Konflikter præger havneudvikling

Det er langtfra problemfrit, når kommuner ønsker at omdanne deres havne. Tre ud af fire kommuner har oplevet konflikter i forbindelse med omformningen, viser en rapport lavet for By- og Landskabsstyrelsen. 

uenighed

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Langtfra alle er begejstrede, når kommuner beslutter sig for at gøre plads til luksusboliger og kontorlandskaber langs havnekajen. 

Tre ud af fire planchefer har oplevet konflikter eller interessemodsætninger, når de omdanner deres havnearealer. Samme oplevelse har to ud af tre havneledelser, viser en undersøgelse lavet for By- og Landskabsstyrelsen sidste år. Kommunerne oplever konflikten med de lokale foreninger, som de mest fremtrædende, mens havnene mener, at de største kontroverser sker mellem kommune og havnevirksomheder.

”Når man flytter byen ned til havnen, så skaber det nogle nabokonflikter og specielt miljøkonflikter. Jeg kan meget nikke genkendende til denne problemstilling,” siger formanden for Danske Havnevirksomheder, Klaus G. Andersen.

Han finder det især problematisk, når kommunerne ud fra lokalinteresser overtager havnearealer til byudvikling, som havnevirksomheder ellers gerne vil udvide på, eller når de helt smider virksomheder væk fra havnen, som det skete med Fredericia Skibsværft. Fredericia ønsker at bruge området til en ny bydel, Fredericia C. Beslutningen har skabt stor debat, fordi kommunen dermed har vinket farvel til landets største reparationsværft og mere end 400 arbejdspladser.

Forskellige perspektiver

Trenden med lækre boliger og kontorlandskaber på havnene skaber konflikter, fordi udviklingen ses ud fra to forskellige perspektiver, fortæller partner Nicolai Carlberg i rådgivnings- og analysefirmaet Hausenberg, som arbejder med byudvikling. Havnene ser sig selv som vigtige arbejdspladser for byen og har svært ved at forstå, at kommunerne ikke anerkender betydningen af at have en aktiv havn.

”Havnen står på den ene side og siger, at vi har arbejdspladser, så giv os nu for pokker nogle ordentlige vilkår og rammer, så vi kan udvikle os. På den anden side står kommunen og siger ja, men vi ved også, at industrien ikke alene er fremtiden, så vi er også nødt til at sikre os andre typer virksomheder og arbejdspladser,” forklarer Nicolai Carlberg.

De modsatrettede forventninger er tydelige i en anden undersøgelse fra By- og Landskabsstyrelsen fra maj i år. Havneledelsen mener, at den fremtidige efterspørgsel primært vil knytte sig til de traditionelle havnefunktioner, mens plancheferne i højere grad peger på boliger og liberale erhverv.

Formanden for Danske Havne, Uffe Steiner Jensen, oplever ikke det store problem.

”Havnene har stor lokal økonomisk betydning, og det er kommunerne helt klar over. Havnene har aldrig udvidet så meget før, som de gør i de her år, så jeg har svært ved at få øje på konflikterne,” siger Uffe Steiner Jensen.

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet