Krav i den nye offentlighedslov kan fremtvinge større åbenhed

Kommunerne vil formentlig tænke i større frivillig deling af dokumenter på grund af offentlighedens nye, skrappe tidsfrister for behandling af aktindsigtsbegæringer, siger juraprofessor

åbenhed

Af Peter Christian Nielsen | [email protected]

Regeringens stærkt omdiskuterede offentlighedslov trådte i kraft, mens dansken drak nytåret ind. Hvad loven mangler af åbenhed i kommunikationen mellem embedsværk og ministre, kan den måske levere i form af kommunal gennemsigtighed.

Loven stiller nemlig nye skrappe krav til kommunerne i form af markant kortere frister for besvarelser på aktindsigtsbegæringer og desuden en række udvidede muligheder for at klage over behandlingen af disse.

Især tidsfristerne kan volde landets kommuner problemer, vurderer Søren H. Mørup, professor i offentlig og forvaltningsret ved Aarhus Universitet:

- Der ligger et større pres på kommunerne især på grund af de nye tidsfrister. Man går ifølge lovens ord fra 10 dage til syv arbejdsdage til at besvare en begæring om aktindsigt, men ifølge forarbejderne til loven, skal kommunerne faktisk svare indenfor 1-2 dage, hvis der er tale om en mindre og ukompliceret aktindsigtssag.

Den slags lægger et stort pres på embedsværket i kommunerne. Selv små aktindsigter skal prioriteres højt.

Søren H. Mørup hæfter sig ved, at kommunerne vil blive holdt op på tidsfristerne.

- Ombudsmanden vil have stort fokus på det her spørgsmål. Det gælder også kommunernes overholdelse af reglerne. Så de skal være særlig opmærksom på blandt andet tidsfristerne, siger han.

Nød lærer nøgen…
Kommunerne kan i et forsøg på at undgå at drukne i behandling af aktindsigter tænkes at lægge flere dokumenter frit ud på deres hjemmesider. Det fortæller jurister, der rådgiver kommunerne om forvaltningen af den nye offentlighedslov, til Kommunen. Den vurdering deles af Søren H. Mørup:

- Hvis man tænker lidt frem, så er det værd at overveje, om man i højere grad kan lægge dokumenter frem på en hjemmeside. Det vil lette byrden i forhold til aktindsigter. Men det kræver, at man etablerer en arbejdsgang, der sikrer, at fortrolige oplysninger ikke offentliggøres. Men det er bestemt muligt, at vi vil opleve større åbenhed ad den vej. Indenfor sagsområder, hvor der typisk ikke er fortrolige oplysninger, er det formentlig ret ukompliceret at lægge for eksempel afgørelser ud på nettet.

Nils Mulvad, redaktør i Kaas og Mulvad og medstifter af Åbenhedstinget, forventer ikke, at kommunerne bliver mere åbne ad frivillighedens vej.

- Der er en generel modvilje mod åbenhed. Det er ikke et hot politisk emne, som det var for otte-ti år siden. Der er ingen politisk interesse for større åbenhed, siger han.

Den erfarne åbenhedsdebattør venter ikke nogen markant forbedring i svartiden fra kommunerne i kølvandet på den nye offentlighedslov.

- Kommunerne har oprustet på det juridiske. Et sted mellem halvdelen eller en tredjedel af aktindsigterne besvares professionelt og i tråd med den gamle offentlighedslov. I resten af tilfældene svarer man ikke i tide eller ofte forkert.

Aktindsigten er ofte forkert formuleret, hvor myndigheden burde hjælpe med at korrigere den. Men det er i høj grad et spørgsmål om, hvem man bliver betjent af, om man får den hjælp, siger han.

KL er en gråzone
I den nye offentlighedslov bliver kommunikationen mellem kommunerne og Kommunernes Landsforening (KL) som udgangspunkt omfattet af bestemmelserne om ret til aktindsigt, men KL kan undtages 'i forbindelse med økonomiske eller politiske forhandlinger med staten eller i forbindelse med drøftelser om fælles kommunale og regionale politiske initiativer' ifølge lovens paragraf 25.

P1-journalist og Cavlingpris-vinder Jesper Tynell mener, at den formulering åbner op for, at KL og kommunerne kan afvise udlevering af en lang række dokumenter i deres interne kommunikation.

- Man har solgt det her på, at nu bliver der åbenhed i KL, men man har altid kunnet få aktindsigt i KL’s dokumenter gennem kommunerne eller Finansministeriet. Men det kan altså undtages nu. Paragraf 25 kan bruges rimelig bredt, siger han.

Søren H. Mørup mener omvendt, at loven er ganske specifik omkring, hvilke dokumenter der er undtaget.

- Der kan stadig være hensyn til den offentlige økonomi, som man kan afvise aktindsigt i bestemte oplysninger med. Men hvis man vil benytte den mere generelle regel om undtagelse af korrespondance med KL, skal dokumenterne være udvekslet i forbindelse med KL's forhandlinger med staten, eller fordi man vil lave fælleskommunale samarbejder, siger han.

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet