rundtom Aarhus indvinder vi vand til 330.000 mennesker. Vi har sådan set vand nok, men vi skal i høj grad passe på det, siger Mogens Bjørn Nielsen, der er chef for vandmiljø og landbrug i Aarhus Kommune.

Han fortæller grundlæggende, at pesticider bliver godkendt i Miljøstyrelsen, men også, at Landbrug & Fødevarer siger: ’Vi bruger kun godkendte sprøjtemidler’ – underforstået, at de så ikke forurener grundvandet.

- Men det gælder ikke for sårbare områder, som Beder er. De sårbare områder har staten kortlagt, og det er der brugt 2,7 milliarder kroner på, betalt af alle vandforbrugerne, som jo er os alle, fastslår Mogens Bjørn Nielsen.

Lig med hasard

Det koster altså mange penge at sikre grundvandet. Med regeringens landbrugspakke bliver det endnu dyrere ifølge Danva, Dansk Vand- og Spildevandsforening, som er en branche- og interesse-organisation for Danmarks over 120 største vandselskaber.

- Landbrugspakken er lig med at spille hasard med danskernes drikkevand. Det vil lukke vandboringer på grund af for høje grænseværdier for nitrat i drikkevandet, siger Claus Vangsgaard, vand- og miljøkonsulent i Danva.

Han understreger, at pesticider er den største trussel mod rent drikkevand.

- Pesticider i grundvandet er et alvorligt problem. Over fem procent af alle landets cirka 8.000 boringer overskrider grænseværdien for pesticider. Er det landmændenes skyld? Alle parter har et ansvar: Landmænd, haveejere, DSB, industri med flere, svarer Claus Vangsgaard selv.

Ved udgangen af 2017 skal kommunernes indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet være færdige.

- Der er megen politisk debat, og kortlægningen af grundvandet er forsinket, så det bliver svært at nå for kommunerne. Målet er jo at beskrive geologien – hvor er vandressourcerne, og hvor er truslerne og de truede områder? Aarhus Kommune bruger tæt på alle ressourcer allerede nu, og de vil derfor være på spanden, hvis Beder-området syd for Aarhus ikke kan bruges til drikkevand, mener Claus Vangsgaard og tilføjer:

- Gidslet i dette spil er vores drikkevand, hvis Aarhus-sagen ryger i retten og til domstolene og breder sig til andre kommuner. Der er en stor samfundsinteresse i dette, men vi mangler en hurtig afklaring. I Danva siger vi: Beskyt grundvandet - giv landmændene fuld kompensation.

Staten tager for lidt ansvar

En ting er, hvem der skal betale, men hvem bestemmer?

- Staten burde tage langt mere ansvar og sige: ”Dette har konsekvenser”. I stedet spiller staten sorteper videre til kommunerne, blandt andet fordi regeringen benægter, at yderligere gødning og sprøjtning koster noget for både forbrugerne og miljøet, siger Claus Vangs-gaard.

Kontrol med vandværker påhviler kommunerne, der bruger registrerede analysefirmaer til det. I alt er der 8.000 boringer og 2.500 vandværker i Danmark.

Claus Vangsaard er sikker på, der vil komme flere Aarhus-sager.

- Kommunerne er tilbageholdende på dette område, og det er et politisk minefelt med påbud med mere. Men det er nødvendigt, at der er en påbudsmulighed, og at den indimellem bliver anvendt.

Han pointerer, at der er en lang tidshorisont for, at man kan se forureningen i drikkevandet.

- Der kan gå fra 20  til 100 år, før man kan se forureningen. Forebyggelse, forebyggelse og atter forebyggelse er det eneste, der virker. Det er vores allesammens ansvar, og vi må tilpasse vores liv efter det i landbruget, i haverne og alle andre steder, siger Claus Vangsgaard.

Gode penge smides ud

Det er miljørådmanden i Aarhus, Kristian Würtz, helt enig i.

- Pesticider i sårbare områder er en udfordring og et problem. Landbrugspakken giver landmænd lov til at bruge mere gødning, og det giver mere nitrat. Det er forkert, at staten åbner for, at man kan forurene mere. Konsekvensen er nemlig, at kommunerne skal styre og kæmpe mod staten med indsatsplaner, siger Kristian Würtz.

Han påpeger, at der er en del steder, der ikke kan tåle mere forurening.

- Staten siger til os: I må i kommunerne finde ud af at lave planer mod dette. Resultatet er, at vi kommer til at bruge så mange ressourcer på at lave indsatsplaner. Det er ikke klogt, og det er lig med at kaste gode penge efter dårlige, og prisen skal betales af den enkelte vandforbruger. Jeg er fortørnet, og det er tåbeligt at give yderligere forureningsmuligheder til landbruget, siger Kristian Würtz.

Ren tvang og påbud

Efter Aarhus Kommunes påbud til landmændene er deres interesseorganisation Landbrug & Fødevarer i fuld gang med at vurdere sagen juridisk og fagligt samt overveje at bringe sagen for Natur- og Miljøklagenævnet og eventuelt domstolene. Sagen vil komme til at danne præcedens for lignende sager i resten af landet.

- For os er det principielt, at lovens betingelser bliver overholdt, når der udstedes så indgribende påbud. Det er  jo ufrivillig ekspropriation, siger Landbrug & Fødevarers chef-jurist Charlotte Bigum Lynæs.

Landbrug & Fødevarer mener ikke, at Aarhus Kommune har dokumenteret en konkret risiko for grundvandet, der kan begrunde et  forbud mod landmændenes mulighed for at sprøjte.

- I forhold til det konkrete område omkring Beder syd for Aarhus har de faglige eksperter i  SEGES analyseret de faglige vurderinger. Konklusionen er, at der ikke er påvist risiko for drikkevandet, siger Charlotte Bigum Lynæs og tilføjer:

- Vi skal sikre, at vore medlemmers retssikkerhed ikke krænkes. For os kan påbuddet sidestilles  med en vidtgående ekspropriation, og derfor er det en principiel sag for os. Kommunen har ikke forsøgt at lave frivillige aftaler med landmændene på rimelige vilkår, som de skal ifølge miljøloven. Der har ikke fundet reelle forhandlinger sted mellem kommunen og landmændene. Kommunen har udsendt enslydende breve til lodsejerne med et fastsat beløb per hektar.

Charlotte Bigum Lynæs pointerer, at ved påbud skal sagen være tilstrækkeligt op--lyst, men det er den ikke her.

- Vi vil hjertens gerne beskytte vores grundvand, men reglerne skal følges. De faglige vurderinger og målingerne fra SEGES siger klart, at der ikke er en risiko for drikkevandet, som gør et påbud nødvendigt. Et påbud  gør det særdeles svært for de berørte landmænd at udføre deres erhverv. Man kunne måske nøjes med et delvis eller midlertidigt forbud? Det her er jo at tage levebrødet fra folk, mener hun.

Hun understreger, at landmændene kun sprøjter med lovlige og godkendte produkter.

- Vi har respekt for, at nogle områder har brug for, at der stoppes med sprøjtning af hensyn til grundvandet. Men sådan et område er Beder ikke. Kommunen siger, at de har målt pesticider over grænseværdierne. Det er vi uenige i, og derfor er det vigtigt for os og for alle parter at finde ud af, hvad spillereglerne er, inden kommunerne fremturer med meget vidtgående forbud, mener Charlotte Bigum Lynæs.

To fløje

Lars Gårn Hansen er professor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet og medlem af formandskabet for Det Økonomiske Råd. Han ser kampen mellem kommuner og landmænd som en kamp om, hvem der ejer ’retten til at forurene’. Vandværker og kommuner på den ene side vil sikre drikkevandet og ser landbruget som forureneren.

- Landmændene vil på den anden side dyrke deres jord og ser restriktioner i stil med dem i Aarhus, der begrænser deres forurening af grundvandet, som et indgreb i deres historiske ret til at dyrke jorden. Samfundsøkonomisk er det afgørende, at grundvandet sikres et fornuftigt beskyttelsesniveau, og at processen frem mod det resultat er hurtig og effektiv, pointerer Lars Gårn Hansen.

Her har man hidtil baseret sig på frivillige aftaler, men erfaringerne fra blandt andet Aarhus tyder på, at denne mekanisme er langsommelig og ikke nødvendigvis fører til det optimale beskyttelsesniveau.

- Der er ikke lavet meget forskning på området, men et dansk studie fra 2012, der netop analyserer erfaringerne med frivillige aftaler mellem vandværker og landmænd, understøtter, at frivillige aftaler ikke fungerer effektivt på dette område, siger Lars Gårn Hansen.

For ham er den samfundsmæssigt optimale løsning en fornuftig beskyttelse af grundvandet.

- Stat og folketing bør sikre,  at kommuner og vandværker har nogle effektive mekanismer til at sikre grundvandet. Rent samfundsøkonomisk er størrelsen af landmændenes kompensation mindre afgørende. Det afgørende er, at kommuner og vandværker hurtigt og effektivt kan etablere et fornuftigt beskyttelsesniveau, når der opstår et lokalt behov for det – og at der sker en rimelig afvejning i forhold til landbrugets tab, siger Lars Gårn Hansen.

Hvordan det mere præcist skal gøres, kan Lars Gårn Hansen ikke sige, men det vil formodentlig involvere en nemmere adgang til at ekspropriere den ’ret til at forurene grundvandet’, som landmænd som udgangspunkt har i dag.

- Det virker som en god idé at sætte et undersøgelsesarbejde i gang, der kan munde ud i anbefalinger til bedre rammer for, at kommuner og vandværker kan beskytte grundvandet, mener Lars Gårn Hansen.

Pesticider

  • Pesticider er hovedårsagen til, at danske vandværker må lukke boringer.
  • Mere end hver tredje lukning skyldes en menneskeskabt forurening - her hovedsagelig pesticider, og de seneste tal fra GEUS viser desuden, at der er fundet pesticider i hver fjerde drikkevandsboring (2016).

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet